Skolestruktur for nye skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret

I forlængelse af det tidligere Børne- og Ungdomsudvalgs beslutning, skal udvalget tage stilling til det videre forløb for afklaring af skolestruktur. Herunder at Vesterbro Ny Skole ikke indgår i det videre arbejde, og at forvaltningen udarbejder forslag til skolestruktur for dels den nye skole i Bådehavnsgadekvarteret og Ellebjerg Skole og dels den nye skole på Godsbaneterrænet og Bavnehøj Skole.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1.at Vesterbro Ny Skole ikke indgår i det videre arbejde om udarbejdelse af forslag til skolestruktur for kommende skoler i Bådehavnsgadekvarteret og Godsbaneterrænet.

2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen, i tråd med det tidligere udvalgsbeslutning, udarbejder forslag til skolestrukturen for a) Ellebjerg Skole og kommende skole i Bådehavnsgadekvarteret og b) Bavnehøj Skole og kommende skole på Godsbaneterrænet.

3. at det tages til efterretning, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har undersøgt et skolestrukturscenarie, hvor skolen på Godsbaneterrænet er en selvstændig skole, og hvor Bavnehøj Skole indgår i en fælles struktur med Ellebjerg Skole og skolen i Bådehavnsgadekvarteret, samt at scenariet ikke indgår i det videre arbejde.

4. at planen for det videre forløb, som fremgår nedenfor, godkendes.

Problemstilling

Der er behov for to nye skoler - én i Bådehavnsgadekvarteret og én på Godsbaneterrænet. For at skolerne kan stå færdige til tiden, er det hensigten at søge om planlægningsbevillinger i Overførselssagen 2022/2023. Inden der søges om planlægningsbevillinger, skal der være truffet beslutning om skolestrukturen. Det er BUU, der i første omgang tager stilling til strukturen, og Borgerrepræsentationen vedtager strukturen endeligt ifm., at der bevilges planlægningsmidler til skolen.

BUU besluttede i december 2020, at der skulle udarbejdes skolestrukturforslag, hvor skolen i Bådehavnsgadekvarteret og Ellebjerg Skole indgår, samt at Bavnehøj Skole og Vesterbro Ny Skole indgår i det videre arbejde om skolestrukturløsninger for skolen på Godsbaneterrænet. Inddragelse og afklaring af skolestruktur for de to nye skoler har været sat på stand-by grundet usikkerheden om de nye skolers placering. Økonomiforvaltningen (ØKF) er kommet nærmere en afklaring af placeringen, og derfor kan inddragelsen genoptages efter sommerferien.

Der skal nu tages stilling til, at Vesterbro Ny Skole udgår af arbejdet med skolestruktur efter eget ønske, og at forvaltningen fortsætter arbejdet med afklaring af skolestruktur i overensstemmelse med det tidligere udvalgs beslutning. Det vil sige, at inddragelsen af lokale aktører genoptages samt, at forvaltningen udarbejder skolestrukturforslag for dels Ellebjerg Skole og kommende skole i Bådehavnsgadekvarteret og dels Bavnehøj Skole og kommende skole på Godsbaneterrænet.

BUU præsenteres senere for forvaltningens forslag til skolestrukturløsninger, som udvalget kan sende i høring inden endelig beslutning.

Løsning

I Kgs. Enghave og på Vesterbro er der tre byudviklingsområder, Carlsberg Byen, Godsbaneterrænet og Bådehavnskvarteret, som medfører befolkningsvækst. Det er forventningen, at der samlet set vil bo 25.000-30.000 borgere i områderne, når de er fuldt udviklet. I Bådehavnsgadekvarteret vil der over tid blive behov for skolekapacitet svarende til 3-4 spor, mens behovet på Godsbaneterrænet vil svare til ca. to skolespor. Desuden er der et behov for mere skolekapacitet i den omkringliggende by. Det gælder især Sydhavnen og Carlsberg Byen, men også det øvrige Vesterbro. Der etableres derfor to nye skoler, en i Bådehavnsgadekvarteret og en på Godsbaneterrænet, med en samlet kapacitet på otte almenspor og et specialspor. Ifølge prognosen er der behov for at starte første spor op i Bådehavnsgadekvarteret i 2030 og på Godsbaneterrænet i 2028.

ØKF er kommet nærmere en afklaring af, hvor skolerne skal placeres. Det er forventningen, at den nye skole på Godsbaneterrænet placeres i det nuværende Vognværkstedet. Det skal undersøges, hvordan skolen og andre funktioner (kulturelle tilbud og evt. erhverv) kan indpasses. Mht. Bådehavnsgadekvarteret er det forventningen, at skolen placeres i den nordlige del af området. ØKF er fortsat i gang med at forhandle med grundejer. I bilag 1 er status på skolegrunde uddybet. 

Der er forskellige typer af skolestrukturer, som udvalget kan beslutte:

• Selvstændig skole med 0.-9. klasse
• Flerskolesamarbejde med selvstændig(e) basisskole(r) med hvert sit distrikt og selvstændig udskolingsskole.
• Skole bestående af basisafdeling(er) og udskolingsafdeling med et fælles distrikt.
• Skole med flere afdelinger med 0.-9. klasse med et fælles distrikt.

En skolestruktur med større skoler bestående af flere afdelinger giver bedre kapacitetsudnyttelse, mere stabil driftsøkonomi og klassedannelse samt medvirker til at undgå klasser med kun få elever. Få elever på de ældre årgange er en udfordring i København pga. byens demografi, hvor der er flere små end større børn og unge. En skolestruktur med aldersinddelte afdelinger imødegår udfordringen med skoler, der er ”tynde i toppen”.

Bilag 1 indeholder en uddybning af indstillingen og en orientering om det tidligere udvalgs beslutninger og baggrunden for dem. I forlængelse heraf beskriver bilag 2 sammenhængen mellem skolestruktur og udvalgte parametre som elevernes trivsel og faglighed, økonomi, hensyn til forældrepræferencer samt ledelse. Beskrivelsen tager afsæt i et forløb om ny skolestruktur i København generelt, som det tidligere udvalg og forvaltningen samarbejdede om. Af bilag 3 fremgår pejlemærker for arbejdet med skolestruktur vedtaget af det tidligere udvalg. 

Skolestrukturtyper med inddeling i basis/udskoling kræver ombygning af eksisterende skoler, idet skolerne skal tilpasses en bestemt aldersgruppe, og behovet for fx faglokaler og fritidstilbud varierer efter alder. De eksisterende skolers bygninger og matrikler lægger nogle bindinger på, hvilke strukturer der er mulige – eller økonomisk forsvarlige. I bilag 1 er der mulighed for at orientere sig nærmere om bindinger og konsekvenser. 

Inddragelse i afklaring om skolestruktur

De eksisterende otte skoler (herunder skoleledere, skolebestyrelser, elever m.fl.) på Vesterbro og i Kongens Enghave blev inddraget i 2020 for at afklare, hvilke skoler der ville indgå i arbejdet om skolestrukturløsninger for de to kommende skoler. De fleste skoler var ikke interesserede i at indgå i en ny skolestruktur, men Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole var generelt positive. 

Udvalget besluttede i december 2020, at Vesterbro Ny skole også skulle indgå i den videre afklaring. Det står nu klart, at personalet og skolebestyrelsen på Vesterbro Ny Skole ikke er interesserede, og derfor indstilles det, at skolen udgår af arbejdet med skolestruktur. Af bilag 4 fremgår referat (uddrag) fra møde for Vesterbro Ny Skoles bestyrelse, hvoraf det fremgår, at de ikke ønsker at indgå.

Det videre arbejde om afklaring af skolestruktur vil derfor fokusere på skolestrukturscenarier, der dels omfatter Ellebjerg Skole og kommende skole i Bådehavnsgadekvarteret og dels Bavnehøj Skole og kommende skole på Godsbaneterrænet. Inddragelsen af en række forskellige aktører vil belyse deres perspektiver på forskellige strukturer med aldersinddelte enheder (basis og udskoling) set ift. selvstændige skoler.

I april og maj måned har skoleledere og skolebestyrelsesrepræsentanter fra Bavnehøj Skole og Ellebjerg Skole samt lokaludvalgene fra Vesterbro og Kgs. Enghave været inddraget. Den foreløbige inddragelse er gennemført på nuværende tidspunkt for at kunne give nogle foreløbige lokale perspektiver på udvalgte hovedscenarier. Den videre inddragelse vil bygge oven på disse indsigter. I bilag 1 fremgår essensen af skoledernes, skolebestyrelsesrepræsentanternes og lokaludvalgenes perspektiver på de forskellige hovedscenarier. I bilag 5 er en samlet opsamling på inddragelsesmøderne.

Inddragelsen har drejet sig om følgende scenarier:

1. Ellebjerg Skole og ny skole i Bådehavnsgadekvarteret i en basis-udskolingsmodel

   Bavnehøj Skole og ny skole på Godsbaneterrænet i en basis-udskolingsmodel

    

2. Begge nye skoler som selvstændige skoler med 0.-9. klasse

    

3. Skolen på Godsbaneterrænet som selvstændig skole med 0.-9. klasse. Bavnehøj Skole, Ellebjerg Skole og skolen i Bådehavnsgadekvarteret i en basis-udskolingsmodel med to basisenheder og en udskolingsenhed

Scenarie a og b er på linje med det tidligere udvalgs beslutning om, hvad det videre arbejde og den kommende inddragelse skal dreje sig om. Scenarie c udspringer af, at Børne- og Ungdomsborgmesteren har bedt om, at et scenarie indgår, hvor skolen på Godsbaneterrænet er en selvstændig skole, og hvor der samtidig findes et alternativ til, at Bavnehøj Skole ”efterlades”. Der kan være en risiko for, at forældre i konkurrencen mellem Bavnehøj Skole og en ny selvstændig skole på Godsbaneterrænet (og tilsvarende for Ellebjerg Skole og en selvstændig skole i Bådehavnsgadekvarteret) vil fravælge en nuværende skole til fordel for en nybygget skole. På baggrund af udvalgets tidligere beslutning og dialogen med de lokale aktører går forvaltningen ikke videre med scenarie c – hverken skolelederne eller skolerepræsentanterne bakker op om scenariet. Der er bekymring for, at skoleløsningen ikke bliver attraktiv. Skolelederne forventer, at eleverne på Bavnehøj Skole vil foretrække fx at gå i udskoling på Godsbaneterrænet frem for på de øvrige skoler. Grundet Ellebjerg Skoles placering i midten af området som skolerne skal dække, er det nærliggende, at udskolingen placeres på Ellebjerg Skole. Skolelederne peger på, at Ellebjerg Skole egner sig dårligt til udskoling, og skolebestyrelsesrepræsentanterne tvivler på, at der kan skabes et godt miljø til de unge på Ellebjerg Skole. Skolelederne og skolebestyrelserne gør også opmærksom på, at der er betydelige trafikale barrierer og dermed udfordringer med at skabe en sikker skolevej mellem skolerne og de tilknyttede områder.

Plan for det videre forløb

Hvis BUU godkender indstillingen igangsættes næste inddragelsesrunde. Her inddrages elever, skolebestyrelser (herunder forældre), skoledere, personale (herunder tillidsrepræsentanter) og lokaludvalgene. Desuden inddrages skolestruktur-følgegruppen, som tidligere er etableret, og som består af faglige organisationer, Brug Folkeskolen, Skole & Forældre, Ungerådet og Københavns Fælles Elevråd (KFE). I inddragelsen drøftes de forskellige scenarier, og der peges på konkrete scenarier. Samtidigt analyseres og vurderes forhold vedrørende kapacitet, økonomi, afstande mv. som kan have betydning for valg af skolestrukturscenarier.

Så vidt muligt vil BUU i november 2022 blive præsenteret for resultater af inddragelse og analyse samt forslag til skolestrukturløsninger. Forslag til den fremtidige klubstruktur vil også være omfattet. På den baggrund kan BUU udvælge skolestrukturscenarier for de kommende skoler og træffe beslutning om at sende scenarierne i offentlig høring. Primo 2023 kan BUU efter høringen træffe beslutning om skolestruktur, hvorefter der forventeligt i Overførselssagen 2022/2023 kan søges om planlægningsbevillinger til skolerne samtidigt med endelig vedtagelse af skolestruktur. Overblik over den foreslåede proces fremgår af bilag 1.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til indstillingen.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax                                      Sti Andreas Garde

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. juni 2022:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om at indstillingens 2. at-punkt får følgende ordlyd:

”2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen, i tråd med det tidligere udvalgs beslutning, udarbejder forslag til skolestrukturen for a) Ellebjerg Skole og kommende skole i Bådehavnsgadekvarteret, b) Bavnehøj Skole og kommende skole på Godsbaneterrænet - og derudover c) en model, hvor de fire skoler er selvstændige skoler således, at udvalget efter den videre inddragelsesproces i november 2022 kan tage endelig stilling til den fremtidige model”.

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning, hvorefter det oprindelige 2. at-punkt bortfaldt.

Indstillingens 3. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt.