Opfølgning på Kvalitetsrapport 2010

3. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2010 (2010-159595) Udvalget skal tage stilling til opfølgning på Kvalitetsrapport 2010. INDSTILLING OG Beslutning Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen, at den samlede kvalitetsrapport 2010 og tiltag i forhold til resultaterne i kvalitetsrapporten godkendes Problemstilling I forbindelse med BUUs behandling af den kommunale kvalitetsrapport den 13. oktober 2010 blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge tiltag rettet mod områder i kvalitetsrapporten, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende. Løsning Nedenfor fremlægger forvaltningen forslag til løsninger i forhold til generelle problemstillinger gældende for hele skoleområdet. Herefter redegør forvaltningen for, hvor mange skoler der igangsætter tiltag, såfremt problemet optræder på den enkelte skole. De generelle problemstillinger er i det væsentlige kendte problemstillinger, som det fremgår af nedenstående, og som der har været fokus på også i de tidligere kvalitetsrapporter. Det har derfor været muligt at formulere budgetønsker til at understøtte en faglig udvikling af skolerne. Budget 2011 skaber således mulighed for at iværksætte en række tiltag, der forventes at styrke løsningen af de anførte problemer. Kvaliteten i undervisningen for de ældste elever Mange skoler og områder har de senere år gjort forsøg på at etablere en mere tidssvarende udskoling, og forvaltningen har understøttet processen gennem oplæg og inspirationsmaterialer. Men da problemet ? også nationalt ? er stadig voksende, kalder det på en centralt initieret løsning. I forbindelse med udmøntningen af budget 2011 iværksættes en række tiltag for at skabe en mere fleksibel og tidssvarende udskoling: Øget brug af holddannelse, turboforløb, erhvervsklasser/hold, undervisningsassistenter og af it og medier samt øget samarbejde med erhvervslivet. Tab af elever i indskolingen Læsevanskeligheder i indskolingen har været tema i alle kvalitetsrapporter, og mange lokale og centrale læsetiltag har forsøgt at rette op på problemet, bl.a. gennem uddannelse af læsevejledere og omfattende efteruddannelse af lærere. Tilbage står dog stadig problemet med den lille gruppe af elever, der ikke får knækket læsekoden. I forbindelse med budget 2011 er der tildelt ekstra undervisningsressourcer svarende til en ekstra ugentlig lektion til dansk på 2. klassetrin. Der vil ske en øget individuel indsats i forhold til de ca. 15 % af eleverne, der efter 1. klasse endnu ikke har knækket læsekoden. Stor spredning i elevsammensætningen i børnehaveklasserne Københavnermodellens integrationsresultater har været dokumenteret i kvalitetsrapporter siden 2007. BUU forventes på kommende møde at skulle drøfte Københavnermodel 2.0 samt øvrige integrationsinitiativer. Stor spredning mellem skolernes resultater I Kvalitetsrapport 2008 var den store faglige spredning et hovedtema. Siden har der været udarbejdet forskellige forslag til taskforces, og der har været analyseret på, hvordan skolerne spreder sig i forhold til forskellige variable. Skolerne benchmarkes nu på delmål, der fremgår af Målsætning for de københavnske folkeskoler, og resultaterne er offentlig tilgængelige på www.kk.dk. Ved at offentliggøre skolernes score på mange felter, kommer flere kvaliteter til udtryk. Samtidig udgør den snorhøjde, som bestemmes af de 25 % højstscorende skoler, en realistisk horisont for de øvrige skoler. Disse sammenligninger bliver en del af grundlaget for valg af mål til skolernes toårige kontrakter. Et integrationsløftprojekt vil yde en målrettet støtte til skoler, der har store faglige og integrationsmæssige udfordringer. Herudover iværksættes på baggrund af kvalitetsrapporten en indsats i forhold til følgende problemer: For svage resultater for elever med lav socioøkonomisk baggrund (social arv) Det er første gang, at dette forhold er dokumenteret i Kvalitetsrapporterne, men der er tale om et kendt, nationalt problem. Forvaltningen igangsætter nu øget holddannelse og en indskærpelse af at skolerne skal levere 8 ugentlige timers lektiecafé samt udgiver inspirationsmateriale til skolerne. Mere tid til læse- og matematikundervisning har desuden fokus på elever med svage forudsætninger. Det faglighedsudvalg, der nedsættes som led i budget 2011, vil i foråret 2011 fremkomme med yderligere anbefalinger til forbedring af indsatsen i relation til social arv. For stor andel lektioner med vikar Indsatsen på baggrund af resultaterne i 2009 har været fokuseret på nedbringelse af sygefravær. Fra 2011 satses yderligere på udvikling af en ny udskoling med større fokus på de enkelte klasseteam, som skal optimere lærerforbruget i tilfælde af fravær. Desuden forventes forsøg med vikarkorps at forbedre kvaliteten af undervisningen, når læreren er fraværende. Videreførelse af den naturfaglige udvikling Naturfagssatsningen i Faglighed for Alle har øget lærerkompetencerne og skabt et netværk lærerne imellem, ligesom nye læremidler og metoder er bredt ud på skolerne. En naturfaglig profilskole blev igangsat i 2009. I 2012 igangsættes en ny matematisk/ naturfaglig profilskole. Der prioriteres desuden midler inden for det eksisterende budget til opfølgning på flere af Faglighed for Alles tiltag på det naturfaglige område. Med afsæt i de ovenfor nævnte problemstillinger fremlægger forvaltningen særskilte indstillinger til BUU på dette og de kommende møder, som bla. nærmere udmønter de midler der er afsat i budget 2011 til styrkelse af fagligheden på skolerne. Konkrete initiativer på de enkelte skoler De skoler, der har haft problemer på nedenstående områder, har i resultatsamtalerne september/oktober 2010 skullet drøfte med deres områdechefer, hvordan problemet kunne løses og prioriteres på skolen. Det har været svært for skolerne at forholde sig til trivsel blandt de mindste sproggrupper, netop fordi der er tale om de små sproggrupper, og fordi forvaltningen af anonymitetshensyn ikke har kunnet belyse de konkrete problemer på skolen (fx at der på en skole er dårlig trivsel blandt skolens tre kinesiske elever). Det er dog forventningen, at skolerne nu generelt er opmærksomme på problemet. Det lave antal skoler, som har valgt at prioritere tosprogede elever med læseproblemer, peger på, at der skal ske en systematisk opfølgning baseret på 5-års sprogvurderingerne. Problemet med planlægning med færre timer end minimumskravene har fremadrettet fundet en generel løsning, og områdechefernes tilsyn med skolernes indtastninger har fungerer efter hensigten. Skolestyrelsens kontrol af de tre perioder 2004/05-2006/07, 2005/06-2007/08 og 2006/07-2008/09 er nu afsluttet, og de afledte korrektioner og påbud gennemført eller iværksat. Der er således ikke basis for påbud til skolerne i år. Kun 10 skoler har prioriteret problemet med at mange elever føler sig ekskluderet, og forvaltningen vil igennem sin inklusionsindsats nøje følge udviklingen. Skolerne har derudover valgt indsatsområder ud fra en lokal vurdering af skolens behov for indsats og med afsæt i deres placering i forhold til snorhøjden på de 18 delmål. De valgte indsatser fremgår af bilag 1 sammen med de konkrete tiltag til sikring af overholdelse af minimumskrav til timetal. For at understøtte skolernes muligheder for at søge inspiration til løsning af eventuelle problemer med at leve op til delmålene, er der på nettet lagt en oversigt over de 25 % af skolerne, som i forhold til de enkelte delmål scorer højst. Denne oversigt er vedlagt som bilag 2. Skolernes kvalitetsrapporter samt diverse tekniske bilag kan findes på www.bufnet.kk.dk/kvalitetsrapport Økonomi De beskrevne nye generelle tiltag indgår i udmøntningen af midlerne i det vedtagne budget 2011. Videre proces Den kommunale kvalitetsrapport og de samlede skolerapporter samt opfølgningen herpå forelægges for BR senest 1. marts 2011 til godkendelse. Forvaltningen anvender i sin løbende kvalitetssikring af tiltag og ydelser på skolerne samkøring af data fra kvalitetsrapporterne med diverse økonomiske nøgletal. Else Sommer /Camilla Niebuhr bilag 1. Tilbagemelding resultatsamtale 2010 2. 25 % højestscorende skoler