Kvalitetsrapport 2011, kommunerapport

Udvalget skal tage stilling til den kommunale kvalitetsrapport og til en procesplan for det videre forløb.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at det anbefales over for Borgerrepræsentationen, at kvalitetsrapport 2011 for Københavns Kommunes skoler samt opfølgning herpå godkendes

2. at procesplanen for det videre forløb godkendes

Københavns Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen og skolernes faglige niveau. Rapporten beskriver fremgange og udfordringer i skolernes udvikling siden kvalitetsrapporten for 2010. På baggrund af rapporten skal der iværksættes de nødvendige indsatser for at fremme kvaliteten, hvor det er nødvendigt.

 

Udvalget skal således drøfte kommunerapporten for 2011 og de opfølgende tiltag, rapporten giver anledning til. Desuden skal udvalget drøfte den fremadrettede proces, som følger heraf. 

Kvalitetsrapport 2011

Københavns Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet er i år præsenteret mere fokuseret og enkelt end hidtil. Hovedvægten er lagt på konklusionerne og de fremadrettede tiltag.

Rapporten beskriver udviklingen på syv politiske besluttede fokusområder for den københavnske folkeskole: 

1. Gode faglige resultater
2. Et godt skoleliv for alle – tryghed, trivsel og sundhed
3. Styr på udviklingen – orden i butikken, herunder styr på økonomien
4. En høj grad af inklusion
5. En høj grad af integration
6. Stor tilfredshed hos brugerne – elever og forældre
7. Skolen som en attraktiv arbejdsplads.

Der gives i rapporten en sammenfattende vurdering af skolevæsenets resultater i forhold til disse mål. På udvalgte data viser rapporten endvidere, hvordan spredningen er på de enkelte skolers resultater. Rapporten leverer samtidig de nøgletal, som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fordrer. Data er hentet fra mange kilder: kommunens og statens databaser, Danmarks Statistik, Københavnerbarometeret samt spørgeskema til skolelederne. Kommunerapporten findes som bilag 1 til indstillingen.

Resultaterne
Overordnet vil et skolevæsens udvikling skulle aflæses over en årrække, idet ændringerne fra år til år ofte er relativt små. Kvalitetsrapporten for 2011 viser således også at resultaterne helt overordnet er på niveau med sidste år.

Der kan peges på (større eller mindre) fremgang på følgende områder:

• Dansk (læsning og skriftlig dansk)
• Skolernes opfølgning undervejs i skoleforløbet
• Flere drenge i uddannelsessystemet efter 11 måneder 
• Lidt flere forældre vælger distriktsskolen
• En reduktion i gabet mellem karaktererne hos elever med svag socioøkonomisk baggrund og de øvrige elever.  
• Færre elever med bekymrende fravær.

Rapporten peger på følgende udfordringer:

• Tilbagegang i matematik,
• Et øget (men stadig begrænset) antal elever, der oplever sig meget ekskluderet
• En fortsat stigning i det gennemsnitlige antal fraværsdage hos elever med bekymrende fravær (men et fald i antallet af disse elever).

BUU har i 2010 og 2011 vedtaget tre store reformpakker, som implementeres i den kommende tid. Reformerne adresserer følgende udfordringer i det københavnske skolevæsen

·Integration

·Inklusion

·Faglighed.

For hver reform er der vedtaget en række konkrete indsatser. Det er forvaltningens opfattelse, at de allerede besluttede indsatser er de rigtige i forhold til at løse de generelle udfordringer i den københavnske skole, og at indsatserne vil føre til mærkbare resultater i de kommende år. Ved implementering af reformerne vil forvaltningen være særlig opmærksom på den udfordring, der ligger i, at spredningen mellem skolernes faglige resultater og trivsel (mobning) er stor. De mange indsatser vil derfor blive prioriteret og udmøntet til skolerne i forhold til de forskellige udfordringer.

Opfølgning på baggrund af 2011-rapporten

Som tidligere år gennemfører forvaltningen opfølgende resultatsamtaler med de enkelte skoleledere. For første gang er denne samtale midtvejs i en to-årig udviklingskontrakt. Under samtalerne skal udviklingskontraktens mål og indsatser holdes op mod den enkelte skoles kvalitetsrapport med henblik på at vurdere om indsatserne fortsat er de rigtige, - og om de er tilstrækkelige.

Flere af de indsatser, som har til formål at fremme elevernes resultater, vil indgå heri bl.a.:

1. Sprogvurderinger af tre- og femårige med henblik på en målrettet sprogstimulerende indsats, der forbedrer børnenes sproglige niveau allerede før skolestart vedtaget i budget 2011 som en del af Integrationspakken
2. Læsegaranti i 2. klasse vedtaget i forbindelse med timetalsudvidelsen i budget 2012
3. Fagdidaktisk kompetenceudvikling (aktionslæring) vedtaget i budget 2012
4. Styrket indsats i forhold til undervisningsdifferentiering vedtaget i budget 2012
5. Turboforløb i en række fag for fagligt svage og fagligt stærke elever vedtaget i budget 2012
6. Styrkelse af lederkompetencer (udvikling af netværk og kompetenceudvikling i forhold til strategisk og pædagogisk ledelse, herunder klasserumsobservationer). Vedtaget i budget 2012.

Indsatserne 1 og 2 forventes særligt at have en effekt i forhold til de elever, som undervejs i skoleforløbet ikke opnår de nødvendige læsekompetencer. Dertil kommer de yderligere tiltag, der er vedtaget i forbindelse med hhv. Integrationspakken (budget 2011) og Specialpakken (budget 2012). Disse indsatser er nærmere beskrevet i selve kvalitetsrapporten (bilag1). Indsatserne er så nye, at de endnu ikke kan ses at have haft effekt, men det forventes, at effekten vil kunne ses i kommende år. For skoler hvor der er behov for yderligere konkrete indsatser, vil forvaltningen beskrive og iværksætte disse i samarbejde med skolerne.

Parallelt med kommunens opfølgning på kvalitetsrapporten vil syv af kommunens skoler blive omfattet af en særlig indsats fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som vil yde økonomisk støtte til en samlet indsats. Kommunen vil følge dette projekt tæt med henblik på en koordineret indsats på disse skoler.

Endvidere er der i forvaltningens dialog med skolerne behov for en lokal opmærksomhed på de elever, der oplever sig ekskluderet, og elever med bekymrende fravær. I forhold til marginaliserede elever, hvor problemet ofte viser sig som bekymrende fravær, er der i 2011 i et samarbejde med Socialforvaltningen beskrevet en skærpet opfølgning og nye, mere sikre procedurer.  

I Faglighedsudvalget blev det foreslået, at der årligt var en direkte dialog mellem BUU og skoleledelserne. Forvaltningen iværksætter en proces for revision af de nuværende mål og etablering af kvalitetskrav med henblik på et dialogmøde mellem BUU og skolelederne i foråret 2012, jfr. bilag 3.

Afslutningsvis vil forvaltningen indlede en drøftelse i hovedsamarbejdsudvalget om, hvilke personalepolitiske virkemidler, der kan sikre alle skoler gode kompetente medarbejdere og ledere med fokus på kvaliteten i kerneydelsen.

Opfølgning på baggrund af 2010-rapporten
Forvaltningen har fulgt op på resultaterne i 2010-rapporten med afsæt i udvalgsbehandlingen 24. september 2010. En oversigt over denne opfølgning fremgår af bilag 2.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kvalitetsrapporten for 2011 videresendes til behandling i Borgerrepræsentation.

Forvaltningen igangsætter de i indstillingen beskrevne tiltalg og processer, herunder etablering af en proces for Børne- og Ungdomsudvalget med inddragelse af skolelederne med henblik på at styrke den politisk-strategiske ledelse. Processen er oversigtligt beskrevet i bilag 3.


                           Else Sommer                                /Mikala Jørgensen

 

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø.

Imod stemte ingen.

Ét medlem undlod at stemme: C.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: O og V.

Ét medlem undlod at stemme: C.

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Vi er skuffede over, at den lovede taskforce-indsats over for kommunens dårligst performende skoler endnu ikke er skudt i gang. Det haster med en særlig indsats - og vi frygter, at der ligger politiske hensyn bag den manglende aktivitet".

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning (V) ønskede endvidere følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Vi er utilfredse med, at der mangler synlighed om de enkelte skolers resultater i rapporten".