Opfølgning på trivselsundersøgelsen 2019

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter trivselsundersøgelsen og HovedMEDs fokusområder for opfølgning på trivselsundersøgelsen
2. at udvalget tager orientering om opfølgningsproces på trivselsundersøgelsen 2019 til efterretning

Problemstilling

Trivselsundersøgelsen 2019 viser, hvordan trivslen er blandt alle ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og med en svarprocent på 85 % giver det et godt billede af trivslen.

Samlet set scorer medarbejderne i BUF højere på ni af de ti temaer i trivselsundersøgelsen i 2019 sammenlignet med 2017, og de fleste faggrupper har også en bedre trivsel (se bilag 1). Den gode fremgang i trivslen i BUF vidner om, at det kontinuerlige arbejde med og indsatser i forhold til trivsel virker. Det arbejde ønsker forvaltningen at fortsætte i tæt dialog med MED-organisationen.

Undersøgelsen viser en markant stigning i oplevelsen af vold, og det kalder på særlige indsatser og en mere opsøgende praksis end hidtil. 

Løsning

Den positive udvikling på langt de fleste temaer i trivselsundersøgelsen vidner om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen er et godt sted at arbejde, og vi har mange motiverede medarbejdere. Vores store faggrupper, der hver dag møder byens børn, oplever at have indflydelse på beslutninger vedrørende deres arbejde, vurderer ledelsen positivt og oplever at de kan håndtere krav i arbejdet.

Samtidig med den positive udvikling på trivselsparametrene, oplever mange medarbejdere at være udsat for fysisk vold. Fra 2017 til 2019 er der en stigning fra 9 % til 17,3 % af medarbejderne, der oplever vold. Stigningen er størst blandt lærere og pædagoger. Udviklingen med stigende vold er en national tendens, men vold er et nultoleranceområde i Københavns Kommune. Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde.

Stigningen i omfanget af vold på arbejdspladserne i BUF kalder på en særlig og skærpet opmærksomhed og indsats. Det er ikke en opgave nogen kan løse alene. Sammen skal arbejdspladserne, forvaltningen og MED-organisationen finde løsninger på og opnå forståelse for, hvad der ligger bag tallene.

Tæt kobling mellem arbejdsmiljø og pædagogik
Situationer med oplevelse af vold påvirker både de involverede børn og medarbejdere. Det skal være trygt at være i dagtilbud eller skole og trygt at gå på arbejde. Arbejdspladsen skal følge op på voldelige hændelser med fokus på at forebygge, at der skulle opstå en ny episode. Lærere og pædagoger skal ikke stå alene med opgaven.

Trivselsundersøgelsen indikerer, at der er en særlig stor forekomst af oplevet vold hos medarbejdere, der arbejder med børn i indskolingen og på fritidsinstitutioner. Det skal undersøges nærmere, om det er et generelt problem, om der er særlige kendetegn i situationerne samt hvorfor mønstret ser sådan ud. Børn reagerer oftest i afmagt, når de griber til vold, og vi skal målrettet arbejde på at undgå, at børn bliver bragt i situationer, hvor de føler afmagt. Vores arbejdspladser, skoler og institutioner skal have et stærkere blik for det miljø og de fællesskaber, der er afgørende for børn og unges trivsel og dannelse. Børn og unge skal opleve at være en del af et velfungerende fællesskab. Det kræver en tidlig indsats og et stærkt beredskab i skolerne og institutionerne. Det kræver blandt andet, at f.eks. lærerne har kompetencerne til at skabe trygge rammer for eleverne med tydelig ledelse i klasserummet.

HovedMED har på deres møde 24. april 2019 haft en første drøftelse af resultaterne af trivselsundersøgelsen. I den forbindelse prioriterede de to temaer fra undersøgelsen som fokus i det videre arbejde med opfølgningen på resultaterne. De to temaer er:

Oplevelse af vold

• Fordi stigningen er så stor, det er et nultolerance område, og det har så stor betydning på trivsel og sygefravær 

Indflydelse

• Fordi det er det eneste tema, der ikke går frem og MED-organisationen er meget optaget af medindflydelse, medansvar og medinddragelse. Trivselsundersøgelsen viser, at ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen oplever at have indflydelse på beslutninger vedr. eget arbejde, men i markant mindre grad at have indflydelse på forandringer på arbejdspladsen.

Opfølgning på trivselsundersøgelsen
Den enkelte arbejdsplads (TRIO og MED-udvalg) skal tage hånd om og følge op på trivselsundersøgelsens resultater og udarbejde en Arbejdspladsvurdering (APV) med tilhørende handlingsplan.

Der er også afsat mere end 3.500 timer hos Arbejdsmiljø København til at bistå vores arbejdspladser med opfølgning på TU19, herunder vold.

Udover den lokale opfølgning på arbejdspladsen følger forvaltningen – i tæt samarbejde med MED-organisationen – også op på de samlede resultater på tværs af enheder, faggrupper mv. og vurderer, hvor der er behov for at skærpe fokus og opfølgning.

Viden og ledelsesinformation
Første skridt af opfølgningen på trivselsundersøgelsen er at blive klogere på sammenhænge mellem trivselsundersøgelsens forskellige temaer og spørgsmål. Forvaltningen vil også gennem analyser belyse, hvad der kendetegner forskellige medarbejdergrupper, faggrupper og tilbudstyper, der fylder i statistikken. I forhold til vold kan det undersøges, om der er en overvægt af medarbejdere med lav anciennitet.  

Analyserne skal belyse eventuelle mønstre og sammenhænge, som kan bruges til en konkret opfølgning på og dialog med arbejdspladser, der fx scorer lavere på trivsel, samarbejde, tillid til ledelsen eller med en høj forekomst eller stigning ift. oplevelsen af vold.

Målrettet indsats på arbejdspladser med mange voldelige episoder
I forlængelse af den viden som analyser og ledelsesinformationen giver, skal der handles konkret på den enkelte arbejdsplads. En del af løsningen er arbejdspladsens egen opfølgning. En anden del kan være en indsats eller proces, hvor forskellige arbejdspladser bringes sammen. Det kan være skoler, der tilsyneladende ligner hinanden i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, men hvor de har meget forskellige resultater i trivselsundersøgelsen, når det kommer til oplevelsen af vold. Formålet er praksisnær kapacitetsopbygning, læring og videndeling i arbejdet med at reducere voldelige episoder.

Intensiveret deling og brug af viden og erfaringer
Børne- og Ungdomsforvaltningen har i de seneste år arbejdet intenst med voldsproblematikkerne i indsatserne i bl.a. ’Arbejdspladsen i Fokus’ og MED-sekretariatets tætte sparring med specialskoler, klubber og almenskoler om systematik og konkrete redskaber til håndtering af vold. De samlede erfaringer skal udbredes og i spil på mange flere arbejdspladser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Næste trivselsundersøgelse for kommunens ansatte iværksættes i 2021.

Tobias Børner Stax / Nina Hemmersam