Justering af mødeplan 2025
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar efter sommeren afholdes den 15. august 2025 i stedet for som oprindeligt planlagt den 27. august 2025 - og at der afholdes en kortere teknisk budgetgennemgang mandag den 25. august 2025 kl. 08:30-11:30, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
I forbindelse med Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af indstillingen "BUU-mødeplan 2025" den 18. september 2024 besluttede udvalget, at der afholdes et budgetseminar den 27. august 2025.
For at kunne tilbyde den bedst mulige service til udvalgets medlemmer foreslås det at budgetseminaret fremrykkes, så det afholdes i god tid inden de egentlige budgetforhandlinger påbegyndes med Borgerrepræsentationens 1. behandling af budgetforslaget for 2026 den 28. august 2025.
Løsning
Det foreslås, at udvalgets budgetseminar efter sommeren afholdes den 15. august 2025 i stedet for som oprindeligt planlagt den 27. august 2025 - og at der afholdes en kortere teknisk budgetgennemgang mandag den 25. august 2025 kl. 08:30-11:30.
En fremrykning af udvalgets budgetseminar vil give bedre tid inden de egentlige budgetforhandlinger går i gang - og dermed en bedre service for udvalgets medlemmer.
Det foreslås supplerende, at der afholdes en kortere teknisk budgetgennemgang efter Økonomiudvalgets budgetseminar - som finder sted den 19. og 20. august 2025 - hvor materiale fra Økonomiudvalgets budgetseminar og eventuelle udeståender mv. kan gennemgås.
Udvalgets mødeplan for 2025 foreslås justeret under hensyntagen til ovenstående.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte at den korte tekniske budgetgennemgang i stedet afholdes tirsdag den 26. august 2025 - eller helt at fastholde den gældende mødeplan.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen sørger for at booke Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer i henhold til udvalgets beslutning, der tillige offentliggøres på kommunens hjemmeside - www.kk.dk.
Tobias Børner Stax Ellen Marie Vestager Riis