Udvalget skal tage stilling til forslag til revision af den eksisterende budgetmodel for specialskoler og specialklasserækker efter høring.

På BUU-mødet den 7. september 2011 besluttede udvalget at sende forslag til en justering af budgetmodellen for specialskoler og specialklasserækker i høring, jf. bilag 1.

Som led i specialreform version 2.0 foreslås en revision af den eksisterende budgetmodel for specialskoler og specialklasserækker.

Revisionen af modellen vedrører både en harmonisering af de elevsatser, som modellen tildeler budget på baggrund af, og en justering af normeringsprincippet. Harmoniseringen af elevsatserne sker med udgangspunkt i en ny kategorisering, hvor der fremover opereres med kategorier, der tager udgangspunkt i en faglig vurdering af børnegruppens funktionsniveau og dermed behov for støtte.

Bilag 2 giver en gennemgang af den reviderede model og bilag 3 opstiller konsekvenserne for de enkelte skoler. De indkomne høringssvar fremgår af bilag 4.

Høringssvar

Der er i alt indkommet 18 høringssvar, jf. bilag 4. Inden høringsfasen har der desuden været afholdt en række dialogmøder, hvor skolerne er blevet taget med på råd.

De fleste høringssvar anerkender behovet for en revidering af budgetmodellen, og der er en bred accept af indplaceringerne af skolerne i de nye kategorier, hvor hver kategori fremover tildeles én fælles elevsats med udgangspunkt i en faglig vurdering af børnegruppens funktionsniveau og dermed behov for støtte.
Dermed er der en bred accept af det primære formål om at harmonisere skolernes elevsatser, således at kategoriseringen og budgettildelingen fremover er et udtryk for et gennemsnitligt ressourcebehov, der beror på en faglig vurdering. Der er desuden en bred accept af den konkrete vurdering og indplacering af skolerne i de respektive kategorier.

Udover ovenstående er dog en række konkrete bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Kategori 1 (2 skoletyper: En for lettere generelle indlæringsvanskeligheder og Grupperne)

Blandt kategori 1 skolerne er der indkommet høringssvar fra Frederiksgård Skole, Engskolen og Dyvekeskolen. Skolernes primære kritik går på, at de med den foreslåede harmonisering ikke får et tilstrækkeligt løft, der formår at leve op til de annoncerede intentioner i Specialreform 2.0 om at hæve serviceniveauet for disse elever. En af årsagerne til dette anses at være, at Den Selvstændige Skole Grupperne er placeret i denne kategori, og som på grund af deres tidligere noget lavere elevsats, tager en stor del af det samlede løft, der gives til kategorien.

I forbindelse med harmoniseringen flyttes der 4 mio. kr. fra specialklasserækker på niveau 3 (kategori 2 skoler) til elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder (kategori 1 skoler). Da Den Selvstændige Skole Grupperne tidligere har ligget med en lavere budgettildeling, er det korrekt, at skolen profiterer relativt meget af den nye kategorisering og harmonisering.

Den selvstændige skole Grupperne er medtaget i harmoniseringen med henblik på, at få skolen under samme system som specialskolerne i forhold til både visitation og budgetmodel. Når skolen i særlig grad profiterer af den reviderede model, er det en konsekvens af at kategorisere i forhold til funktionsnedsættelser og dermed sikre en sidestilling af dette tilbud.

For at imødekomme kritikken i høringssvarene foreslår forvaltningen, at det samlede løft til kategori 1 skolerne hæves med yderligere 1,5 mio. kr., således at det samlede løft til kategori 1 bliver på 5,5 mio. kr. (4 mio. kr. fra specialklasserækkerne i kategori 2 plus yderligere 1,5 mio. kr.). Dermed sikres det, at alle skoler i kategori 1 oplever et løft, jf. bilag 3.

Derudover peger både Frederiksgård Skole og Engskolen på, at den foreslåede harmonisering af overheadsatserne, hvor alle specialskoler vil blive tilført en ensartet procentsats af elevsatsen i overhead, medfører en urimelig beskæring af skolernes midler til administration, ledelse mv. 

Forvaltningen anerkender behovet for en mere differentieret sats og anbefaler i stedet, at overheadsatserne harmoniseres inden for kategorierne, men at procentsatsen varierer mellem kategorierne, jf. bilag 2 afsnit 3.2. 

Kategori 2 (Specialklasserække niveau 3 - normal begavelse) 

Blandt specialklasserækkerne i kategori 2, er der indkommet høringssvar fra Nyboder Skole, Kirkebjerg Skole og Lergravsparkens Skole. Kritikken går her primært på, at den foreslåede omfordeling til kategori 1 vil få negativ betydning for serviceniveauet for eleverne i klasserækkerne.

Ud over et ønske om at hæve serviceniveauet blandt skolerne i kategori 1, har omfordelingen af midlerne fra specialklasserækkerne i kategori 2 til skolerne i kategori 1 også haft til hensigt at udligne forskellene i satserne mellem kategori 1 og 2, da støttebehovet mellem de to kategorier stort set kan sidestilles.

Serviceniveauet blandt specialklasserækkerne har hidtil været højere end hos specialskolerne, hvilket blandt andet skyldes, at specialskoler og specialklasserækker har været behandlet budgetmæssigt ens, mens specialklasserækkerne har haft en arbejdstidsaftale med mindre forberedelsestid (omregningsfaktor). Det betyder, at specialklasserækkerne hidtil har kunnet få mere undervisning pr. lærer end specialskolerne.

Det er således et faktum, at specialklasserækkerne med den gældende budgetmodel har været overkompenserede i forhold til specialskolerne. En del af de 4 mio. kr. der omfordeles fra specialklasserækkerne skal således ses som en udligning af den hidtidige overkompensation af specialklasserækkerne.

For at sikre, at ingen skoler oplever store udsving i deres budgetter fra det ene skoleår til det næste, anbefaler forvaltningen desuden, at der indføres en indfasningsordning, jf. nedenfor.

Nyboder Skole rejser derudover en særlig problematik vedr. taleklaserækken på Nyboder Skole. Skolen peger på, at når bevillingen til taleklasserækken tidligere har været højere end de øvrige tilbud i kategori 2 (primært læseklasser), skyldes det, at taleklasserækkens bevilling er konstrueret anderledes, hvor den talepædagogiske bistand er en integreret del af taleklassens undervisning og dermed også indarbejdet i skolens bevilling. Alle andre steder end i taleklasserækken ydes den talepædagogiske bistand af PPR, og dermed påvirker det heller ikke disse skolers/klasserækkers økonomi. En harmonisering der ikke tager højde for dette forhold, vil således ramme taleklasserækken på Nyboder særlig hårdt.

Forvaltningen anerkender, at der er en særlig problematik i forhold til den individuelle talepædagogiske bistand i taleklasserækken. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Nyboder Skole fremover tildeles en særbevilling på 800.000 kr., for at imødekomme dette særlige forhold. Denne særbevilling svarer til den hidtidige merbevilling til taleklasserækken på Nyboder Skole og vil samtidig sikre, at der fortsat gives en ensartet elevsats til skolerne i kategori 2.

Kategori 3 og 4 (Specialskoler niveau 3 - normal begavelse og specialskoler niveau 3 - udviklingshæmning)

Blandt skolerne i kategori 3 og 4 er der indkommet høringssvar fra Skolen i Peter Vedels Gade, Frejaskolen, Sønderbro Skole, Lundehusskolen, Skolen ved Sundet, Skolen i Ryparken og Fensmarksskolen.

Kritikken blandt skolerne i disse to kategorier går primært på, at den foreslåede harmonisering medfører betydelige reduktioner i nogle af skolernes bevillinger, og tilsvarende reduktioner i serviceniveauet for eleverne på de pågældende skoler.

Den samlede bevilling til skolerne i kategori 3 og 4 er uændrede, som følge af den nye kategorisering. Inden for kategorierne sker der dog en omfordeling, således at serviceniveauet ensrettes for de skoler, der fagligt set vurderes at tilhøre samme kategori.

Særligt inden for kategori 3 omfordeles der ressourcer fra de øvrige skoler til Skolen Ved Sundet, der således profiterer af den nye kategorisering. Skolen har i en årrække ligget med en lavere budgettildeling, og det er harmoniseringen således med til at rette op på.

Konsekvensen er, at hovedparten af de øvrige skoler i kategorien mister budget. Forvaltningen anerkender at serviceniveauet på disse skoler sænkes som følge af harmoniseringen. Det vurderes imidlertid fortsat, at ressourcerne er tilstrækkelige i forhold til målgruppen.

I kategori 4 er det særligt Fensmarksskolen, der får en budgetnedskrivning som følge af de harmoniserede satser. Eleverne på Fensmarksskolen har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og aktuelt har skolen en relativ stor overvægt af elever, der også har en autisme diagnose. I den tidligere elevsatsstruktur har denne gruppe  fået en relativ høj elevsats, sammenlignet med de øvrige elever i kategori 4. Den nye budgetmodel er udarbejdet på baggrund af elevernes funktionsniveau og dermed støttebehov i stedet for diagnoser. Den nye elevsats er således beregnet på baggrund af et gennemsnit for alle eleverne i kategorien, hvorfor skoler med en relativ høj overvægt af elever, der også har autisme diagnose, vil opleve en budgetnedskrivnng. Ifølge Styrelsesvedtægten for Københavns kommunes folkeskoler er Fensmarkskolen desuden ikke defineret som et helhedstilbud, men som et tilbud for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder med KKFO som de øvrige skoler i kategori 4. Det er således skolens ledelse, der har valgt at tilrettelægge skole og fritidsdel som et helhedstilbud.

Fensmarksskolen giver desuden udtryk for en bekymring om, at harmoniseringen kan give anledning til en eventuel fremtidig sondring mellem ”gode” og ”dårlige” børn anskuet ud fra et rent økonomisk perspektiv. Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at visitationen fremover fortsat vil ske med henblik på at placere eleverne der, hvor de møder det rette tilbud, hvor der tages hensyn til sammensætningen af børn i grupper, herunder forældreønsker, geografi, køn og barnets funktionsniveau.

Lundehusskolen rejser desuden en særskilt problematik i forhold til de elever, der kommer fra kommunens tidligere ABA-tilbud (jf. BUU den 9. maj 2007, J.nr. 2007-25724). Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i 2007 at nedlægge Københavns Kommunes aba-forsøg. I stedet blev forvaltningen bedt om at etablere et aba-inspireret forsøg. Med aba”inspireret” menes, at det bl.a skal rumme en væsentlig grad af forældreinddragelse, tilbuddene vil være inspireret af elementer i aba-metoden mv. 

Forvaltningen vil i forbindelse med revisitationen af børnene samarbejde med Lundehusskolen, Børnecenter København og forældrene for at tilgodese, at eleverne tilbydes enten et kategori 4 tilbud eller en kategori 4 elevsats på Lundehusskolen, hvis dette svarer overens med en konkret vurdering af barnets behov.

Ændrede arbejdstidsregler

BUF og Københavns Lærerforening har på baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning af 7. september 2011 (2011-121046) gennemført ændringer i lærernes arbejdstidsaftale gældende fra 1. august 2012. Ændringerne omhandler en justering af lærernes tid til "opgaver i tilknytning til undervisningen" (den såkaldte kasse 2). Konkret medfører arbejdstidsaftalen, at omregningsfaktoren sænkes for specialskoler og hæves for specialklasserækker, så der nu gælder de samme omregningsfaktorer for begge. Som led i udvalgtes beslutning af 7. september 2011 er lærernes tid til "andre opgaver" (den såkaldte kasse 3) også blevet nedsat. Denne del er sket uden KLFs medvirken.

Da den nye arbejdstidsaftale træder i kraft samtidig med ændringerne i den reviderede budgetmodel (fra skoleåret 2012/13), er konsekvenserne af den nye aftale indregnet i opgørelsen af de nye harmoniserede satser. Det samme gør sig gældende for ændringen af lærernes tid til ”øvrig tid”.

Det er væsentligt at understrege, at i modsætning til opfattelsen i visse af høringssvarene, så medfører besparelsen som følge af den nye arbejdstidsaftale og kasse 3 besparelsen ikke et dårligere serviceniveau i form af mindre undervisning til eleverne.

Den nye arbejdstidsaftale med nye omregningsfaktorer samt kasse 3 besparelsen betyder, at lærerne skal konvertere noget af deres hidtidige forberedelsestid og øvrige tid til undervisningstid.

Veksling af lærere til pædagoger

Specialreform version 2.0 anbefaler et øget brug af pædagogisk personale og dermed omlægning af en række lærerstillinger til pædagogisk personale. Denne problematik bliver berørt i stort set samtlige høringssvar.

Forslaget om veksling af speciallærere til pædagogisk personale træder i kraft fra skoleåret 2013/14 og er derfor ikke en del af den reviderede budgetmodel. Forslaget behandles under dagsordenspunktet ”Specialreformens Tidlig indsats og inklusionspakke” (2011-139536) på dette udvalgsmøde.

Normeringsprincippet

For at kunne sikre en effektiv og fleksibel anvendelse af ressourcerne til specialtilbud, er det nødvendigt at indføre en fast model for budgettilpasning til aktivitetsniveau i specialtilbud (afregning). Modellen skal sikre, at der ikke gives budget til pladser, der ikke udnyttes, og at der frigøres midler til skoler med overbelægning og samtidig sikre, at specialskolerne har gode muligheder for at tilpasse sig ændringer i aktivitetsniveauet.

Blandt høringssvarene er der generelt opbakning til den foreslåede justering af normeringsprincippet, men det anbefales, at den evalueres efter 1 år, for at sikre, at det ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser for skolerne.

Forvaltningen foreslår, at modellen evalueres i efteråret 2013/14, hvor modellen har fået lov at virke i et helt skoleår.

Bilag 3 giver et overblik over de økonomiske konsekvenser for de enkelte specialskoler og skoler med specialklasserækker.

For at imødekomme nogle af de udfordringer der er ved at harmonisere satserne blandt skoler med relativt store forskelle i den tidligere budgettildeling, og for at mindske konksekvenserne ved sammenfaldet af besparelsen på arbejdstiden og den ændrede budgetmodel, anbefales det, at der som led i den nye kategorisering og medfølgende harmonisering af satserne samlet set tilføres området 2,3 mio. kr. De 2,3 mio. kr. matcher det beløb, som en hævning af specialklasserækkernes omregningsfaktor medfører.

For at sikre et tilstrækkeligt løft af skolerne i kategori 1, anbefales det, at de 2,3 mio. kr. fordeles med 1,5 mio. kr. til kategori 1 og de resterende 0,8 mio. kr. til Nyboder skole for at imødekomme det særlige forhold vedr. den talepædagogiske bistand, jf. ovenfor.

Da ændringerne først træder i kraft fra august 2012, er det samlede beløb 1 mio. kr. i 2012. Beløbet finanseires ved, at forvaltningen fra 2012 og frem opnår væsentlige besparelser på kørsel af elever i specialtilbud. Udvalget vil få fremlagt en særskilt sag herom.

Indfasningsordning

For at imødekomme de skoler, der som udgangspunkt får en reduktion i deres budgetter på mere end 5 pct., foreslår forvaltningen, at der indføres en 1-årig indfasning, således at ingen skoler mister mere end 5 pct. i budget.

Da budgetmodellen træder i kraft pr. 1. august 2012, har skolerne dermed fra vedtagelsen godt 21-22 måneder til at gennemføre den fulde tilpasning indtil skoleåret 2013/2014. Dermed har skolerne også to lærerforflyttelsesrunder til at foretage den nødvendige tilpasning, hvor skoler, der mister budget, kan afgive lærere til skoler med stigende budget.

Som følge af dette bør skolerne kunne tilpasse til deres ændrede budget uden at få meromkostninger.

En række specialklasserækker fremhæver i deres høringssvar, at ændringerne i budgetterne skal ses i forhold til specialklasserækkernes budgetter og ikke skolens samlede budgetter. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at indfasningsordningen også kommer til at gælde specialklasserækker, der mister mere end 5 pct. af specialklasserækkens budget.

Efter udvalgets eventuelle godkendelse sendes den justerede budgetmodel til endelig godkendelse i ØU og Borgerrepræsentationen efter reglerne i folkeskoleloven, hvorefter det reviderede budget udmeldes til skolerne med virkning fra skoleåret 2012/2013.

Københavns Kommune driver et regionalt tilbud for hørehæmmede i regi af specialafdelingen på Langelinieskolen (tidligere Skolen på Kastelsvej). Fastsættelse af elevsatserne til Langelinieskolens specialafdeling vil blive håndteret i en særskilt indstilling og indpasses i budgetmodellen i løbet af 2012.

                          Else Sommer                           /Sti Andreas Garde