Frihed for krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport for folkeskolen i 2022
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport for 2022 for byen som helhed.
2. at skolelederen efter udtalelse fra skolebestyrelsen og MED-udvalget kan beslutte alligevel at udarbejde en kvalitetsrapport for den enkelte skole.
Problemstilling
"Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid19 i skoleåret 2021/22", som er udstedt den 22. juni 2021, giver Borgerrepræsentationen mulighed for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes kvalitetsrapport for folkeskolen i 2022.
Løsning
De almindelige krav om kommunale kvalitetsrapporter i folkeskoleloven giver Borgerrepræsentationen mulighed for at tage stilling til kvaliteten på kommunens skoler og følge op på denne stillingtagen. Kvalitetsrapporterne skal derudover fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om kvalitet og bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.
BUU har ud over de oplysninger, der er fastsat ved lovkrav, benyttet rapporten til at følge en række lokalt fastsatte temaer, jf. bilag 1.
Selvom kvalitetsrapporten ikke udarbejdes i 2022, vil Børne- og Ungdomsudvalget fortsat blive præsenteret for en række af de data om kvalitet, som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter omfatter. Udvalget vil således i 2022 - i lighed med den praksis, der er i de år, hvor kvalitetsrapporten ikke udarbejdes - få forelagt en faglighedsdrøftelse med præsentation af:
- resultater fra folkeskolens afgangseksamen,
- resultater fra den nationale trivselsmåling inkl. elevfravær,
- resultater for de nationale test,
- overgang til ungdomsuddannelse,
- udvikling i uddannelsesparathedsvurdering, 8. og 9. klasse og
- udvikling inden for elever, som foretager skoleskift.
Udvalget vil derudover få præsenteret en rapport om elevinddragelse baseret på interview med elevrådskontaktlærere, pædagoger, skoleledere mv. på københavnske skoler.
Udvalget vil derimod ikke få oplysninger om:
- omfang af konvertering af understøttende tid,
- kompetencedækningen i fagene,
- andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning,
- anvendelse af midler afsat til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning,
- fravigelser af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden samt den forventede anvendelse af de midler, der frigives ved afkortningen i medfør af folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d.
De lokalt fastsatte emner, som BUU har besluttet at følge via kvalitetsrapporten, vil heller ikke blive indsamlet i 2022 (jf. bilag 1). Det drejer sig om:
- omfanget af undervisning i dansk som andetsprog,
- systematik i trivsels- og inddragelsesarbejde med og af eleverne,
- inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanten,
- skolens arbejde med antimobning,
- skolens arbejde med feedback og færre løbende karakterer,
- skolens arbejde med elevrådet og
- opfølgning på "Vores Børn - Fælles Ansvar", herunder øget faglighed samt inklusion.
Hvis det ønskes fastholdt, at der skal følges op på de af BUU besluttede indsatser, så anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes kvalitetsrapport for 2022.
Fortsat erfaringsopsamling og videndeling
Det bemærkes, at forvaltningen fortsat vil indsamle gode eksempler fra praksis og gøre dem tilgængelige for skolerne med henblik på skolernes løbende arbejde med udvikling af kvaliteten i undervisningen. Eventuelle opmærksomhedspunkter vil tilgå udvalget, blandt andet via udvalgets planlagte drøftelse og opsamling på BUU-strategien mv.
Forvaltningen har spurgt Københavns Lærerforening (KLF) og Skolelederforeningen (SKK), hvordan de forholder sig til muligheden for ikke at udarbejde en kvalitetsrapport. KLF har i deres svar peget på, "at arbejdet med kvalitetsrapporten fylder meget for den lokale ledelse, og at det derfor bør overvejes, om den kan veksles til en rapport med fokus på de kommunale indsatser og de lokale indsatser på den enkelte arbejdsplads". SKK anbefaler "i den aktuelle situation, bl.a. for at sikre ensartethed på tværs af skolerne på dette område, at kvalitetsrapporten for 2022 udarbejdes.”
Kvalitetsrapporten er for skolerne et velkendt værktøj, som kan bidrage til at give deres data øget legitimitet og en god mulighed for at knytte data sammen med mere kvalitative beskrivelser af skolens kvalitet. Der kan derfor være skoler, som trods merarbejdet med at udarbejde en rapport alligevel ønsker at udarbejde den, hvilket forvaltningens indstilling rummer mulighed for. Beslutningen træffes af den enkelte skoleleder efter drøftelse i MED og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.
Borgerrepræsentationen vil uanset beslutningen om kvalitetsrapporten få forelagt en sag, som giver mulighed for at tage stilling til, om der er skoler, hvis udvikling gør, at de bør være omfattet af en faglig handlingsplan.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Indstillingen forventes behandlet i BR den 14. oktober 2021.
Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år, og næste kvalitetsrapport forventes fremlagt primo 2024, såfremt kvalitetsrapporten for 2022 aflyses. BUU vil få forelagt en sag forud for den kommende 2024-kvalitetsrapport, hvor der kan tages stilling til, hvad rapporten skal indeholde.
I København har BR besluttet, at vurdering af om der er skoler, der skal indstilles til faglig handlingsplan, skal ske hvert år. Næste gang BR skal tage stilling til skoler, som bør være omfattet af en faglig handlingsplan, vil være i foråret 2022.
Tobias Børner Stax Mette Kløve Seneca
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. september 2021:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt, idet Børne- og Ungdomsudvalget inden årets udgang forelægges status for hvor mange skoler, der vælger at udarbejde en kvalitetsrapport.
Gorm Gunnarsen (Ø) stillede forslag om tilføjelse af følgende supplerende 3. at-punkt:
"At Børne- og Ungdomsudvalget inden denne valgperiodes udløb – og i tilknytning til en opsamling på BUU-strategien - får forelagt eksempler på hvordan skolerne arbejder med kvalitet, og at Børne- og Ungdomsforvaltningen samtidig peger på, hvorledes udvalgets egne fokuspunkter for kvalitet fremlægges for det kommende Børne- og Ungdomsudvalg”.
Det supplerende 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Klaus Mygind (F) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen, hvilket Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre tilsluttede sig: "Kvalitetsrapporten er et godt redskab til udvikling af den enkelte skole og for de Københavnske skoler som helhed. Vi anerkender dog, at corona situationen lige nu nødvendiggør, at der er opgaver, som ikke skal udføres. Data om skolerne forsvinder ikke pga. denne beslutning.”