Mødedato: 24.05.2006, kl. 08:15

Budget 2007

Budget 2007

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 24. maj 2006

 

 

5.      Budget 2007

  J.nr. 292625

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      forslag til budget 2007 godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget

 

at      udvalget tager vedlagte notater og budgetredegørelser til efterretning

 

at    forvaltningen bemyndiges til at foretage efterfølgende tekniske omflytninger inden for den samlede budgetramme  

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2006

Forvaltningen foreslog tilføjelse af følgende fjerde "at" til indstillingen:

 

at    udmøntningen af besparelsen på 10 mio. kr. som følge af BUF-undersøgelsen ved KLK udgør 4 mio. kr. på tilpasning af budgettildelingsmodellen til institutionerne, 3 mio. kr. på ledige pladser, 2 mio. kr. på fælles gårdmænd og tekniske servicemedarbejdere og 1 mio. kr. på fremrykning af indskrivning i fritidsinstitutioner

 

Lars Dueholm (V) stillede følgende ændringsforslag: "Besparelsen på 4,747 mio. kr. på 5 lektioner i børnehaveklassen erstattes af et tilsvarende beløb på rengøringsområdet."

 

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jan Andreasen, A

 

X

 

Jette Bergenholz Bautrup, A

 

X

 

Jesper Christensen, A

 

X

 

Lars Rasmussen, A

 

 

 

Kasper Johansen, B

 

 

X

 

Majbritt Mamsen, C

X

 

 

Bo Asmus Kjeldgaard, F

 

X

 

Ninna Thomsen, F

 

X

 

Louise Frevert, O

X

 

 

Lars Dueholm, V

X

 

 

Khaled Mustapha, Ø

 

X

 

RESULTAT

3

7

 

 

 

 

 

Udvalget vedtog, at ønskelisten suppleres af forslag om renovering af folkeskoler, second chance skoler, fjernelse af besparelsen på 5 lektioner i børnehaveklassen og fjernelse af den tilpassede resursetildeling til børn på 2 år og 10 måneder i børnehaverne.

 

Udvalget ønskede notat, som belyser, om det i forbindelse med aftalen med de faglige organisationer om vippenormering er forudsat, at der ikke ændres på ressourcetildelingen ved 2 år og 10 måneder.

 

Indstillingen samt det foreslåede fjerde "at" blev godkendt. Samtlige partier tog forbehold for budgetforslaget. Partierne vil hver især forsøge at få uønskede besparelser tilbage i forbindelse med budgetforhandlingerne.

  ;

Ø ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten bemærker, at det årlige prioriteringsrum betyder et stærkt pres på serviceniveauet og et stærkt pres på de ansatte og institutioner i kommunen. De tilbagevendende "omprioriteringer" skaber usikkerhed for de ansatte, og risiko for faldende service over for borgerne. Enhedslisten vil arbejde for en afskaffelse af prioriteringsrummet i dets nuværende form. Samtidig er vi stærkt betænkelige over for den store besparelse, der er lagt op til i Børne- og Ungdomsudvalget, især på daginstitutionsområdet, fritidshjem og klubber. Efter vores opfattelse kan disse besparelser føre til omsorgssvigt over for børn og unge, der benytter sig af institutionerne. Enhedslisten vil arbejde for, at disse besparelser ikke bliver gennemført."

 

C, O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C, O og V tager et generelt forbehold for hele budgetforslaget, da vi mener, at de pålagte besparelser er urimelige og ikke fair. Desuden mener vi, at "Faglighed for Alle" vil blive berørt af de store besparelser i forvaltningen og ødelægge de fine intentioner. Desuden mener vi specifikt, at en besparelse på børnehaveklassen er utilstedelig og kan kompenseres på rengøringsområdet, hvor forvaltningen har peget på et rationaliseringspotentiale på op til 13 mio. kr."

 

A, B, F og Ø ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "A, B, F og Ø kan ikke stemme for ændringsforslaget fra V, O og C, da besparelsespotentialet på rengøringsområdet ikke er tilstrækkeligt belyst. Men vi er stadigvæk bekymrede for besparelsen på børnehaveklassen."

 

F ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "F er imod, at specielt børne- og ungeområdet samt serviceområderne skal bidrage med en alt for stor besparelse til prioriteringsrummet, jf. vores protokolbemærkning i Økonomiudvalget. F vil i budgetforhandlingerne arbejde for, at urimelige besparelser ikke gennemføres, herunder besparelserne i forhold til ens budgettildeling til børn på 2 år og 10 måneder på daginstitutionerne. F mener ikke, det er holdbart på den ene side at styrke området med "Faglighed for Alle", hvis der på den anden side gennemføres store besparelser."

 

 

 

RESUME

På Økonomiudvalgets møde den 7. februar 2006 (ØU 26/2006) blev de økonomiske rammer samt retningslinier og krav til udvalgenes budgetforslag for 2007 vedtaget.

På mødet den 8. februar 2006 tiltrådte udvalget tidsplanen for udarbejdelse af budgetforslag for 2007.

Udvalget har som optakt til budgetseminaret den 24. – 25. marts 2006 fået forelagt materiale om ændringer, besparelsesforslag og ønsker til budgetforslag 2007.  

Udvalget behandlede den 26. april 2006 og den 10. maj 2006 budgetforslaget for 2007, og tiltrådte indstillingen, idet samtlige partier tog forbehold for den videre behandling i udvalget.  

Det samlede budgetforslag skal sendes til Økonomiudvalget den 24. maj 2006. 

Børne- og Ungdomsudvalget skal bidrage med 94,7 mio. kr. (2007-niveau) til prioriteringsrummet. I forbindelse med analysen af synergieffekter ved samlingen af dagpasnings- og skoleområdet er 10,0 mio. kr. af udvalgets bidrag til prioriteringsrummet placeret i en pulje. Realiseringen af de 10,3 mio. kr. fremlægges særskilt. Udvalget skal i budgetforslaget bidrage til prioriteringsrummet med 84,7 mio. kr.

Ud over prioriteringsbidraget forventes en række udefrakommende merudgifter, der opgøres til 50,6 mio. kr.

Samlet set medfører disse forudsætninger, at der i budget 2007 skal gennemføres besparelser for 145,5 mio. kr., hvoraf de 10,3 mio. kr. dækkes via særskilt beslutning i forlængelse af KLK-analysen.

Det nuværende besparelseskrav baserer sig på de nuværende forhold. Der eksisterer imidlertid tre forhold, der kan øge besparelseskravet. Det drejer sig om analysen af synergieffekter, kommunalreformens økonomiske konsekvenser og reduktionen i børneplanens samlede økonomiske råderum.  

I forhold til indarbejdede forslag til ydelseskataloget (vedlagt som bilag 1), er det nødvendigt at tage forbehold for de oplyste (enheds) priser samt gøre opmærksom på, at 6-by nøgletallene som følge af den landsdækkende kommunalreform og kommunernes ændrede størrelse kun i begrænset omfang kan anvendes som sammenligningsgrundlag.

I forbindelse med budgetbehandlingen i Økonomiudvalget blev det endvidere besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget skal udarbejde redegørelser for følgende områder:

·     Styring af institutionernes og serviceområdernes økonomi

·     Ressourceanvendelse af integrationsområdet, herunder opstilling af konkrete resultatkrav og aktivitetsmål for integrationsindsatsen i Børne- og Ungdomsforvaltningen

·        Ligestilling mellem kønnene

·        Redegørelse om økonomisk status på området for døgnanbringelse

Udkast til de tre første redegørelser blev forelagt udvalget den 10. maj 2006.

I forbindelse med de viste budgettal bemærkes, at der vil komme korrektioner til det endelige budgetforslag på baggrund af nye befolkningstal, som leveres af Økonomiforvaltningen, og som har betydning for d emografiberegningerne.

 


 

Til top