Evaluering af heldagsskoler - UDSAT SAG

Udvalget skal tage stilling til forslag til opfølgning på den eksterne evaluering af kommunens tre heldagsskoler.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter evalueringen
2. at den foreslåede opfølgning på evalueringen af de tre heldagsskoler godkendes, herunder at forvaltningen ansøger Undervisningsministeriet om dispensation fra Fælles Mål i de musisk-kreative fag samt dispensation fra reglerne om Folkeskolens afgangsprøve
3. at udvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et forslag til 1-2 yderligere heldagsskoler beliggende i mere ressourcestærke områder og fremlægger forslag i foråret 2012 med henblik på budgetforslag 2013.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 8.6.2011
Sagen blev udsat.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 3. november 2010 at igangsætte en ekstern evaluering af de tre heldagsskoler (Klostervængets Heldagsskole, Tingbjerg Heldagsskole og Hillerødgades Heldagsskole).  Evalueringen er gennemført af Rambøll og evalueringsrapporten foreligger nu.

Rapportens konklusioner og forvaltningens forslag til opfølgning fremlægges hermed i denne indstilling.

De tre skoler har til august 2011 været  heldagsskoler i 3-4 år. Formålet med evalueringen har været at vurdere, om heldagsskolerne gennem anvendelse af de besluttede virkemidler er på vej til at realisere de overordnede mål, der er sat for heldagsskolerne i form af forbedrede faglige resultater, forbedrede sociale kompetencer og øget trivsel, forbedret sundhed samt forbedret elev- og forældretilfredshed.

Evalueringen baserer sig både på kvantitative resultater (resultater til Folkeskolens afgangsprøve, resultater fra Københavnerbarometeret mv.) og på kvalitative data (interview med faglige organisationer, lærere, ledere, forældre m.fl.). Rapportens afsnit 2.3, samt rapportens bilag 1, gennemgår evalueringens metode og data. Rapporten er vedlagt indstillingen som bilag 1.

Evalueringens resultater
Evalueringen peger på, at hvis man alene ser på de kvantitative data, er det ikke muligt at påvise en effekt af heldagsskolerne i relation til områdernes faglige kompetencer, selvvurderet sundhed samt sociale kompetencer og trivsel. Analysen af de kvalitative data viser dog, at hovedparten af informanterne vurderer, at heldagsskolerne har en positiv betydning for eleverne på disse områder. Samtidig synes der at være skabt en positiv udvikling i brug af madskole, samt elevernes sociale kompetencer. Forældrene til elever på heldagsskolerne er ligeledes overordnet tilfredse med skolen.

Det er evaluators vurdering, at heldagsskolerne har et potentiale for at forbedre elevernes faglige kompetencer, sundhed samt sociale kompetencer og trivsel, men at disse potentialer endnu ikke er udnyttet i en grad, så de fremtræder i målbare resultater. Evaluator vurderer, at dette primært skyldes to faktorer: Heldagsskolernes korte eksistensperiode (2-4 år), samt at heldagsskolernes virkemidler endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret og anvendt.

Evaluator vurderer derfor, at der er et endnu uudnyttet potentiale på heldagsskolerne, og at dette potentiale skal indfries for at udfolde den samlede vision for heldagsskolerne. Det anbefales således i evalueringen at fastholde heldagsskolernes centrale virkemidler (madskole, samarbejde mellem lærere og pædagoger, den forlængede skoledag) samt at fokusere på følgende områder: Konkrete mål for faglig udvikling, yderligere udvikling af samspillet mellem lærere og pædagoger, yderligere integration af leg og læring og erfaringsudveksling og inspiration.

Opfølgning på evalueringen
Evalueringen underbygger, at arbejdet med virkemidlerne er godt i gang på de tre skoler, men evalueringen slår samtidig fast, at de tre skoler har brug for støtte til at komme i mål med implementeringen af virkemidlerne. På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen nedenstående forstærkning af indsatserne. De fleste af disse tiltag kan kommunen selv iværksætte, to tiltag kræver dog dispensation fra national lovgivning.

Forstærket implementeringsindsats i forhold til virkemidlet "samarbejde mellem lærere og pædagoger"

• Kick-start for heldagsskole 2.0: Der afholdes i slutningen af sommerferien (august 2011) et intensivt to-dagesforløb for hver af de tre skoler, hvor skolerne arbejder med erfaringsudveksling og beskrivelser af modeller for det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder arbejdet med undervisningsdifferentiering. Seminaret munder ud i konkrete beskrivelser af forløb og mål for samarbejdet i det kommende skoleår (2011/12). Forvaltningen yder konsulentbistand til forløbet, og der tilknyttes oplægsholdere i regi af BUF-Akademi.
• Der indledes en proces med henblik på at udvikle lærer-pædagogsamarbejdet på det kreativ-musiske felt. Indledningsvis ansøges Undervisningsministeriet om tilladelse til at dispensere fra Fælles Mål i fagene musik, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde og sløjd. Dette sker for at kunne planlægge musisk-kreative forløb på skolerne, der i højere grad tager højde for børnenes motivation og interesser end det er muligt inden for lovgivningens rammer i dag. Endvidere vil det være muligt at understøtte en mere praktisk tilgang til læring på de tre skoler. Forløbene vil kunne inddrage børnenes egne ønsker og pædagogernes særlige kompetencer, hvis Undervisningsministeriet åbner op for en mindre grad af styring af målene på det kreativ-musiske område for de tre skoler. Såfremt der opnås dispensation udarbejder skolerne i samarbejde med forvaltningen beskrivelser af relevante forløb, der styrker børnenes praktisk-musisk-kreative kompetencer.

Forstærket implementeringsindsats i forhold til virkemidlet "den forlængede skoledag"

• Udvikling af skolernes arbejde med undervisningsdifferentiering: Udnyttelsen af den forlængede skoledag til at styrke børnenes læring, faglige trivsel og motivation, kræver at lærere og pædagoger har faglige redskaber og muligheder til at variere de metoder og tilgange, der benyttes i undervisningen, således at alle børn rammes netop der, hvor de er i deres udvikling og behov. Det ovenfor beskrevne kick-start-arrangement anvendes til blandt andet at erfaringsudveksle om sådanne metoder og beskrive konkrete forløb. Endvidere reserveres pladser til lærere og pædagoger fra heldagsskolerne på en række relevante kurser under BUF-Akademi.
• Større frihed for skolerne i forhold til deres planlægning: De tre heldagsskoler er nu inde i en udviklingsfase, hvor der er behov for på nogle områder at udvikle sig forskelligt, så den enkelte heldagsskole tilpasses lige præcis de rammer og behov, den har i sin unikke lokale sammenhæng. Dette kræver en revision af de tidligere vedtagne planlægningsprincipper for heldagsskolerne og det pædagogiske grundlag for heldagsskoler med henblik på at øge den enkelte leders råderum for at kunne målrette heldagsskolens tilbud i endnu højere grad end det sker i dag. Revisionen foregår i samarbejde med forvaltningen.
• Med deres udvidede tilgang til undervisningen og med deres særlige elevgruppe udvikler heldagsskolerne andre og bredere kompetencer hos børnene. Det er derfor et ønske hos skolerne at få mulighed for at afprøve andre former for mere erhvervsrettede afgangsprøver, som fx prøver i praktiske fag og kommunikation med erhvervslivet. Dette kræver dispensation fra den gældende lovgivning om Folkeskolens afgangsprøve, hvorfor Undervisningsministeriet ansøges herom. 
• Udvidet samarbejde med mentorer: Den forlængede skoledag giver øgede muligheder for at inddrage andre interessenter i børnenes hverdag. Det kan både være mentorer (fx fra frivillige organisationer), der støtter det enkelte barn og/eller mentorer, der tilbyder mulighed for at inddrage mere konkrete arbejdsmetoder i undervisningen - som fx gennem et samarbejde med lokale håndværkere. Skolerne iværksætter dette samarbejde sammen med forvaltningen.
• Intensiveret samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv: Den forlængede skoledag skaber mulighed for, at børn og medarbejdere i højere grad søger uden for skolen i forhold til konkrete aktiviteter og læring og samarbejder med lokale aktører. Dette samarbejde intensiveres gennem en ledelsesmæssig indsats på området.

I forhold til virkemidlet "madskole" er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for yderligere tiltag. Ligeledes har de tre skoler alle i deres udviklingskontrakter (gældende 2011-13) opstillet konkrete mål for elevernes faglige resultater og dette fokus anses således for dækket. Målene tager udgangspunkt i de tre skolers forskellige forudsætninger og behov. Forvaltningen (områdechefen) følger løbende op på skolernes fremdrift i forhold til kontraktmålene med et særligt fokus på netop elevernes faglige udvikling.

Med udgangspunkt i den foreslåede opfølgning er det vurderingen, at heldagsskolerne bør fortsætte med henblik på fuldt ud at realisere virkemidlernes potentiale i forhold til børnenes faglige kompetencer, sundhed samt sociale kompetencer og trivsel. I den forbindelse bør det endvidere bemærkes, at de tre heldagsskoler er karakteriseret ved en særligt udfordrende børnesammensætning, idet de har mange udsatte børn, mange børn med en svag socio-økonomisk baggrund og mange tosprogede børn. På den baggrund har heldagsskolerne til opgave at løfte de største faglige og sociale udfordringer i byen. Heldagsskolernes virkemidler, som understøtter både sundhed, trivsel og læring, skaber derfor særlige muligheder for at løfte denne børnegruppe, hvorfor de foreslås fastholdt.

Imidlertid gør den særlige børnegruppe på de nuværende heldagsskoler det vanskeligt at måle skolernes effekt i forhold til andre skoler, idet de netop ikke kan sammenlignes med resten af byen. Evalueringens udgangspunkt, nemlig tre skoler med helt særlige udfordringer, gør det omvendt også vanskeligt at vurdere, hvordan heldagsskolevirkemidlerne ville kunne realiseres på en skole i et mere ressourcestærkt område. På denne baggrund - og fordi der således netop er et uudnyttet fagligt potentiale i afprøvning af virkemidlerne med en anden elevgruppe - foreslås det, at der arbejdes med en model for 1-2 heldagsskoler i mere ressourcestærke områder.

Selve evalueringen
Udgifterne til evalueringen er i henhold til Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 3. november 2010 finansieret inden for budgettet til integrationsprojekter på skoleområdet funktion 3.22.01 Folkeskoler.

Opfølgning på evalueringen
Finansiering af Kick-Start sker med en kombination af skolernes egne midler, samt midler fra BUF-Akademi.
De øvrige tiltag er udgiftsneutrale. 

Opfølgningen på evalueringen iværksættes af forvaltningen i samarbejde med de tre heldagsskoler, såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender den foreslåede opfølgning.

Bortset fra tiltag i forbindelse med opfølgning på evalueringen, fortsætter de tre heldagsskoler under deres eksisterende rammer, herunder bevaring af tilskuddet til madskolen (inkl. nedbringelse af forældrebetalingen) på skolerne. Forvaltningen indleder en proces for forhandlinger med de relevante faglige organisationer med henblik på etablering af en ny og mindre omkostningstung aftaleramme fra august 2012, hvor de nuværende aftaler udløber.

Forvaltningen iværksætter en proces for beskrivelse af 1-2 nye heldagsskoler i mere ressourcestærke områder med henblik på fremlæggelse af forslag i januar 2012.

                          Else Sommer                                  
                                                                                                      /Camilla Niebuhr

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. juni 2011:

Evalueringen blev drøftet.

Det 2. at-punkt blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, F og V.
Imod stemte 2 medlemmer: C og O.
Ét medlem undlod at stemme: Ø.

Det 3. at-punkt blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B og F.
Imod stemte 3 medlemmer: C, O og Ø.
Ét medlem undlod at stemme: V.

Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Enhedslisten kan ikke støtte, at der arbejdes videre med at udbygge heldagsskolekonceptet i København. Dels har de københavnske folkeskoler brug for ro til at implementere forårets beslutninger om Københavnermodel 2,0 og en ny specialreform, dels er der endnu ikke noget validt meteriale, der underbygger, at heldagsskoler kan knække koden".

A, B, F og Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Vi ønsker at forvaltningen i forbindelse med de eventuelt nye heldagsskoler også beskriver fremtidig evalueringsstrategi med henblik på udbud til relevante forskningsinstitutioner".

O ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig denne sag. Rapporten fra Rambøll påpeger ikke nogen forbedringer for heldagsskolerne i forhold til de øvrige skoler. Heldagsskolerne viser ingen forbedringer på fagligheden og i øvrigt er de for dyre i forhold til hvad vi får ud af projektet. DF kan derfor heller ikke støtte forslag til én til to yderligere heldagsskoler."

C ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Vi er imod heldagsskoler og er blevet bekræftet i denne indstilling da evalueringen ikke viser nogen positive resultater".

V ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Venstre støtter forslaget om at intensivere indsatsen med at højne fagligheden på de nuværende heldagsskoler, hrunder ledernes rolle i én gang for alle at skære gennem fagkampene mellem lærere og pædagoger. Vi forholder os afventende i forhold til at starte yderligere heldagsskoler op. Vi er bekymrede for, om de københavnske skoler har overskud til denne opgave - i lyset af de integrations- og inklusionsopgaver, vi netop har pålagt dem".