Forbedret samarbejde mellem folkeskoler og privatskoler i København
Forbedret samarbejde mellem folkeskoler og privatskoler i København
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 24. maj 2006
9. Forbedret samarbejde mellem folkeskoler og privatskoler i København
J.nr. 296090
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at forslag om centralt samarbejde om større tværgående emner samt lokale kommunikationsfora for privatskoler og folkeskoler godkendes
at udvalget ansøger Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget om et tilskud på 300.000 kr. fra "8 mio. kr.´s puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen"
til igangsætning af samarbejdet
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2006
Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønskede præciseret i indstillingens første "at", at der er tale om en frivillig dialog.
RESUME
Ved vedtagelsen af budget 2006 blev det med følgende formulering besluttet, at samarbejdet mellem folkeskoler og privatskoler skal forbedres.
På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 8. marts 2006 vedtog udvalget et medlemsforslag fra Kasper Johansen (B) og Pia Allerslev (V) om, at forvaltningen pålægges at tage initiativ til et kommunikationsforum for privatskoler og folkeskoler. Dette skete på baggrund af en henvendelse fra 'tosprogsgruppen' – bestående af et antal forældre og ansatte ved københavnske privatskoler.
I "Faglighed for Alle" er det desuden foreslået, at der indledes dialog med privatskoler om deres frivillige bidrag til fordelingspolitikken.
Forvaltningen fremlægger i denne indstilling en redegørelse for, hvorledes dette samarbejde foreslås grebet an fra forvaltningens side.
Der foreslås
· et samarbejde på kommunalt niveau om øget optag af tosprogede elever på privatskoler med lav tosprogsandel
· et distriktsbaseret samarbejde om lokale udfordringer samt udveksling af erfaringer
Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget ansøges om et tilskud på 300.000 kr. fra "8 mio. kr.´s
puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen"
til igangsætning af samarbejdet