Model for basispladser i Københavns dagtilbud – før høring

Alle bydele skal have dagtilbud med basispladser, der skal fungere som vidensbank i forhold til andre dagtilbud i det omfang, de har ledige ressourcer til det, fx i perioder med tomme pladser. Det har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet på sit møde den 26. juni 2024. Udvalget skal nu tage stilling til, om den foreslåede model skal sendes i høring.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at modellen og principperne for institutioner med basispladser sendes i høring.

Problemstilling

Som led i beslutningen om og investeringen i Mangfoldige Børnefællesskaber, har BUU besluttet at fastholde de nuværende basispladser i dagtilbud.

Forvaltningen har inddraget faglige organisationer, områdesupport, skole- og dagtilbudsledere samt en særlig praksisgruppe i udviklingen af nye principper og model for basispladserne. Det er denne model, udvalget nu skal træffe beslutning om.

Formålet med basispladser er at give børn den rette hjælp og støtte, så de kan blive klar til at starte i en almenskole. Det kræver en tidlig indsats og en god, velforberedt overgang til skolen og dens fællesskaber. Basispladser er én af flere støttemuligheder, som også omfatter fx støttepædagogisk bistand i alle dagtilbud eller anvisning til plusplads.

Den nye model indebærer, at basispladser er integrerede pladser på almenstuer, at basisinstitutioner har mindst 6 basispladser og er fordelt på både kommunale og selvejende institutioner i hele byen, at den tværfaglige support anviser til basispladser i stedet for central visitation, og at basisinstitutioner, når der periodevist er tomme pladser, bruger ressourcerne på at dele viden, tage imod besøg og praktikanter mm.

Løsning

De nuværende pladser fastholdes som udgangspunkt på de institutioner, de er placeret på i dag. Dermed er der en geografisk spredning i byen, så børn så vidt muligt kan få en basisplads tæt på deres hjem. I det omfang der er eller bliver ledige pladser, placeres basispladserne i de byområder, der har færrest pladser. Der tilstræbes en balance mellem kommunale og selvejende institutioner. Børn, der i dag har en basisplads, beholder pladsen resten af deres tid i dagtilbuddet, og generelt skal børn opleve så få skift som muligt.

Der indføres samtidig et minimum på 6 pladser for at sikre grobund for et bæredygtigt, fagligt miljø på institutioner, der har basispladser. Det styrker også muligheden for, at institutioner med basispladser kan fungere som en slags videnbank for andre dagtilbud. Samtidig giver det børn i basisplads mulighed for både at spejle sig i børn i almengruppen og andre børn med udfordringer. Der er i dag et lille antal institutioner med færre end 6 pladser, og disse institutioner skal derfor beslutte, om de kan og vil øge antallet af basispladser og påtage sig opgaven med at være vidensbank, eller om de vil omlægge til almenpladser, når de nuværende basisbørn færdige med at gå i dagtilbuddet.

En anden forandring i modellen er, at alle børn integreres på de almene stuer. Det forhindrer ikke, at den enkelte institution stadig arbejder i mindre grupper, hvis der i perioder er brug for det, eller at institutioner opbygger ekspertise på et særligt område. Men de gruppeordninger som findes i dag, bliver ændret, så de i højere grad integrerer børnene på almenstuerne – dog med undtagelse af enkelte grupper for hørehæmmede og for immunsvage børn.

Der bliver desuden en enklere og hurtigere anvisning af børn til basisinstitutioner. Det vil med den nye model være supporten, der anviser børn til en basisplads i dialog med dagtilbuddene. Det betyder, at der ikke skal ske en egentlig visitation, men at supporten i mødet med et barn kan bruge basispladser som én af flere støttemuligheder.

Der bliver fremover stillet krav om, at institutioner med basispladser skal have høj kvalitet, og derfor skal områdeledelsen reagere på dalende kvalitet ved at stoppe indskrivningen eller flytte basispladser, evt. midlertidigt, hvis en institution er på vej på særlig indsats. Generelt viser tilsynet med basisinstitutionerne i dag, at der er en høj kvalitet.

Institutioner med basispladser vil med den nye model forlods få midler til alle deres pladser. Hvis de periodevist har tomme pladser, skal de – i modsætning til i dag – ikke tilbagebetale midler. De skal derimod bruge de ledige ressourcer på at fungere som videnbank og videndeler ift. andre institutioner. Det vil give en mere robust økonomi for institutionerne, så der er mulighed for at realisere opgaven med at bidrage til at opbygge viden og kompetencer i institutioner, der ikke har basispladser.

Principperne og modellen besluttes i sommeren 2025, men for at sikre tid til dialog og implementering af forandringerne, skal modellen først gælde fra sommeren 2026.

Politisk handlerum

Der kan ændres på et eller flere parametre i modellen, inden den sendes i høring, herunder fx omplacere eller omlægge pladserne. 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Modellen og principperne sendes i høring med høringsfrist den 6. juni 2025, hvorefter udvalget forelægges en sag efter høring, forventeligt på udvalgsmødet den 13. august 2025.

       Tobias Børner Stax    Mette Seneca Kløve