Mødedato: 24.05.2006, kl. 08:15

Procesplan for forslag til lokal frivillighedspolitik

Se alle bilag

Procesplan for forslag til lokal frivillighedspolitik

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. maj 2006

 

 

7.      Procesplan for forslag til lokal frivillighedspolitik

  J.nr. 305500

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at     den vedtagne frivillighedspolitik ikke uddybes yderligere på udvalgets område

 

at    indstillingen forinden sendes til høring hos Skole og Samfund, Københavns Lærerforenings Kolonier, foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro" samt de privatorganiserede lektiecafeer i kommunen 

 

 

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har med brev af 21. april 2006 anmodet om, at de enkelte fagudvalg inden den 15. maj 2006 fremsender en procesplan for fremsættelse af forslag til lokal frivillighedspolitik i de enkelte fagudvalg.

 

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. december 2005 en frivillighedspolitik, som skal skabe muligheder for frivillig aktivitet for borgerne i kommunen.

 

Forvaltningen foreslår, at den af Borgerrepræsentationen vedtagne frivillighedspolitik ikke uddybes nærmere på udvalgets område, da den vedtagne frivillighedspolitik er dækkende for udvalgets område.

 

Det foreslås, at indstillingen forinden sendes til høring hos Skole og Samfund, Københavns Lærerforenings Kolonier, foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro" samt de privatorganiserede lektiecafeer i kommunen. 


SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningen har med brev af 21. april 2006 anmodet om, at de enkelte fagudvalg inden den 15. maj 2006 fremsender en procesplan for fremsættelse af forslag til lokal frivillighedspolitik i de enkelte fagudvalg.

 

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. december 2005 (BR 754/05) en frivillighedspolitik, som skal skabe de bedste muligheder for frivillig aktivitet for borgerne i kommunen.

 

I forbindelse med vedtagelsen af politikken besluttede Borgerrepræsentationen at pålægge samtlige fagudvalg at udarbejde en implementering af frivillighedspolitikken, der beskriver samarbejdet mellem udvalg, forvaltning og frivillige organisationer. Planen skal foreligge senest et år efter politikkens vedtagelse.

 

Kommunens midler til frivillige organisationer er primært fordelt på Kultur- og Fritidsudvalget, Integrations- og Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

I Børne- og Ungdomsudvalgets regi foregår kun i mindre omfang et samarbejde med frivillige organisationer. Der ydes dog mindre beløb til Skole og Samfund, Københavns Lærerforenings Kolonier og foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro". 

 

Af det følgende fremgår de væsentligste elementer i Børne- og Ungdomsforvaltningens samarbejde med frivillige organisationer.

 

Samarbejde i Kommunikationsforum mellem private skoler og kommunale skoler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 blev det besluttet at samarbejdet mellem folkeskoler og privatskoler skal forbedres: "Parterne indskærper, at der skal iværksættes en indsats i det kommende Børne- og Ungdomsudvalg, som retter sig imod at fremme dialogen og samarbejdet mellem kommunens folkeskoler og privatskolerne. Målet er at skolerne i højere grad skal kunne inspirere og berige hinanden f.eks. inden for organisation, metode og pædagogik."

 

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 8. marts 2006 vedtog udvalget et medlemsforslag fra Kasper Johansen (B) og Pia Allerslev (V) om, at forvaltningen pålægges at tage initiativ til et kommunikationsforum for privatskoler og folkeskoler. Dette skete på baggrund af en henvendelse fra 'tosprogsgruppen' – bestående af et antal forældre og ansatte ved københavnske privatskoler.

 

Forvaltningen finder et samarbejde mellem folkeskoler og privatskoler perspektivrigt. Samarbejdet kan have til formål at udveksle erfaringer vedrørende best practise og fælles opgaveløsning af problemer som integrationsopgaven, elever med problemer osv.

 

Forvaltningen fremlægger særskilt indstilling herom på dette møde.

 

 

Samarbejde med privatorganiserede lektiecaféer

I det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs beslutning fra den 4. december 2002 om lektiecaféer fremgår det, at skolen skal gå uden for egne rammer og forsøge at etablere et samarbejde med relevante samarbejdspartnere i lokalområdet med henblik på koordinering af lokalområdets lektiestøttende tilbud. Et af målene er, at skolen via sin lektiecafé er koordinerende for lokalområdets lektiestøttende aktiviteter.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at der ligger mange fordele i at opdyrke samarbejdet med lokalområdets øvrige udbydere af lektiehjælp, da det giver skolerne bedre muligheder for at målrette et helhedsorienteret tilbud om lektiehjælp til de elever, som har et stort behov for lektiehjælp. Et samarbejde ville f.eks. give mulighed for, at de forskellige lektiehjælpstilbud i lokalområdet supplerer hinanden i forhold til åbningstider, målgruppe og aktiviteter. Et styrket samarbejde vil således i høj grad komme til at gavne de svage elever, som typisk er målgruppen for lokalområdets øvrige lektiehjælpsudbydere. Lektiehjælpsudbyderne omfatter både frivillige organisationer, beboerforeninger samt de kommunale klubber.

 

For at give skolerne idéer og inspiration til kvalitetsudvikling af deres lektiecaféer vil forvaltningen arrangere en temaeftermiddag, hvor skolerne får mulighed for at udveksle erfaringer vedrørende 'den gode lektiecafé' og 'det gode samarbejde med lokale aktører'. Denne temaeftermiddag vil danne baggrund for en revideret vejledning vedrørende lektiecaféens mål, rammer og samarbejdsflader. Temaeftermiddag og udarbejdelse af vejledning planlægges iværksat i løbet af efteråret 2006. Forslag herom fremlægges i en selvstændig indstilling om evaluering af lektiecafeerne på dette møde.

 

Samarbejdet med foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro"

Samarbejdet med foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro" tager udgangspunkt i arbejdet med at få flere københavnske forældre til at vælge folkeskolen på Nørrebro. Foreningen samarbejder også mere generelt med forvaltningen om at tiltrække flere børn til de københavnske folkeskoler. I samarbejdet udvikles og afprøves nye løsninger på de udfordringer, som folkeskolen står overfor.

 

Skole og Samfund

Skole og Samfund København, som er en forening af forældre til børn i folkeskolen, varetager en række opgaver i forbindelse med uddannelse af forældre til skolebestyrelsesarbejdet mv. Forvaltningen yder et tilskud hertil. Foreningen inddrages på denne måde i løsningen af opgaver på en måde, hvor det sikres, at brugerne får høj grad af indflydelse på midlernes anvendelse og midlernes anvendelse kan målrettes brugernes behov.

 

Københavns Lærerforenings kolonier

Børne- og Ungdomsforvaltningen yder et årligt tilskud til gennemførelse af sommerkolonier for børn i kommunens folkeskoler. Kolonierne har høj grad af selvbestemmelse med hensyn til midlernes anvendelse inden for dette formål.

 

Fritids- og ungdomsklubbernes rolle i nærområderne 

Klubbernes deltagelse i lokalområdets udvikling af lokale muligheder er af afgørende betydning for lokalområdets større børn og unge. Klubberne skal i henhold til de gældende målsætninger for klubarbejdet således være så fleksible, at de kan udvikle nye tiltag og aktiviteter i lokalområdet, eventuelt i samarbejde med lokalområdets andre – herunder frivillige - interessenter. 

 

 

På baggrund af det samarbejde, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har med de frivillige organisationer, er det forvaltningens vurderi ng at den godkendte frivillighedspolitik er dækkende for samarbejdet med de frivillige organisationer. Forvaltningen finder derfor ikke at der er behov for at denne politik uddybes nærmere på udvalgets område.

 

Forvaltningen foreslår, at de omtalte frivillige organisationer får mulighed for at udtalelse sig om behovene for fastsættelse af en lokal frivillighedspolitik på udvalgets område, hvorefter sagen fremlægges for udvalget igen.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Det foreslås, at indstillingen sendes til høring hos Skole og Samfund, Københavns Lærerforenings Kolonier, foreningen "Brug Folkeskolen på Nørrebro" samt de privatorganiserede lektiecafeer i kommunen. 

 

 

BLAG VEDLAGT

·        Økonomiforvaltningens brev af 21. april 2006 om den nye frivillighedspolitik med bilag

 

 

 

 

 

                                  Peter Rasmussen

                                                                             Elizabeth Bonde

 


 

Til top