Mødedato: 23.03.2011, kl. 13:15
Midtvejsopfølgning på revision af regnskab 2009 - UDSAT SAG
Se alle bilag
Til top
Midtvejsopfølgning på revision af regnskab 2009 - UDSAT SAG
2. Midtvejsopfølgning på revision af regnskab 2009 - UDSAT SAG (2010-43818)
Udvalget skal som en del af revisionen af regnskabet for 2009 tage stilling til en opfølgning på de revisionsbemærkninger, der blev afgivet i august 2010.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at statusredegørelsen over opfølgningen på revisionen af regnskab 2009 tages til efterretning
at indstillingen sendes som forvaltningens samlede redegørelse til Intern Revision
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 9.2.2011
Sagen blev udsat.
Problemstilling
Revisionsudvalget har anbefalet, at kommunens stående udvalg laver en opfølgning på de relevante revisionssager. Hovedformålet med opfølgningen er, at revisionens anbefalinger bliver fulgt.
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede revisionen af udvalgets regnskab 2009 på møde den 1.9.2010. På mødet den 3.11.2010 behandlede udvalget den samlede revisionsrapport for Københavns kommune.
Løsning
Den samlede opfølgning på revisionsbemærkningerne og anbefalingerne fremgår af bilag 1. Selve revisionsnotatet for udvalgets område er vedlagt som bilag 2.
Revisionen har anført 15 kommentarer til det reviderede regnskab. Heraf er der 3, der ikke er betryggende, 4 mindre betryggende, 6 er relativt betryggende og 2 har ikke givet anledning til bemærkninger. Herudover er der 8 forslag til ændringer. Ud af de 23 kommentarer er der 10 som er gennemført helt. De resterende er under implementering og det forventes at samtlige anbefalinger er fulgt op inden udgangen af 1. kvartal 2011.
Specielt i forhold til punktet omkring anlægsregnskaber er der sket en stor indsats, idet samtlige forhold omkring det omkostningsbaserede regnskab er blevet registreret. Herudover vil udvalget løbende blive præsenteret for anlægsregnskaber til godkendelse, således at der ikke er ugodkendte anlægsregnskaber.
Omkring refusionskrav er der i efteråret 2010 blevet intensiveret undervisning især for skoler og institutioner i brugen af de systemer, som automatisk anmelder refusionskrav. Samtidig er retningslinjer og regler blevet revideret og udsendt til alle enheder, for at understøtte, at refusionskrav kan anmeldes til tiden.
Sagen omkring Det Kongelige Opfostringshus er umiddelbart færdiggjort efter behandlingen i Børne- og Ungdomsudvalget den 24.11.2010 samt Borgerrepræsentationen den 16.12.2010. Således bliver kravet optaget som tilgodehavende i forvaltningens balance.
Økonomi
-
Videre proces
Efter godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget sender forvaltningen indstillingen og udvalgets beslutning som en samlet redegørelse til Intern Revision.
Else Sommer
/Sti Andreas Garde
bilag
1. Opfølgning på direktionsnotat 2009
2. Direktionsnotat af 11. august 2010