Mødedato: 25.02.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Høring om handleplaner til sundhedspolikken

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til revideret udkast til Sundhedspolitik 2015-2015 og handleplaner for  psykisk sundhed samt mod misbrug af alkohol og stoffer.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
  1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) godkendte den 11. december 2014 revideret udkast til Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’, samt handleplaner for henholdsvis bedre psykisk sundhed og mod misbrug af alkohol og stoffer med henblik på offentlig høring, se bilag 2 Tidligere politisk behandling.

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har bidraget med input til sundhedspolitikken og de to handleplaner i BUU's første høringssvar (BUU d. 5. november 2014), og disse har SOU indarbejdet i det nu fremlagte forslag. I BUU's første høringssvar lovede BUU, at vende tilbage med konkrete indsatsforslag til sundhedspolitikkens handleplaner. Konkrete ideer fremlægges derfor nu med henblik på at give SOU input til det videre arbejde og BUFs senere implementering af Sundhedspolitikken.

Løsning

Bemærkninger til handleplanerne
Børne- og Ungdomsforvaltningen spiller en væsentlig rolle i den tidlige indsats og indsatsen over for børn og unge i forhold til at identificere og handle på problemstillinger, der omhandler psykisk sundhed og misbrug af alkohol. BUF arbejder kontinuerligt med at styrke den brede tidlige indsats og forebyggelse hele vejen igennem barnets og den unges liv, og udfordringerne omkring psykisk sundhed og misbrug af alkohol, er en del af det samledes udfordrings-billede.

Der er efter BUFs vurdering en sammenhæng mellem de to handleplaner, og de konkrete forslag til indsatser i de to handleplaner kan understøtte hinanden, idet der ses en tæt sammenhæng mellem fx børn som mistrives pga. forældres psykisk sundhed og alkoholmisbrug. Ligeledes ses en sammenhæng mellem mistrivsel og unges forbrug af hash. 

BUF ser sundhedspolitikken som et afsæt for at integrere den brede sundhedsindsats med de indsatser, som allerede er igangsat eller er planlagt igangsat i BUF’s regi. Der foreslås således en række indsatser, der er tænkt tæt sammen med den udvikling, som sker i kernedriften i dagtilbud, skolelivet, fritidslivet og ungdomsområdet, ud fra devisen om, at der ikke skal iværksættes en masse drypvise enkelttiltag, men derimod være en bred samlet indsats. 

SUF har igangsat en analyse blandt frontmedarbejdere i BUF, som forventes offentliggjort i nærmeste fremtid, og de foreløbige resultater viser, at pædagoger, lærere, psykologer og sundhedsplejersker oplever, at det er svært at identificere børn i mistrivsel pga. forældres alkoholmisbrug. De kender ikke altid tegnene (som ofte ikke er særligt tydeligelige, eller som kendes som tegn på andre problemstillinger). Ligeledes peger analysen på, at de professionelle ikke ved, hvad de skal stille op, når de har identificeret problemet. Helt konkret mangler de handleanvisninger om, hvor man kan henvise til, hvor man finder viden, og hvordan man bedst understøtter barnet i processen.

Forslag til indsatser til styrkelse af arbejdet med handleplanerne 
Forvaltningen bygger sine forslag til indsatser på nedenstående præmisser og forventer, at udmøntningen af disse vil styrke de ønskede indsatser i sundhedspolitikken. Forslagene er uddybet i bilag 1. 

1) Indsatserne skal have sit fokus på frontpersonalet. Det er antagelsen, at hvis indsatserne skal virke, er det lærernes, pædagogernes og de tværfaglige ressourcepersoners (heriblandt sundhedsplejerskens) indsats, der er afgørende for om det virker. Derfor skal indsatserne have som mål at styrke disse medarbejdere og deres handlemuligheder. 

2) Indsatserne skal bygge videre på og have en tæt sammenhæng til de indsatser, der allerede er iværksat. I BUF er der allerede igangsat en række indsatser, som endnu ikke er (fuldt) implementeret, men som har til formål at give pædagoger, lærere og ressourcepersoner værktøjer til at opspore børn, som er i mistrivsel og endvidere sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig blandt andet om udbredelse af en opsporingsmodel i alle dagtilbud, som giver pædagoger et systematisk værktøj til at opspore børn i mistrivsel, kompetenceudvikling til pædagoger, der arbejder med udsatte børn, screening af efterfødselsreaktioner af forældre i 2. levemåned, samt udvikling af en model for styrket vidensoverdragelse ifm. børns overgang mellem tilbud (BUU’s beslutning om Sprog og Integration d. 24. september 2014).

Med udgangspunkt i sundhedspolitikken peger forvaltningen yderligere på en række indsatser, som kan medvirke til at understøtte handleplanerne. BUU’s forslag til indsatser er baseret på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, samt de anbefalinger, som SFI peger på i deres analyse blandt frontmedarbejdere i BUF. Dertil har der været drøftelser med forældrenetværk og relevante interessenter, som er facilliteret af SUF i samarbejde med BUF. Indsatserne er uddybet i bilag 1.

Forvaltningen peger på følgende indsatser, som kan implementeres inden for den eksisterende økonomiske ramme:

Indsats 1. Styrke lærere og pædagogers kendskab til handlemulighederne, når et barn er berørt af alkoholmisbrug eller psykisk sygdom. Det foreslåsr, at der iværksættes en indsats, som har til formål at øge tilgængeligheden af informationsmateriale om de kommunale tilbud. Det er en udfordring for mange pædagoger og lærere, at de ikke kender til de tilbud og muligheder, der eksisterer. Dette er naturligvis en stor barriere, når der skal tages hånd om barnet. I BUF eksisterer der allerede en række handleplaner (f.eks. 'når du er bekymret for et barn'), ligesom der i andre forvaltninger er en række tilbud (F.eks. SOF's rådgivningstilbud 'De drikker derhjemme'). Det skal sikres, at det er tydeligt og let tilgængeligt for lærere og pædagoger at få overblik over eksisterende viden og hvilke handlemuligheder, der eksisterer, når de oplever et barn med psykisk sygdom eller misbrug i familien. 
Dertil skal fagpersoner i ressourceteams og -centre have viden om og kende handlemulighederne for børn i mistrivsel f.eks. ved alkoholmisbrug eller psykisk sårbarhed i familien. Dette kan ske gennem opkvalificering af personale i form af vidensformidling og workshop som tilrettelægges i samarbejde med relevante samarbejdsparter f.eks. Bispebjerg Ungdomspsykiatrisk center og SOF's familierådgivning "De drikker derhjemme", ligesom opkvalificeringen kan ske gennem de kompetencemidler, som ligger i SATS-puljeprojektet familieorienteret alkoholbehandling, som SUF og SOF har fået midler til. Opkvalificering af personale på institutionsområdet skal understøtte arbejdet med opsporingsmodellen i dagtilbud, og selve organiseringen skal udvikles med udgangspunkt i de justeringer, som foretages i ressourceteams på baggrund af en netop afsluttet evaluering af teamene. Indsatsen skal tænkes sammen med BUF's kommende strategi for kompetenceudvikling.

Indsats 2: Styrke det tværfaglige samarbejde på skolerne omkring elevernes trivsel. BUU foreslår, at der sættes fokus på, hvordan lærere og de tværfaglige ressourcepersoner på skolerne kan understøtte den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Med udgangspunkt i trivselsmålingerne fopr eleverne, skal der sættes en ramme for, hvordan skolens personale og de tværfaglige ressourcepersoner, samarbejder omkring trivsel på skolen. Rammen skal f.eks. koble trivselsmålinger og sundhedsplejerskernes tilbud om sundhedspædagogiske aktiviteter samt arbejdet med læringsmål. Det skal være tydeligt hvilket ansvar den enkelte fagperson har, og hvad de kan bidrage med, og sundhedsplejerskens ydelser skal samtænkes yderligere med skolens ressourcecenter. Ligeledes skal der fokus på, hvordan der skal følges op på trivselsmålingen, hvor de viser, at der er særlige udfordringer med grupper af elever. 
De forskellige undervisningsmaterialer, som sætter fokus på elevers psykiske sundhed og alkoholvaner, skal samles på den eksisterende undervisningsportal og kobles til læringsmål. Dermed gøres det nemmere for lærerne at indtænke temaerne i planlægningen af et skoleår.

For en yderligere styrkelse af de to foreslåede handleplaner kan forvaltningen pege på nedenstående indsatser. Indsatserne skal samtænkes med øvrige igangværende tiltag på området. Forvaltningen vil fremlægge forslag for udvalget herom, herunder til finansiering eller omprioritering af indsatser.

  • Styrke institutioners og skolers muligheder for at inkludere børn med psykiske lidelser. For at styrke lærere og pædagogers viden om og metoder til inklusion af børn med psykiske lidelser, foreslås det at allerede eksisterende spidskompetencer og viden på området (f.eks. de faglige kompetencer, der er knyttet til undervisning på Bispebjerg Ungdomspsykiatrisk center) samles i et nyt kompetencecenter. Det vil give lærere og pædagoger mulighed for at indhente praksisnær sparring og vejledning i konkrete værktøjer og didaktiske/pædagogiske metoder til at løfte opgaven med at inkludere de psykisk sårbare børn og unge i tide. Samtidig skal der i kompetencecentreret udvikles viden om og være platform for videndeling af forskellige metoder.
  • Styrke sundhedsplejerskernes systematiske blik på familien hele vejen rundt ved hjemmebesøg. Sundhedsplejerskerne kommer i alle hjem i barnets første leveår, og har en unik indgang til familierne. Sundhedsplejersken har endvidere legitimitet til at samtale med familierne om udfordringer i familierne, heriblandt forældres alkoholforbrug og hvilken betydning det har for samspillet med barnet. Forvaltningen foreslår derfor, at sundhedsplejersker ved hjemmebesøg får et mere systematisk blik for de risikoparametre, som kan præge en familie. Dette kan ske gennem en pilotafprøvning i et område, hvor sundhedsplejersken spørger systematisk til alkohol ved hjemmebesøg.
  • Udvidelse af en teenager i familien. Der afsættes flere ressourcer til arrangementet ”En teenager i Familien” i 7. klasse, så der er kapacitet til at nå flere af kommunes skoler (både kommunale og private) med enten et forældrearrangement eller et elev-forældrearrangement. Tilbuddet omhandler forældrearrangementer om teenagere og deres forhold til alkohol og rusmidler. Målet er, at øge forældrenes viden om rusmidler, især alkohol, samt styrke forældregruppens rammesættende og støttende adfærd i forhold til deres teenagebørn.
I øvrigt afventes en række nationale tiltag. Regeringen har i finansloven for 2015 afsat midler til en styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre for at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv. Midlerne kan bl.a. gå til at understøtte en opsøgende indsats fra sundhedsplejen til familier med børn i 3-års alderen, og til at understøtte et bedre samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangreomsorg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler det endelige udkast til sundhedspolitik og handleplaner den 19. marts 2015, hvorefter de forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen henholdsvis den 14. og den 30. april 2015 med henblik på vedtagelse. 

Forvaltningen forventer senere at fremlægge forslag for udvalget om de nævnte yderligere indsatser til opfyldelse af Sundhedspolitikkens handleplaner vedr. børn med psykiske lidelser og udvidelse af en teenager i familien. 

                Else Sommer             /Camilla Niebuhr

Beslutning

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget tilsluttede sig et ønske fra Enhedslisten om at skærpe og understøtte udskolingens opmærksomhed på afhængighed af hasardspil blandt børn og unge og at der fokuseres på skolers samarbejde med lokale spiludbydere for at sikre overholdelse af aldersgrænser for deltagelse i hasardspil.

Udvalget tilsluttede sig følgende protokolbemærkning fra Klaus Mygind (F): "SF opfordrer forvaltningen til at inddrage de indsatser, der er igang på erhvervsuddannelsesområdet i det videre arbejde med at udvikle sundhedstiltag overfor unge i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsklubberne mm.".
Til top