Strategi for børn og unge i København 2022-2025
Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har besluttet at udarbejde en strategi for børn og unge i København 2022-2025. Udvalget har fastsat temaer og overordnede målsætninger, som dels bygger på den tidligere strategi og dels indeholder helt nye temaer. Udvalget skal tage stilling til udkastet ”Vores børn – Københavns fremtid”.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor Børne- og Ungdomsudvalget,
- at ”Vores børn – Københavns fremtid” - strategi for børn og unge i København 2022-2025, godkendes, jf. bilag 1.
Problemstilling
På BUU-mødet den 19. januar 2022 besluttede BUU, at udarbejde en strategi og at strategien skulle ud og virke fra sommeren 2022. Forvaltningen har siden januar 2022 samlet op på BUU’s temadrøftelser i forhold til, hvad der skal indgå i den nye strategi.
Den 11. maj 2022 holdt BUU en temadag om strategien for børn og unge i København, hvor udvalget arbejdede med et rå-udkast til strategien, som bl.a. var udarbejdet på baggrund interviews med hvert BUU-medlem.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen har samlet input fra BUU's beslutninger, temadrøftelser, temadag og interviews og udarbejdet udkast til strategi for de kommende fire år. Strategien er samlet i fem temaer:
- Alle elever skal løftes og komme godt videre fra folkeskolen
- København skal have dygtige medarbejdere til skoler og institutioner
- Alle børn og unge skal trives og opleve stærke fællesskaber
- Tidlige indsatser skal sikre den bedste start på børnelivet
- Københavns fællesskaber skal give plads til forskellighed
Hvert tema afspejler en retning med et fundament – det der virker, og en forandring – det udvalget ønsker at udvikle. Der er desuden udpeget indikatorer, som udvalget løbende vil følge op på under hvert tema. Udvalget kan udover indikatorerne følge op på udvikling i de årlige kvalitetsdrøftelser om dagtilbud og skole samt i regnskaberne.
Med afsæt i temadagen i BUU er der indsat en række nye indikatorer, både kvantitative og kvalitative. Det drejer sig om valg af den lokale folkeskole, karaktergennemsnit fordelt på forældres højeste uddannelse, personaleomsætning for lærere, andel af elever, der ikke føler, de hører til på deres skole, andel elever på almenskoler med mere end 10 % fravær samt en indikator for overgang til erhvervsuddannelse og en indikator for overgang til ungdomsuddannelse.
Derudover har forvaltningen revideret beskrivelser under hvert tema, så det i højere grad afspejler, at udvalget ønsker at sætte fokus på forandringerne ved at være samarbejdssøgende og i dialog med relevante aktører. Strategien bliver dermed starten på en løbende dialog med forældre, børn, unge, ledere, medarbejdere og civilsamfundet om forandring, og dermed sker forandringen allerede i samtalen mellem aktørerne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis udvalget godkender strategi for børn og unge i København, vil den blive trykt og klar til efter sommerferien. Hvis der er større ændringer eller ønsker om nye temaer mm., vil forvaltningen arbejde med dette og fremlægge en ny version til BUU-mødet den 10. august 2022.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. juni 2022:
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at der på strategiens side 1, afsnit 3, linje 2 efter "ungdomsklub." indsættes: "Børn og Unge skal møde klimaforandringer og den grønne omstilling med selvtillid og handlekompetence".
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at der på strategiens side 3, afsnit 9, linje 3 efter "skolegang." indsættes: "Særligt kompetencer indenfor den grønne omstilling skal opdyrkes og fremelskes gennem hele skolelivet."
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet stillede ændringsforslag om at der på strategiens side 7, afsnit 5, linje 1 efter ”Langt de fleste børn er glade for deres dagtilbud og skole…” indsættes: ”'KKFO, fritids- og juniorklub samt UngeVærker”.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Enhedslisten stillede ændringsforslag om at udkastet til strategi gennemskrives med henblik på at ”skal” i videst muligt omfang udgår (de fem centrale temaer undtaget) under hensyntagen til at den enkelte enheds metodefrihed i opgaveløsningen dermed fremhæves.
Med ovenstående ændringer og tilføjelser blev indstillingen godkendt.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Der er behov for øget politisk fokus på den stigende mistrivsel blandt unge, herunder udviklingen inden for flere faktorer som stress, angst, depression, selvskade, selvmedicinering, søvn, spiseforstyrrelser, forbrug af alkohol/hash/tobak og skolevægring. Der bør afsøges forbedringspotentialer gennem fokus på bl.a. skolens forebyggende og værdisættende indsats, PPR og sundhedsplejerskernes rolle, tidlig opsporing og hurtig henvisning til programmer i regi af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mv”.
Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi står med en mental sundhedskrise, hvor en stadig voksende gruppe af børn og unge kæmper med udfordringer som stress, angst og ensomhed. Indsatsen for at forbedre trivslen, modvirke konsekvenser af ulighed og sikre alle plads i fællesskaber med andre børn og unge er den afgørende udfordring lige nu. Den store udbredelse af trivselsproblemer skyldes i høj grad den måde vi har ændret vores skoler og ungdomsuddannelser, så presset på børn og unge systematisk er blevet øget, og de i dag præsenteres for langt større præstationskrav og forventninger end tidligere. Elever har flere timer end nogensinde, men kvaliteten er blevet forringet, så det er blevet sværere at leve op til kravene uden hjælp hjemmefra, og det øger den sociale ulighed. Der er behov for et opgør med de sidste mange års reformer af skoler og ungdomsuddannelser, men det kan have lange udsigter og derfor skal København gøre hvad vi kan for at modvirke konsekvenserne af beslutningerne på Christiansborg. Der er behov for bedre forebyggende indsatser, et større tværprofessionelt samarbejde og en markant styrkelse af PPR, skolesocialrådgiverne og sundhedsplejen i vores skoler og institutioner. Der er behov for bedre vejledning og flere støtteindsatser både for de unge i skolerne og på ungdomsuddannelserne. Og så er det helt afgørende både at forkorte skoledagen og skabe flere arenaer udenfor skoletiden, hvor børn og unge kan finde fællesskaber og få succesoplevelser.”
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”For SF er det vigtigt, at vi i den videre bearbejdning af strategiens temaer har særligt fokus på den grønne omstilling, og at gøre vores børn og unge klar til at forstå og deltage i en verden præget af radikale klimaforandringer. Derudover er det vigtigt for os, at alle børn får den hjælp de har brug for, når de har brug for den. Det som man savner lokalt, i forhold til at lykkes med inklusion, er at vi fjerner træghederne i systemet, så hjælp altid er til rådighed. Der skal ske en øget erfaringsudveksling med specialområdet, så vi trækker på viden fra kommunens dygtigste specialister. Samtidig skal vi give plads til flere fagligheder lokalt, som kan bidrage til at støtte op om børnenes udvikling, så den tidlige indsats bliver så bredspektret som muligt. Der skal være hurtig adgang til tilbud målrettet mental mistrivsel, og der skal lægges et klart forebyggelsesfokus. Samtidig skal vi arbejde strukturelt: Vi skal se på størrelsen af børnegrupper/klasser, så de bedre passer til de, ofte ret små, lokaler der er til rådighed. Vi skal sætte fokus på det enkelte barns mestring, autonomi og handlekraft, så børn og unge føler at de lykkes. Et vigtigt greb er samtidig, at uddannelse og træning af pædagoger og lærere sker praksisnært i stærke lokale faglige fællesskaber. Der skal fokus på blandt andet relationsarbejde, specialpædagogik og grøn omstilling. Samtidig skal der sikres plads til det enkelte barns læringsstil. Der skal sikres tilstrækkelig tid til opbygning af viden og styrkelse af de lokale faglige fællesskaber. København skal være kendt for et fantastisk arbejdsmiljø med muligheder, ansvar og klare faglige succesoplevelser. En forudsætning for det stærke arbejde med børn og unges trivsel er høj trivsel blandt deres lærere og pædagoger. For SF er det desuden vigtigt, at vi også inddrager og ansvarliggør lokaludvalgene i det videre arbejde. Samtidig er der brug for mere tid til dialog med de forældre som ikke deltager i klassefællesskabet”.