Mødedato: 25.01.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om vejledningen om lukkedage i dagtilbud

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om vejledningen om afholdelse af lukkedage.

Indstilling og beslutning

Cecilia Lonning (V) og Rikke Lauritzen (Ø) har på vegne af Venstre og Enhedslisten anmodet om, at følgende forslag behandles i Børne- og Ungdomsudvalget: 

Det foreslås,  

1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter vejledningen vedr. afholdelse af lukkedage med henblik på at sikre institutionerne klare retningslinjer for, hvordan det forventede fremmøde skal afgøres, og hvor mange lukkedage en institution må have.

MOTIVERING

Børne- og Ungdomsudvalget kunne i 2011 gennem oplysninger fra Københavns Forældreorganisation og Borgerrådgiveren konstatere, at et antal af kommunens daginstitutioner ikke overholder de gældende regler for antal af lukkedage.

 

Sagen viste blandt andet, at de syv lukkedage placeret på dage med ’lavt fremmøde’ bliver tolket forskelligt. Det foreslås derfor, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter forvaltningens vejledning vedr. afholdelse af lukkedage. Det skal ske med henblik på at sikre institutionerne klare retningslinjer for, hvordan det forventede fremmøde skal afgøres, og hvor mange lukkedage en institution må have.

Beslutning

Forslaget blev drøftet.
Til top