Nye bevillingsmodeller på fritidsområdet

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag til nye bevillingsmodeller på fritidsområdet skal sendes i høring.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget sender forslag til ny bevillingsmodel for fritidsinstitutioner i høring
2. at udvalget sender forslag til ny bevillingsmodel for fritidscentre i høring

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde d. 20. maj 2015 den fremtidige struktur på fritidsområdet. På mødet besluttede udvalget desuden, at den nye struktur og de nye vilkår med kortere åbningstid som følge af en længere skoledag og ny ledelsesstruktur på fritidsområdet understøttes med nye bevillingsmodeller.

Den nye struktur på fritidsområdet har givet anledning til en række effektiviseringer på ledelse og administration, bygninger pga. færre huse samt et ændret serviceniveau tilpasset den nye åbningstid. Disse effektiviseringer indgik i forvaltningens budgetforslag 2016, som blev vedtaget på udvalgets møde den 29. april 2015, og som efterfølgende er indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2016.

Med forslag til nye bevillingsmodeller tages stilling til, hvordan den reducerede økonomiske budgetramme udmøntes på fritidsområdet. Selve budgetrammen påvirkes ikke af udmøntningen, men der træffes beslutning om typen af model, fordelingen af midlerne og graden af selvforvaltning.

Oveni effektiviseringerne på ledelse og administration, færre huse og tilpasning af serviceniveauet kommer besluttede effektiviseringer på den bygningsrelaterede drift og følgeordninger, som ikke udmøntes via en ny bevillingsmodel, men som automatisk hjemtages i takt med den fysiske omlægning af institutionerne, hvor f.eks. behovet for følgeordninger reduceres.

Da struktur og indhold fortsat er under udformning for de nye fritidscentre, er den samlede økonomiske ramme for de 10-13 årige uændret i 2016. Det bemærkes, at forvaltningen i indstillingen til en justering af klynger og netværk anbefaler, at ungdomsklubberne (14 – 17 år) bliver en del af de nyetablerede fritidscentre. Dette ændrer ikke ved den eksisterende bevillingsmodel for ungdomsklubberne, som tilknyttes fritidscentrene organisatorisk.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til nye bevillingsmodeller for henholdsvis de nye fritidsinstitutioner og KKFO (6-9 år) og de nye fritidscentre (10-13 år). Modellerne bygger på de styringsprincipper, som udvalget blev præsenteret for i forbindelse med temadrøftelsen om bevillingsmodeller på mødet den 26. august 2015. Der ændres dermed ikke grundlæggende på de eksisterende bevillingsmodeller på området. Der er stadig tale om taxametermodeller med en grundbevilling pr. institution og pr. matrikel samt en aktivitetsafhængig bevilling (pladspris) med afregning for det faktiske antal børn. Bevillingen til den enkelte budgetansvarlige enhed er endvidere beregnet, så den så vidt muligt afspejler de reelle omkostninger, men samtidig er modellen simpel med klare og tydelige forudsætninger. Endelig er selvforvaltningen fortsat et helt centralt princip, så enhederne har mulighed for at tilpasse ressourceforbruget lokalt til størst mulig gavn for børnene.

Bevillingsmodellerne skal ses som et element i styringen af dagområdet, der udover økonomistyringen omfatter ledelsesgrundlaget, faglige pejlemærker og opfølgning via ledelsesdialog og tilsyn.

De nye bevillingsmodeller bygges op nedefra. Det vil sige, at der tages aktivt stilling til de enkelte ”byggesten”, der skal til for at drive et bæredygtigt fritidstilbud. Med dette forslag til modeller tages der dermed stilling til tildelingen af ressourcer til pædagogisk ledelse og administration, voksen/barn ratioen, ressourcer til øvrige opgaver, åbningstid mm. Målet er at synliggøre tildelingen af ressourcer til specifikke formål i pladsprisen og grundbeløbet i modsætning til den nuværende model, hvor der gennem mange år er tilført ressourcer til området samtidig med, at der også er gennemført effektiviseringer. Det betyder, at man ikke med den nuværende pladspris kan angive hvilke konkrete forudsætninger, der ligger bag den nuværende bevilling og dermed er det også svært at definere serviceniveauet.

I bilag 1 (tabel 1) uddybes og illustreres de foreslåede tiltag i de nye modeller sammenholdt med den nuværende bevillingsmodel.

Ny model for fritidsinstitutioner (6-9 år)
Den samlede økonomi på området udgør godt 630 mio. kr. Forslaget til ny model vedrører pladsprisen og grundbeløbet, som samlet set udgør knap 417 mio. kr., svarende til godt 70 pct. af områdets økonomi. Den resterende del af fritidsinstitutionernes økonomi udgør primært bygningsrelaterede udgifter (ca. 19 pct.) og puljer til eksempelvis social omfordeling (4 pct.), som indgår i et analysearbejde i forvaltningen i efteråret 2015.

Som et nyt element i modellen tydeliggøres det, hvad der tildeles til pædagogisk ledelse og administration samt hvilke forudsætninger om eksempelvis åbningstid, der ligger bag bevillingen (se bilag 1).

Modellen sikrer, at ressourcerne til pædagogisk ledelse stiger med antallet af medarbejdere, idet der både gives et fast grundbeløb til pædagogisk ledelse samt et beløb pr. barn. Samlet set tildeles en fritidsinstitution ved en 2-sporet skole 26 timers pædagogisk ledelse pr. uge, mens en fritidsinstitution ved en 3-sporet skole tildeles 37 timers pædagogisk ledelse pr. uge. Herved tages højde for, at ledelsesopgaven øges med antallet af ansatte/børn.

Bevillingsmodellen tildeler ressourcer via pladsprisen sådan, at der gives mulighed for tilstedeværelse af ca. 26 voksne i en fritidsinstitution med 336 børn (3-sporet skole) i åbningstiden, svarende til knap 13 børn pr. voksen i åbningstiden. Hertil kommer yderligere personaleressourcer til vikar, øvrig tid og stærkt samarbejde, som også indgår som en del af pladsprisen. Med den nuværende pladspris er der ligeledes mulighed for at være 1 voksen til ca.13 børn i åbningstiden. Den reducerede økonomiske ramme har altså ikke betydning for voksen/barn ratioen i åbningstiden.

Den konkrete tilrettelæggelse af dagligdagen i de enkelte institutioner vil som i dag variere, blandt andet på baggrund af fremmøde af børn og være bundet op på et velfungerende samarbejde med skolen i den nye 1:1 struktur. Institutionerne vil fortsat have selvforvaltning, og beregningsforudsætninger skal derfor kun ses som en rettesnor.

Bilag 1 indeholder en teknisk gennemgang af bevillingen og de bagvedliggende forudsætninger.

Særligt for fritidscentre (10-13 år)
Den samlede økonomi for fritidscentrene (tidl. fritidsklubber og juniorklubber) udgør godt 260 mio. kr. Da der ikke er forudsat effektiviseringer i budget 2016 på fritidscenterområdet, er der i denne model tale om en omfordeling af pladsprisbevillingen og grundbeløbet mellem de nye fritidscenterenheder. Denne del af økonomien udgør ca. 170 mio. kr., svarende til 70. pct. af områdets økonomi. Den resterende del af områdets økonomi udgøres primært af bygningsrelaterede udgifter (20 pct.) og puljer til eks. social omfordeling (3 pct.), som indgår i et analysearbejde i forvaltningen i efteråret 2015.

Modellens principper indebærer, på samme måde som for fritidsinstitutionerne på 6-9 års området, at ressourcerne til pædagogisk ledelse i fritidscentrene stiger med antallet af medarbejdere/børn.

Udover principperne, som også gælder for fritidsinstitutionerne, foreslår forvaltningen, at der udmeldes en bevilling til fritidscentrene til samarbejdet omkring de større børn med foreningslivet, jf. intentionerne for fritidscentrene med i højere grad at benytte byens tilbud. Bevillingen udgør ca. 3,6 mio. kr. finansieret af effektiviseringerne på ledelse og administration, og den fordeles via det eksisterende antal juniorklubpladser i områderne. Dette betyder, at der tildeles 1.126 kr. pr. juniorklub barn til samarbejde med det øvrige foreningsliv.

Det er svært at angive det nøjagtige serviceniveau for fritidscentrene, da klubbørn ofte ikke kommer i klubben dagligt, men typisk møder frem nogle dage om ugen. Igen vil der derfor være stor variation i den lokale tilrettelæggelse af dagen.

Forslagene til nye bevillingsmodeller har følgende konsekvenser for tildelingen af ressourcer via pladspris og grundbeløb:

I modellen for fritidsinstitutionerne (bilag 1) er indbygget den fulde besluttede effektivisering på ledelse og administration, færre huse og et tilpasset serviceniveau på sammenlagt 38,5 mio. kr. i perioden 2016-2019, mens effektiviseringen i det vedtagne budget indfases med 10,9 mio. kr. i 2016 stigende til 17,6 mio. kr. i 2017. I perioden frem til 2019 er der således midler til at indfase effektiviseringen via målrettede indsatser som eksempelvis tilførsel af midler til kompetenceudvikling af de nye ledere, dækning for eventuelle udgifter til opsigelsesaftaler og lignende. Udvalget vil få forelagt et konkret forslag til indfasningen senere i efteråret 2015. Indfasningsmidlerne udgør som minimum 4,3 mio. kr. i 2016, 7,5 mio. kr. i 2017 og 4,3 mio. kr. i 2018.