Overblik over budget 2015

Udvalget orienteres om den samlede driftsøkonomi i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager orienteringen om Børne- og Ungdomsforvaltningens samlede driftsbudget for 2015 til efterretning

Formålet med denne indstilling er at præsentere det samlede driftsbudget 2015, så udvalget får en indsigt i grundstrukturen i økonomien og den rapporteringsform forvaltningen benytter i de kvartalsvise regnskabsprognoser, som udvalget skal godkende.

Da hovedparten af kommunens budgetmateriale ofte præsenteres med marginale ændringer, orienteres Børne- og Ungdomsudvalget med denne indstilling om den samlede økonomi.

Børne- og Ungdomsudvalget er ansvarlig for et samlet budget 2015 på 10,3 mia. kr. Heraf er ca. 553 mio. kr. anlægsmidler og 9,7 mia. driftsmidler. Indstillingen behandler alene driftsbudgettet, da styringen og rapporteringen på anlægsbudgettet er markant anderledes. Udvalget vil blive præsenteret for anlægsrapporteringen i forbindelse med 1. regnskabsprognose.

Sammenhæng mellem udvalgets bevillingsramme, udmeldingen af budgetter og det forventede forbrug 
Udvalgets budgetramme for 2015 er genereret af det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2014, som tillægges diverse marginale ændringer. Først tillægges varige ændringer fra korrigeret budget 2014. De varige ændringer kan f.eks. være effekter af DUT-sager eller huslejekompensation fra Københavns Ejendomme. Herefter korrigeres for effekter af tidligere års budgetaftaler, hvor enkelte bevillinger enten kan bortfalde, øges eller formindskes. Dernæst reguleres rammen med pris- og lønfremskrivningen og den demografiske udvikling i henhold til demografimodellen. Endelig korrigeres for effekter af budgetaftalen 2015.

Marginale ændringer til den vedtagne budgetramme for 2015 genererer herefter den korrigerede budgetramme 2015. De marginale ændringer i et budgetår godkendes politisk i de kvartalsvise sager om bevillingsmæssige ændringer. Allerede på nuværende tidspunkt er en del af disse ændringer af teknisk karakter kendte og indarbejdet i det budget, som udvalget her præsenteres for. De næste større ændringer er demografireguleringen som resultat af den opdaterede befolkningsprognose samt overførselssagen.

Vedtaget budget 2014 (mio. kr.)	9.481,7
Varige bevillingsmæssige ændringer (ICL 2015)	34,9
Pris- og lønfremskrivning	174,7
Demografi fra 2014-2015 inkl. forventet efterregulering	112,8
Effekt af budgetaftale 2015 (budget tildelinger – effektiviseringer)	-43,6
Effekter af tidligere budgetaftaler	-5,2
Øvrige korrektioner (omplaceringer, afstemninger m.v.)	-5,6
Vedtaget budget 2015	9.749,7
Overførselssag	?
Demografi  - efterregulering 2015	?
Forventede bevillingsmæssige ændringer 2015	37,8
Forventet korrigeret budgetramme 2015	9.787,5

Langt størstedelen af rammen videreføres dermed blot fra det foregående år. Efter den politiske forhandling og prioritering af budgettet på tværs af udvalg, der sker i forbindelse med budgetvedtagelsen i BR, skal forvaltningen udmelde budgettet til skoler, institutitoner og bydækkende tilbud. Budgetudmeldingen sker efter politisk vedtagne budgettildelingsmodeller. Når budgetrammen udmeldes til de enkelte budgetansvarlige skoler og institutioner mv., kan forvaltningen ikke blot videreføre budgettet fra året før med få marginale ændringer. Budgettildelingen skal svare til den forventede aktivitet, som de enkelte enheder forventes at have i 2015. Derfor fordeles budgettet efter en række vedtagne budgettildelingsmodeller til skoler og institutioner, som tildeler budgetter efter aktivitet og andre fastlagte kriterier. Forvaltningen udmelder langt størstedelen af budgetrammen efter disse tildelingsmodeller. Denne udmelding ændrer sig i løbet af året i takt med, at antallet af børn og unge i skole- eller pasningstilbud ændrer sig. Summen af de udmeldte budgetter ved årets start og de forventede ændringer til udmeldingen skaber den forventede budgetudmelding i 2015.

Den forventede budgetudmelding vil aldrig stemme helt overens med den marginalbudgetterede budgetramme. Selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper kan generere store udsving i den samlede aktivitet, som ikke opfanges i marginalbudgetteringen af budgetrammen, da ændringerne her kun slår i gennem i demografireguleringen. Der vil således altid være en forskel mellem udvalgets samlede budgetramme og budgetudmeldingen til skoler, institutioner og øvrige enheder, som også vil ændre sig i løbet af året. Den nuværende forskel mellem den forventede budgetramme og den forventede budgetudmelding optræder under hvert bevillingsområde i bilag 1 under kategorien 'aktivitetsudsving'.

Det faktiske forbrug vil også afvige fra budgetudmeldingen. I forbindelse med de kvartalsvise regnskabsprognoser udarbejder alle budgetansvarlige enheder prognoser for det forventede regnskab. Skoler, institutioner og øvrige decentrale enheder overfører efter politisk beslutning mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende år. Med den nuværende model for overførsler, har de automatisk lov til at overføre en opsparing på op til 4 pct. af deres driftsbudget. Denne nettoopsparing fra 2014 til 2015 forventes at udgøre ca. 60,1 mio. kr., som forventes tilført udvalgets budget i forbindelse med overførselssagen.

Politisk stillingtagen til økonomien i 2015
Udvalget skal løbende i løbet af året forholde sig til et samlet mer- eller mindreforbrug. Udvalget er forpligtet til at sikre budgetoverholdelse og har mulighed for at prioritere et forventet mindreforbrug til andre formål i løbet af året. Omvendt er udvalget også fopligtiget til at sikre budgetoverholdelse. Forvaltningen følger særligt aktivitetsudsvingene løbende og vil vende tilbage til udvalget med forslag til evt. korrigerende handlinger for at imødegå forventede mer- eller mindreforbrug.
Endelig er der mulighed for at rejse et politisk ønske om omprioritering mellem udvalgene i Økonomiudvalget. Forvaltningen kan ikke anbefale, at der ændres i tildelingsmodellerne for skoler og institutioner i løbet af året, da en god styring kræver et stabilt økonomisk grundlag.

Den største usikkerhedsfaktor i økonomien er, om det faktiske aktivitetsniveau er i overensstemmelse med det budgetterede. Ændringer i aktivitetsniveauet kan f.eks. skyldes ændringer i forældrenes søgemønstre, forsinkelser i etableringen af pladser og den generelle usikkerhed vedrørende befolkningsudviklingen. Ændringer i befolkningsudviklingen betyder, at udvalgets demografiafhængige budget justeres løbende i forhold til ændringer i befolkningssammensætningen og størrelsen. Derfor følger forvaltningen aktiviteten i de enkelte tilbudstyper og den tilhørende forældrebetaling tæt. I forbindelse med 1. regnskabsprognose, som forelægges udvalget i maj, er efterreguleringen af demografien på plads, og sikkerheden i forventningerne til størrelsen af budgetrammen, budgetudmeldingen og forbruget er større end på nuværende tidspunkt.

Overblik over udvalgets budget og rapporteringsform
Driftsbudgettet er fordelt på ca. 440 budgetansvarlige enheder:
·         60 almene folkeskoler og 11 specialskoler.
·         71 kommunale klynger, 4 selvejende klynger, 212 selvejende institutioner, 19 KKFO’er og 7 selvstændige klubber
·         1 kommunal specialklynge, 9 special KKFO’er, 2 specialfritidshjem, 2 specialklubber & 6 selvejende specialinstitutioner.
·         11 bydækkene enheder
·         5 områder
·         8 centrale enheder

Rapporteringen til udvalget har fokus på områder med afvigelser i forhold til budgettet. Tabellen herunder giver en samlet oversigt over udvalgets budgetramme 2015 nedbrudt på seks forskellige bevillingsområder og otte tværgående kategorier, som giver en indsigt i økonomiens sammensætning og styring. Kategorierne er desuden opdelt i forhold til om aktiviteten vedrører kerneydelsen eller er en understøttende kategori. Kategorien 'Skoler og institutioner' dækker f.eks. over henholdsvis elevpriser på skoleområdet og pladspriser på daginstitutionsområdet. Det er denne opdeling af budgettet, som vil gå igen i den rapportering, som udvalget vil modtage i de kvartalsvise regnskabsprognoser og andre økonomiske indstillinger om den overordnede økonomi.

Børne- og Ungdomsforvaltningens driftsbudget 2015 

 

Budget 2015 (korrigeret) (mio. kr.)	Dag-tilbud	Under-visning	Special-under-visning	Special-dagtilbud	Sund-hed	Efterspørgsels-styrede over-førsler	Administ-ration	I alt
Skoler og insti-tutioner	4.854,8	2.381,8	486,7	289,0	-	-	-	8.012,3
Privat- og efter-skoler	42,4	460,9	-	-	-	-	-	503,3
Øvrige kerne-tilbud	316,5	63,6	280,6	-14,7	269,6	0,4	-	915,9
Øvrige tilbud	109,6	309,1	145,9	-1,1	-	11,4	-	574,8
Under-støttende aktiviteter	139,8	156,6	4,0	1,8	8,6	-	-	310,8
Øvrige aktiviteter	36,3	54,7	3,1	15,7	2,3	-	290,4	402,5
Forældre-betaling	-930,3	-	-	-1,9	-	-	-	-932,2
I alt	4.569,1	3.426,7	920,2	288,7	280,5	11,9	290,4	9.787,5

Den største budgetkategori er egne skoler og institutioner med et samlet budget på 8 mia. kr. Det illustrerer klart, at hovedparten af økonomien er placeret på skoler og institutioner, hvor budgetterne tildeles efter budgettildelingsmodeller, som er vedtaget af Borgerrepræsentation. Udsving i aktiviteten er helt afgørende for forbruget. Det samme kan siges om privat- og efterskoler, øvrige kernetilbud og forældrebetalingen. De øvrige kernetilbud er på undervisningsområdet frit skolevalg og undervisning til anbragte børn. På dagområdet er det udgifterne til dagplejen og private pasningsordninger. På specialundervisningsområdet er det primært udgifter til undervisning af dag- og døgnanbragte børn og køb af Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) til unge i private tilbud, mens det på Sundhed er kerneydelserne Børne- og Ungdomstandplejen samt Sundhedsplejen.

De øvrige tilbud er alle de øvrige forskelligartede tilbud og ydelser, forvaltningen tilbyder børn og unge udover selve kernetilbuddene, mens de understøttende og øvrige aktiviteter dækker over midler til f.eks. pædagogisk IT og kompetenceudvikling. Budgettet for de enkelte bevillingsområder og budgetkategorier er uddybet med aktivitetsmængder og priser i bilaget.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styringen og afvigelsesforklaringer. Udvalgets samlede budgetramme er dog ikke statisk, da udvalget i løbet af budgetåret tilføres eller afgiver budgetmidler. Som tidligere nævnt kan det f.eks. være i forbindelse med overførselssagen fra regnskab 2014, hvor budget 2015 justeres med skoler og institutioners opsparing. En anden stor justering er efterreguleringen af demografimidlerne i udvalgets budgetramme.

Derudover kan der i løbet af året være et internt behov for at omflytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet. Det kan f.eks. skyldes en højere aktivitet på Dagtilbud end budgetteret, som til gengæld finansieres ved en lavere aktivitet på Undervisning. Så længe der alene er tale om ændringer i aktiviteter, som ikke skyldes bevidste omprioriteringer, men alene er et resultat af ændrede børnetal, så kan behovet for at omflytte midler internt betragtes som en teknisk øvelse for at imødekomme et revisionskrav om, at der er budgetmæssig dækning for udgifterne på en given bevillingsramme. Den tekniske ændring af udvalgets budgetramme sker i sagerne om bevillingsmæssige ændringer, som følger kadencen for de kvartalsvise regnskabsprognoser.

Større afvigelser i forhold til budgettet vil blive forklaret under hvert bevillingsområde og kategori med angivelse af priser, aktivitetsmængder og årsagsforklaringer. Såfremt der er behov for, at udvalget træffer beslutning om evt. korrigerende handlinger for at imødegå mer- eller mindreforbrug, vil forvaltningen indstille det særskilt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

-

            Else Sommer           /Sti Andreas Garde

Indstillingen blev taget til efterretning.