Mødedato: 24.11.2021, kl. 12:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om dispensationsmuligheder i forbindelse med tilskud til pasning af eget barn

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen undersøger mulighederne for - og vender tilbage til BUU med forslag til - at der i helt særlige tilfælde, og inden for de rammer der i øvrigt gælder for ordningen, kan ydes tilskud til pasning af eget barn selv om barnet er under 1 år gammel.

(Socialdemokratiet)

Motivering

Der har i pressen været omtale af forældre med udsigt til store økonomiske vanskeligheder, da de snart står med tre for tidligt fødte trillinger og er blevet anbefalet at holde samtidig barsel de første måneder efter fødslen. Konsekvensen er at barslen ophører på et meget tidligt tidspunkt inden børnene er modne til institutionspasning. Langt de fleste trillinger fødes for tidligt, og derfor er deres udvikling ikke altid alderssvarende. Med de nuværende regler på området kan man først få tilskud til pasning af eget barn fra barnet er 1 år. Det rammer denne type familier unødvendigt hårdt. Vi vil derfor med dette initiativ have undersøgt om det er muligt at hjælpe familier i helt særlige situationer - og inden for ordningens øvrige rammer. Familier er forskellige - og vi skal derfor have afdækket om der i helt særlige tilfælde bør kunne dispenseres fra det eksisterende alderskrav i tilskudsordningen, så vi bedre kan imødekomme behovet hos københavnske småbørnsfamilier, der befinder sig i en helt særligt situation.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 24. november 2021:

Medlemsforslaget blev godkendt.
Til top