B-sag: Opfølgning på medlemsforslag i BUU om senere overgang fra vuggestue til børnehave

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at redegørelsen om senere overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave tages til efterretning og
2. at ”medlemsforslag om overgang fra vuggestue til børnehave” godkendt i BUU 11. oktober 2023 hermed er håndteret.

Problemstilling

Børne og Ungdomsudvalget har på mødet den 11. oktober 2023 bedt forvaltningen om: At undersøge fordele og ulemper ved (samt muligheden for og konsekvenserne af) at udskyde overgangen fra vuggestue / dagpleje til børnehave fra barnets 2 år og 10 måneder til barnets 3 år - og vender tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med en indstilling herom, jf. bilag 1.

Indstillingen indeholder derfor fordele og ulemper ved de nuværende rammer for overgangen fra vuggestue til børnehave samt de kapacitetsmæssige, økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser ved at sætte overgangen op til 3 år.

Løsning

I Københavns Kommune er der fastsat et servicemål om, at børn overgår til børnehave, når de er 2 år og 10 måneder gamle. Det præcise tidspunkt vil dog variere, da institutionerne lokalt har råderet til at beslutte, hvornår overgangen skal ske. Det betyder, at nogle børn overgår til børnehave, før de er 2 år og 10 måneder, mens andre først overgår, når de er 3 år. Overgangsbeslutningen sker i dialog med forældrene - særligt hvis overgangen sker før barnet er 2 år og 10 måneder.

Fordelen ved denne model er, at institutionerne lokalt i beslutningen om overgang til børnehave kan tage hensyn til børnegrupper, tid på året og institutionens kapacitet. I gennemsnit er alderen for overgang til børnehave 2 år og 11 måneder. Hvis institutionerne skal vente med overgangen til måneden, hvor barnet fylder 3 år - medmindre der er konkrete faglige og pædagogiske forhold omkring barnet, som betyder, at overgangen bør være før - vil det give mindre fleksibilitet for institutionerne.

Fordelen ved en senere start i børnehave drejer sig om, at normeringen er bedre i vuggestuen / dagplejen end i børnehaven, og at den bedre normering i højere grad kan imødekomme børnenes generelle behov for voksenkontakt, frem til de bliver 3 år. Institutionerne får i forvejen vuggestuetakst for alle børn frem til de bliver 3 år - og ændringen betyder derfor ikke, at der følger flere midler med til normering på institutionerne.

Kapacitetsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senere overgang til børnehave

Hvis forslaget implementeres, vil der være udgifter til drift og anlæg, da forslaget giver et øget behov for børnegrupper, da der er færre børn i en vuggestuegruppe (12) end i en børnehavegruppe (22).

På bydækkende niveau stiger behovet med 21 grupper. Det giver en varig driftsudgift på 7-10 mio. kr. Det omfatter midler til husleje, forsyning, rengøring og gårdmand.

Af de 21 grupper, skal 12 grupper anlægges, hvilket betyder, at det samlede udbygningsbehov i byen stiger fra 283 grupper til 295 børnegrupper. Forslaget giver derved en øget anlægsudgift på 106,9 mio. kr. Det er baseret på udbygningsbehovet og en maksimalpris pr. dagtilbudsgruppe på 6,6 mio. kr. + 35% i stedsspecifikke udgifter. De resterende 11 grupper kan håndteres i eksisterende kapacitet.

På den korte bane kan det samlede behov forventeligt implementeres uden udbygning, da der er ledige pladser i byen, men fra 2030 og frem vil det blive nødvendigt at øge kapaciteten med 12 nye grupper.

En ændring vil ikke have betydning for institutionernes økonomi eller forældrebetalingen. Institutionerne modtager i forvejen budget til en vuggestueplads indtil børnene fylder tre år, og forældrene betaler også vuggestuetakst indtil barnet er 3 år. 

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte, at der skal udarbejdes et budgetnotat, som muliggør en senere overgang mellem vuggestue / dagpleje og børnehave.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

Videre proces

Intet yderligere.