Behovsprognose 2022

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager behovsprognosen for 2022 til efterretning.

Problemstilling

De seneste 10 år er København vokset med ca. 15.000 børn i alderen 0-15 år, og kommunen udvider løbende kapaciteten med nye skolespor og institutioner for at få plads til børnene.

Befolkningsprognosen for 2022 viser, at antallet af børn forsat vil stige i København, hvilket betyder, at der forsat er behov for at udvide den nuværende kapacitet. I 2022 er der 100.616 børn i alderen 0-15 år, hvilket forventes at stige til hhv. 113.941 og 121.516 børn i 2035 og 2050.

Det er en nedjustering på 3.472 børn fra befolkningsprognosen i 2021, hvor det blev forventet, at der i 2050 vil være 124.988 børn i alderen 0-15 år. På dagtilbudsområdet betyder det en nedjustering på 823 børn, mens det på skoleområdet medfører en nedjustering på 2.649 børn.

Løsning

For at kunne løse det fremtidige kapacitetsbehov, udarbejder BUF hvert år en behovsprognose, som viser hvor og hvornår børnetallet forventes at stige. Behovsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen, som Økonomiforvaltningen udarbejder årligt.

I behovsprognosen kombineres befolkningsprognosen med den forventede søgning til folkeskoler, fritidstilbud, dagtilbud og visitationen til specialtilbud. Derudover kan politiske beslutninger indvirke på behovet. F.eks. blev det i Finanslovsaftalen 2022 vedtaget, at der fra skoleåret 2023/2024 skal implementeres et klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse. Det medfører et øget behov for skolekapacitet, da færre elever kan indskrives pr. klasse. På skoleområdet skal det dertil noteres, at der i København sker en relativ stor udsivning i de ældre klasser, hvilket medfører et mindre kapacitetsbehov i udskolingen end i indskolingen, hvilket skal medtænkes, når der planlægges ny skolekapacitet. Det faldende elevtal skyldes primært, at mange børnefamilier vælger at flytte ud af byen, når deres børn bliver ældre.

Jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, desto mere usikkerhed vil der være ved forudsigelserne, da både befolkningsudvikling og søgning kan ændre sig over tid.

Nedenfor gennemgås behovet for ny kapacitet på hvert område. Behovsopgørelserne viser det antal spor, grupper og pladser, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i Budget 2023 og kommende budgetter.

Skole - inkl. KKFO og klub

Skoleprognosen viser som i 2021 et behov for 36 nye skolespor i 2050. Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for skolesporene og fordelingen pr. bydel.  

På baggrund af befolkningsprognosen for 2022 var behovet oprindeligt faldet til 31 spor i 2050, men den forventede implementering af klasseloftet i indskolingen medfører, at behovet igen stiger til 36 nye skolespor. Behovet er størst i Valby, Vesterbro / Kgs. Enghave, Ørestad, Nordhavn og Indre By (inkl. Christianshavn, Refshaleøen og Lynetteholm). Fælles for områderne er, at der pågår eller vil pågå byudvikling, som øger behovet for mere skolekapacitet. Ved opførelsen af et skolespor anlægges samtidigt KKFO-pladser samt fritids- og juniorklub som need-to kapacitet.

Tabel 1. Behov for nye skolespor uden anlægsbevilling

0 angiver, at der i det pågældende område ikke er noget behov eller det kan være ekstra kapacitet.

Over de sidste år har skolebehovet på Nørrebro og Ørestad særligt udviklet sig. På Nørrebro har der været en løbende nedjustering af den forventede befolkningsudvikling, mens Ørestad har oplevet en modsvarende opjustering, hvilket sammenholdt med søgningen til folkeskolen i områderne har medført en større usikkerhed om behovsprognosen. Af bilag 2 fremgår en uddybning af områdernes befolkningsudvikling.

På nuværende tidspunkt er der 20 spor, som har fået anlægsmidler, og som er ved at blive etableret. Disse spor indgår ikke i behovet for ny kapacitet.

Dagtilbud

Dagtilbudsprognosen viser et behov på 360 dagtilbudsgrupper i 2050. Det er en nedjustering fra 406 grupper, som fremgik af behovsprognosen for 2021. Nedjusteringen skyldes et fald i det forventede børnetal jf. befolkningsprognosen. Det betyder, at der i 2050 er behov for 46 grupper færre end tidligere forventet. Af tabel 2. fremgår, hvornår der er behov for dagtilbudsgrupperne og fordelingen pr. bydel. Ligesom på skoleområdet er behovet størst i områder med byudvikling.

Tabel 2. Behov for nye dagtilbudsgrupper uden anlægsbevilling

0 angiver, at der i det pågældende område ikke er noget behov eller det kan være ekstra kapacitet.

Der er herudover ved at blive opført 212 grupper, som ikke indgår i udbygningsbehovet for ny dagtilbudskapacitet.

Specialområdet

Prognosen for specialundervisningsplader er steget markant siden 2016, og prognosen viser i år et behov på 490 pladser. Pladserne er fordelt på fire kategorier af børn og fremgår af tabel 3. Herudover er der ved at blive opført 160 pladser, som ikke indgår i behovsprognosen. Det omfatter specialskolerne Rosenvænget Skole med 120 pladser og en udvidelse af Heerup Skole med 40 pladser.

Kommunen bygger kapacitet til specialundervisning på baggrund af andelen af elever (dækningsgraden) i specialundervisning i 2019 tillagt demografi. Der forventes ikke øget behov til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder samt tale- og læsevanskeligheder (kategori 1 og 2), og på sigt forventes et fald i behovet for pladser til disse målgrupper. Dette modsvares af en stigning i behovet for pladser til elever med autisme og ADHD og udviklingsforstyrrelser (kategori 3 og 4).

Tidligere års stigning i behovet for pladser betyder, at der er en kapacitetspukkel i nogle år frem endnu. Det er i behovsprognosen forudsat, at det samlede behov for pladser på lang sigt vil følge 2019-niveauet og demografien.

Tabel 3. Behov for nye pladser til specialundervisning

0 angiver, at der ikke er noget behov eller det kan være ekstra kapacitet.

For specialdagtilbud viser prognosen et behov på 23 pladser i 2042, hvor behovet forventes at toppe. Af tabel 4 fremgår en oversigt over det forventede behov.

Tabel 4 Behov for nye pladser til specialdagtilbud

0 angiver, at der ikke er noget behov eller det kan være ekstra kapacitet.

Tabel 5. Behov for nye basispladser

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen udarbejder i samarbejde med ØKF arealplaner for det fremtidige kapacitetsbehov, som skal sikre, at der reserveres de nødvendige arealer i kommunen til udbygning af kapaciteten.

Arealplanerne fremlægges for BUU på budgetseminariet i august 2022, hvor forvaltningens anlægsønsker til Budget 2023 også præsenteres. Anlægsønskerne indgår efterfølgende i budgetforhandlingerne til efteråret.