Status for folkeskolereformen 2015

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at status på skolernes realisering af folkeskolereformen drøftes (bilag 1)    

Problemstilling

På mødet den 8. april 2015 fik Børne- og Ungdomsudvalget den første status på skolernes implementering af folkeskolereformen. Her blev det besluttet, at BUU fremover får fremlagt en statussag for folkeskolereformen samtidig med sagen om kvalitetsrapporten for folkeskolerne, for at kunne sammenholde skolernes faglige resultater og folkeskolereformens fremdrift.

BUU havde desuden den 18. november 2015 en temadrøftelse om skolernes faglige resultater, hvor fokusområderne for skolernes arbejde med de faglige resultater blev behandlet. Forvaltningen fremlægger nu en status for skolernes implementering af folkeskolereformen.

Løsning

Skolerne arbejder målrettet med at implementere folkeskolereformens intentioner særligt med fokus på de tre nationale mål (alle elever skal blive så dygtige, som de kan, styrket tillid og trivsel, og mindske betydningen af social baggrund). Forvaltningen afrapporterer på de nationale mål i sagen om kvalitetsrapporten for folkeskolerne for 2015, som også behandles på dette møde. Desuden arbejder skolerne målrettet med nedenstående fire fokuspunkter for implementeringen af folkeskolereformen, som BUU vedtog forud for, at reformen trådte i kraft:

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny, længere skoledag

• Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt

• Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring

• Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole

De fire fokuspunkter er grundstenene i implementeringen af folkeskolereformen, og hovedparten af indsatserne og supporten til skolerne tager udgangspunkt heri. I bilag 1 gives der en status på, hvor langt skolerne er med det arbejde. Status er udarbejdet på baggrund af følgende data:

• Selvevaluering: Skolerne gennemførte for første gang i efteråret 2014 en frivillig selvevaluering af, hvor langt de er med realiseringen af reformen med udgangspunkt i de fire faglige fokuspunkter. Selvevalueringen er gennemført igen i efteråret 2015, så det er muligt at følge udviklingen

• Kvalitets- og supportsamtalerne mellem områdechefer og skoleledere

• Viden og erfaring fra det faglige implementeringsteam og de faglige fyrtårne, der løbende gennemfører målrettede supportaktiviteter på skolerne

• KL-undersøgelse, der kan give et billede af reformens fremdrift i København sammenlignet med de øvrige kommuner.

Skolerne har for andet år i træk gennemført en selvevaluering af deres arbejde med implementeringen af folkeskolereformen med udgangspunkt i de fire faglige fokuspunkter. Skolerne har angivet, hvilket trin de befinder sig på i forhold til centrale faglige indsatser. Trin 1 viser fx, at de er ”i gang med planlægningen” af den pågældende indsats, og trin 4 viser, at de har "integreret indsatsen i praksis”. I statussagen om folkeskolereformen fra sidste år blev der opstillet et mål om, at ingen skoler er på trin 1 ”i gang med planlægningen” på nuværende tidspunkt. Selvevalueringen for 2015 viser, at skolerne er i en positiv udvikling, og er nået et godt stykke længere med at realisere de fire faglige fokuspunkter sammenlignet med sidste år. Langt de fleste skoler har prioriteret arbejdet med synlig læring og udviklingen af teamsamarbejdet højst, og der ses en rigtig god udvikling. Det betyder ikke, at der ikke er en positiv udvikling under fokuspunkterne om faglig ledelse og forældrenes ressourcer, men her er skolerne lidt længere fra at have integreret indsatserne i praksis, og der er skoler, der er ”i gang med planlægningen”.  For at hjælpe disse skoler videre, vil viden og erfaringer fra skoler, der er på trin 3 og 4, blive brugt til inspiration og videndeling. Det sker på skoleledermøder og i de læringsnetværk, der er etableret for skolelederne i de fem områder. Herudover fastlægger skoleledelsen og områdechefen det konkrete behov for support, der kan løfte skolen, i kvalitets- og supportsamtalerne.

Implementeringen af folkeskolereformen er en stor forandringsproces, der skal have tid til at virke, og der er stadig et godt stykke vej, før alle reformens elementer er fuldt implementeret på skolerne. Der er derfor behov for tålmodighed og arbejdsro til skolerne. Erfaringerne fra realiseringen af andre store skolereformer, fx i Ontario, er, at der går minimum 3-5 år, før man kan se tydelige forbedringer i elevernes faglige resultater, som er ét af de tre nationale mål. En fortsat positiv udvikling for alle skoler i forhold til de fire fokuspunkter er dog en forudsætning for, at der på sigt opnås bedre resultater for så vidt angår de tre nationale mål for folkeskolen.

Områdechefen vil sammen med skolelederen aftale de konkrete forventninger til udviklingen i resultaterne for den enkelte skole fremadrettet i forbindelse med resultataftalen i foråret 2016. 

Status viser, at der i det kommende år fortsat er behov for et særligt fokus på:

• Videreudvikling af en systematisk lærings- og feedbackkultur med fokus på individuelle læringsmål og alle elevers progression

• Videreudvikling af den faglige ledelse, så skoleledelsen kommer endnu tættere på teamene med systematisk sparring og feedback på undervisningens kvalitet

• Kvalificering af forældre- og elevinddragelse, så forældre og elever kommer tættere på udviklingen af mål for elevernes læring

• En øget opmærksomhed på den varierede skoledag

Skolerne efterspørger fortsat den helt  praksisnære support, der bidrager til at realisere de fire fokuspunkter for reformen, og det er især forvaltningens faglige implementeringsteam og de faglige fyrtårne, der understøtter skolerne med den praksisnære support. Supporten til skolerne udvikles løbende i forhold til skolernes behov, og der bliver derfor bl.a. etableret to nye kompetencecentre for henholdsvis bevægelse og idræt samt inkluderende læringsmiljøer, der især skal understøtte skolernes arbejde med at skabe en varieret skoledag. Herudover gennemføres, der som et tilbud til skolelederne en kortlægning af skoleledelsernes kompetencer i forhold til skoleledsesprofilen. Kortlægningen følges op af et tilbud om målrettet kompetenceudvikling til det enkelte ledelsesteam. Det nationale Brugerportalsinitiativ skal også understøtte reformens fortsatte implementering, og BUU godkendte den 18. november 2015, at Københavns Kommune tilslutter sig initiativet, og derfor afprøves der nu forskellige læringsplatforme på skolerne.

Elev- og forældreinddragelse

På Ungepolitikerdagen for hele Københavns Kommune den 24. november 2015 gjorde en del elever bl.a. opmærksom på, at de længere skoledage ikke har betydet en reduktion af lektier, og at de savner mere bevægelse i hverdagen. For at eleverne kan få det maksimale udbytte af den længere skoledag, er det vigtigt at fastholde fokus på at variere undervisningen med praksisorienteret læring, faglig fordybelse, bevægelse og åben skole aktiviteter. Det skal være et øget opmærksomhedspunkt fremover, og forvaltningen vil løbende være i dialog med Københavns Fælleselevråd. Udvalget skal desuden drøfte elevernes tilkendegivelser fra Ungepolitikerdagen, bl.a. om folkeskolereformen, på mødet den 9. marts 2016.  

Udvalget har tidligere ønsket en drøftelse af udvalgte fokuspunkter i tilknytning til folkeskolereformen, og udvalget har derfor en temadrøftelse om forældreinddragelse og -samarbejde i foråret 2016.  

Økonomi