Mødedato: 23.03.2011, kl. 13:15
Budgetoverførsler fra 2010 til 2011
Se alle bilag
Til top
Budgetoverførsler fra 2010 til 2011
3. Budgetoverførsler fra 2010 til 2011 (2011-31011)
Udvalget skal tage stilling til forslag til budgetmæssige overførsler til 2011.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender de foreslåede budgetmæssige overførsler til 2011 med henblik på senere behandling af Økonomiudvalget d. 10. maj 2011 og Borgerrepræsentationen d. 26. maj 2011
Problemstilling
Med henvisning til Økonomiforvaltningens indkaldelsesbrev den 11. oktober 2010 fremlægges Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om budgetoverførsler til 2011.
Udvalgene kan i forbindelse med årsregnskabet for 2010 anmode Borgerrepræsentationen om overførsel af bevillinger mellem 2010 og 2011, som ikke tidligere er overført, eller søgt overført, til 2011, forudsat at udvalgets samlede budgetramme overholdes.
Udvalgene kan anmode om overførsel af bevillinger mellem budgetårene på de rammestyrede udgiftsområder (drift og anlæg) og på de efterspørgselsstyrede serviceområder.
Løsning
I forbindelse med årsregnskabet for 2010 kan udvalgene søge om overførsler til 2011. Overførslerne sker ved tillægsbevilling til budget 2011 efter konkret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. Tillægsbevillingerne er budgetmæssigt neutrale for kommunen, da de svarer til en tilsvarende afvigelse i regnskabet for 2010.
Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår at overføre midler til 2011 i forhold til institutionernes og skolernes decentrale opsparing inklusiv gældssanering, tilskudsmidler samt BR-besluttede aktiviteter. De enkelte overførselsønsker er nærmere beskrevet i bilag 6. Intern Revision har desuden gennemgået og valideret samtlige overførselsønsker og fremsendt deres godkendelse og erklæring, jf. bilag 8. I erklæringen fremgår det, at forvaltningen ikke har kunnet dokumentere restbudgetter for hver enkelt aktivitet alene ved udtræk i økonomisystemet (KØR). Dette er i og for sig korrekt, men der er tale om en mindre teknisk detalje, som vil blive rettet op i 2011.
Årsregnskabet for Børne- og Ungdomsudvalget udviser et samlet mindreforbrug på ca. 63,2 mio. kr. på driftsrammen og et merforbrug på ca. 2,3 mio. kr. på anlægsrammen. Derudover er der allerede i forbindelse med den tidlige overførselssag overført anlægsmidler for ca. 87,2 mio. kr. til budget 2011.
Af det samlede mindreforbrug på ca. 60,9 mio. kr. anmodes der om overførsel af i alt 14,1 mio. kr. og der er således et samlet mindreforbrug på ca. 46,8 mio. kr., som ikke søges overført til budget 2011 men derimod tilgår fælleskassen under Økonomiforvaltningen. De 46,8 mio. kr. dækker over en længere række af både mer- og mindreforbrug og kan henføres til eksempelvis køb og salg af pladser, forældrebetaling, fripladstilskud, budget- og puljeposter etc., jf. bilag 6 for oversigt over hvad der søges overført og hvad der ikke søges overført. Der er således ikke umiddelbart tale om midler, der direkte kan relateres til en igangsat aktivitet eller et konkret projekt.
De ca. 14,1 mio. kr. vedrører i hovedtræk:
Decentral opsparing (-18,8 mio. kr.)
Tilskudsmidler (3,6 mio. kr.)
BR-besluttede aktiviteter m.v. (29,6 mio. kr.)
Anlægsmidler (-0,3 mio. kr.)
Decentral opsparing
Den samlede decentrale opsparing på netto ca. -18,8 mio. kr. kan relateres til de enkelte enheders eget regnskabsresultat samt afsatte gældssaneringsmidler og periodiserede refusioner. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen fra 2009 til 2010, hvor det er værd at bemærke, at enhederne selv har nedbragt deres gæld med netto ca. 33,7 mio. kr. i løbet af 2010, mens stigningen i de afsatte gældssaneringsmidler på ca. 47,3 mio. kr. kommer fra den ekstraordinære tildeling i 2010 på ca. 50,1 mio. kr. (en-til-en puljen) fratrukket udmeldte midler i 2010 fra den oprindelige gældssaneringspulje på ca. 2,8 mio. kr. til decentrale enheder, som har opfyldt deres handleplan.
Tabel 1: Udviklingen fra 2009 til 2010 - Decentral økonomi
(t.kr.)
2009
2010
Forskel
Enhedernes egen opsparing
-182.969
-149.303
33.666
Afsatte gældssaneringsmidler
38.148
85.475
47.327
Periodiserede Barselsfondsrefusioner
74.714
45.055
-29.659
Samlet
-70.107
-18.773
51.334
Tilskudsmidler
En del af mindreforbruget i 2010 skyldes ikke-forbrugte midler, der har en ekstern medfinansiering via fonde, ministerier etc. Der søges om overførsel af samlet set ca. 3,6 mio. kr., som kan relateres til udefrakommende tilskudsmidler. En manglende overførsel af midlerne til 2011 vil i udgangspunktet betyde, at midlerne skal findes via alternativ finansiering, da de enten skal bruges som aftalt med tilskudsyder eller tilbageføres.
BR-besluttede aktiviteter
Udover overførsel fra 2010 til 2011 af den decentrale opsparing og tilskudsmidler søges der om overførsel af i alt ca. 29,6 mio. kr., som kan relateres til diverse aktiviteter og projekter. Heraf kan de ca. 12,3 mio. kr. henføres til tildelte trepartsmidler, som er aftalebestemte, mens der er øvrige overførselsønsker for ca. 17,3 mio. kr., som dækker over følgende mindreforbrug.
Der er uforbrugte midler på ca. 5,3 mio. kr. bundet op til Faglighed For Alle (opkvalificering af ledere, flagskib, trygge børn, særlig indsats for undervisere, naturfaglige driftskoordinatorer samt integrations- og sprogindsats).
Der søges om overførsel af ca. 3,1 mio. kr. i forhold til pædagogisk assistentuddannelse. Der er tale om et 2-årigt uddannelsesforløb, som først er startet op ultimo 2010 og uddannelsen løber frem til ultimo 2012, hvor der mangler finansiering. Midlerne skal derfor gå til dækning af det økonomiske udestående i 2012. Budgettet for 2011 forventes at balancere.
Der søges om overførsel af ca. 2,3 mio. kr. i forhold til centrale refusioner. Der er tale om Barselsfondsrefusioner, som af tekniske årsager ikke kunne blive lønkørt i 2010. Beløbet er efter aftale med Økonomiforvaltningen blevet indtægtsført i 2010 og skal således budgetmæssigt overføres til 2011 til dækning af den udestående modpost.
Der søges om overførsel af uforbrugte løntilskudsmidler på ca. 3,1 mio. kr. til 2011. Pengene blev først overført fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i november 2010 og er derfor endnu ikke brugt. De skal i 2011 medvirke til at øge antallet af løntilskudspladser i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Der er indgået en 3-årig aftale med Sundhedsforvaltningen om Øget Sundhed. De midler på 1,0 mio. kr., der søges overført, vil blive brugt til at styrke og fastholde de indsatsområder, der allerede er aftalt i henhold til udmøntningsplanen.
Der søges om overførsel af ca. 1,3 mio. kr. i forhold til skolemad til fattige børn. Midlerne skulle have været brugt i 2010, men forvaltningen har afventet en dispensation fra folkeskoleloven i Undervisningsministeriet, før projekterne kunne sættes i gang. Denne er nu modtaget og projekterne er igangsat.
Derudover søges der om overførsel af samlet set ca. 1,3 mio. kr. vedrørende fire mindre aktiviteter ? kompensation til tidligere skoleledere, hvert barn sin chance, samarbejde mellem privatskoler og folkeskoler samt etniske minoritetsforældres inddragelse i bestyrelsessamarbejdet.
Anlægsmidler
Der søges om overførsel af et lille merforbrug på ca. -0,3 mio. kr. på en række anlægsprojekter. Der er tale om en teknisk afvigelse og det skal bemærkes, at der i den tidlige overførselssag allerede er overført anlægsmidler for ca. 87,2 mio. kr. til budget 2011.
Såfremt ovenstående overførselsønsker fra 2010 til 2011 godkendes i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen, vil Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2011 blive opskrevet med samlet set ca. 14,1 mio. kr. Af bilag 1 til bilag 5 fremgår de samlede overførselsønsker indeholdende de tekniske detaljer, som er et fælleskommunalt krav.
Økonomi
Der henvises til redegørelsen ovenfor samt bilag 1 ? Decentral opsparing (-18,8 mio. kr.), bilag 2 ? Tilskudsmidler (3,6 mio. kr.), bilag 4 ? BR-besluttede aktiviteter (29,6 mio. kr.) og bilag 5 ? Anlægsmidler (-0,3 mio. kr.).
Videre proces
Sagen skal behandles af Økonomiudvalget d. 10. maj 2011 og Borgerrepræsentationen d. 26. maj 2011.
Else Sommer
/Sti Andreas Garde
bilag
1. Serviceoverførsler - Decentral opsparing
2. Serviceoverførsler - Eksternt finansierede projekter (Tilskudsmidler)
3. Serviceoverførsler Lov- eller kontraktmæssigt bundne midler
4. Serviceoverførsler som kan annulleres
5. Anlæg finansposter samt takstfinansierede område
6. Notat vedr. overførsler til 2011
7. Indkaldelse til regnskabsoverførsler
8. Erklæring fra Intern Revision til ØKF vedr. BUFs overførselsanmodning for regnskab 2010