Medlemsforslag om strategi til bedre fordeling af tosprogede i dagtilbud og folkeskoler i København

Sagsfremstilling

Det foreslås,

1.      at Børne- og Ungdomsudvalget anmoder Børne- og Ungdomsforvaltningen om at udarbejde forslag til strategi for mere ligelig fordeling af tosprogede blandt daginstitutioner og folkeskoler i København. Strategien kan omfatte en periode på op til 10 år med en årlig progression ift. målet om bedre fordeling.

2.      At der gennemføres en temadrøftelse i BUU snarest muligt, hvor rammer, erfaringer og handlemuligheder til en mere ligelig fordeling af tosprogede børn og unge præsenteres. 

(Stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti).

Motivering

Vi ønsker at styrke integrationsindsatsen ved at sikre, at der fremover sker en mere ligelig fordeling af tosprogede børn og unge i de københavnske daginstitutioner og folkeskoler, så de enkelte institutioner og skoler mest muligt afspejler den overordnede andel tosprogede i København på godt 1/3 af alle børn.

Forskning viser, at når andelen af to-sprogede i folkeskolen er for stor, så går det ud over fagligheden. Der er i gennemsnit 25 pct. tosprogede elever på de københavnske almene folkeskoler, hvilket dækker over en stor variation fra skole til skole. Fra højest andel i  Tingbjerg til lavest i Nyboder Skole. 22 ud af de 58 almenskoler i København har 30 pct. eller flere tosprogede elever, og heraf har 6 almenskoler over 50 pct. tosprogede (Tingbjerg Skole, Tagensbo Skole, Ellebjerg Skole, Skolen på Amagerbro, Peder Lykke Skole og Nørre Fælled Skole). Der ønskes derfor en beskrivelse af rammer, erfaringer og handlemuligheder til, hvordan man kan imødekomme en mere ligelig fordeling af de tosprogede børn og unge i folkeskolen. Forslagene fra forvaltningen skal tage hensyn til, at det ikke er en god løsning, at børn transporteres rundt i byen for at skabe en bedre fordeling.

Forskningen viser også, at de første 1.000 dage i et barns liv gør det absolut største forskel, så skal vi sikre at alle børn får de samme muligheder. Samtidig skal vi sørge for at have dagtilbud, hvor integrationsopgaven ikke bliver for stor. Andelen af tosprogede i dagtilbud ligger på nogenlunde samme niveau som i folkeskolen. Samtidigt er der en stor andel af børnene i de udsatte boligområder, der ikke kommer i daginstitution. I København har vi allerede besluttet at prioritere vores udsatte institutioner med flere ressourcer, så de er bedre end BUPLs anbefalinger. Samtidig drøftes der nationalt pt. en forslag vedr. at få flere udsatte børn i dagtilbud. Der ønskes derfor en beskrivelse af rammer, erfaringer og handlemuligheder til, hvordan der kan skabe plads til flere udsatte i dagtilbud og samtidig imødekomme en mere ligelig fordeling af de tosprogede børn i daginstitutioner.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A)  stillede følgende supplerende forslag til medlemsforslaget:

"Vi ønsker, at oplægget fra Børne- og Ungdomsforvaltningen suppleres med forslag til, hvordan skoler i områder med høj tosprogsandel kan løfte det faglige niveau og blive mere attraktive - uafhængigt af hvor stor en tosprogsandel, skolen måtte have.”

Medlemsforslaget blev inklusiv det supplerende forslag godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F, O og V.

Imod stemte 3 medlemmer: Ø og Å.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Enhedslisten og Alternativet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi vil gerne den mangfoldige by og dermed også folkeskoler og dagtilbud, hvor børn fra alle sociale lag mødes. Vi er dog modstandere af diskrimination og stigmatisering, og støtter derfor ikke ideen om at lave særlige regler på baggrund af etnicitet, hvor nogle skal flyttes og andre må blive. Løsningerne hen imod en blandet by, bør ikke være ensidigt fokuserede på sproglige mindretal. For at løfte tosprogede børn med særlige udfordringer i skolen, er der i stedet brug for at styrke efteruddannelsen af lærere og pædagogisk personale i undervisning i dansk som andetsprog, i modersmål og i interkulturel pædagogik, så man på de enkelte skoler og institutioner bliver bedre til at løfte tosprogede elever - fagligt og trivselsmæssigt. Et initiativ, der især vil kunne løfte de enkelte skoler, vil være oprettelsen af særlige DSA-vejledere for at sikre løbende efteruddannelse af personalet og for at styrke samarbejdet mellem skole og forældre. Set ift. daginstitutionerne, så ses der i forslaget ydermere bort fra alle de væsentlige faktorer, der har betydning for børns trivsel og udvikling. Eksempelvis normeringerne, hvor store børnegrupperne er, forældresamarbejdet, medarbejdernes (efter)uddannelsesniveau og hvor stor en viden, medarbejderne i de berørte institutioner har om de særlige udfordringer bestemte grupper af børn kan have – blandt andet dét at være tosproget".