Udmøntning af aftale om ændring af folkeskoleloven

Der skal tages stilling til udmøntning af ændringer i folkeskoleloven.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU):

1. at skolelederen får delegeret BUU's kompetence til at

1. konvertere understøttende undervisning i udfordrede klasser til ekstra personale i undervisningen,

    

2. konvertere op til to ugentlige klokketimer af den understøttende undervisning på 4. - 9. klassetrin til brug for tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen og

    

3. reducere den understøttende tid med 60 klokketimer på 7. eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin.

2. at kompetence til at godkende skolers ønske om toårig valgperiode for forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen delegeres til forvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor ØU og BR anbefaler:

3. at forældrenes egenbetaling i fritidsinstitutioner (fritidshjem og KKFO) - pr. 1.9.19 fortsat udgør 30 pct. af kommunens takstberettigede bruttodriftsudgifter.

Problemstilling

Den 30. januar 2019 indgik folkeskoleforligskredsen aftale om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole. Aftalen er bl.a. udmøntet i ændringer i lov om folkeskolen vedtaget i Folketinget den 2. maj 2019. Ændringerne af loven er uddybet i bilag 1.

Kommunalbestyrelsen får med ændringerne øget mulighed for at afkorte skoleugens længde (folkeskolelovens § 16 b og d). Omfanget af den nuværende § 16 b begrænses og omfatter ikke længere 4. - 9. klassetrin. Til gengæld indføres en ny mulighed (§ 16 d)  fra 4. - 9. klassetrin, hvor skoleugen kan afkortes med op til to klokketimer.

På baggrund af lovændringerne skal udvalget forholde sig til, om kompetencen fortsat skal være delegeret til skolelederen, sådan som BUU besluttede på mødet den 24. februar 2016 i sag om konvertering af understøttende undervisning til to-voksenundervisning (jr. sag nr.: 2016-0023588).

Med ændringerne kan kommunalbestyrelsen også beslutte at lade forældrerepræsentanter til skolebestyrelse være 2-årig i stedet for 4-årig.

Justeringen af folkeskolen indebærer desuden en afkortning af skoledagen i indskolingen, som medfører et tilsvarende øget pasningsbehov i fritidshjem og KKFOer. Det betyder, at budgettet til institutionerne øges tilsvarende. Det fremgår af dagtilbudsloven, at forældrebetalingstaksterne kan justeres som følge af et ændret økonomisk beregningsgrundlag for takstopkrævningen.

Ændringen finansieres ved et provenu fra afkortning af skoleugen i børnehaveklassen til og med 3. klasse samt tilførsel af midler fra staten, jf. afsnit om økonomi.

Løsning

Ekstra personale i udfordrede klasser (§ 16 b)

Udvalget besluttede i 2016 at lade det være op til den enkelte skole, om man vil benytte § 16 b til at forkorte skoledagen. Det er forvaltningens vurdering, at der fortsat kan være behov lokalt for at reducere undervisningstiden i udfordrede klasser, hvorfor forvaltningen indstiller, at BUU viderefører sin tidligere beslutning. §16 b omfatter 0.- 3. klasse på almenområdet samt 0.- 9. klasse på specialskoler og specialklasserækker. 

Konvertering af timer til ekstra personale til brug for en mere varieret undervisning (16 d, stk. 1)

Folketinget har med § 16 d lempet kravene til, hvornår man kan reducere i den understøttende tid på 4. - 9. klassetrin. Skolelederen kan med de nye regler forkorte skoleugen med op til to klokketimer, når det sker for at styrke kvaliteten af undervisningen. De frigjorte ressourcer kan bl.a. bruges til undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling, til pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole eller bevægelse mv.

I lighed med udvalgets beslutning fra 2016 bør delegeringen til skolelederen følges af et krav om, at beslutningen træffes efter dialog med medarbejderne i den enkelte klasse, ledelsen af fritidsorganisation og skolebestyrelsen. 

Klasser, som i dag har en forkortet skoledag på mere end to ugentlige klokketimer via § 16 b, vil med lovændringen fremover få en længere skoledag.

Konvertering af timer til brug for konfirmationsforberedelse (16 d, stk. 2)

Skoledagen kan også forkortes med op til 60 klokketimer for at give plads til konfirmationsforberedelsen. Skolen skal så stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse. I KK ligger konfirmationsforberedelsen ofte uden for almindelig skoletid.

Valgperiode for forældrerepræsentanter til skolebestyrelse

Den nye mulighed skal give kommunalbestyrelser bedre mulighed for at tiltrække forældrerepræsentanter til skolebestyrelsesarbejdet. Løsningen vurderes kun at være relevant få steder, fx på skoler, som alene har udskoling, og hvor man som repræsentant almindeligvis ikke har interesse i at løfte opgaven, når ens barn har forladt skolen. Forvaltningen foreslår derfor, at kompetencen delegeres til forvaltningen ved områdechefen.

Afkortning af timetallet i indskolingen og varsling af ny forældrebetalingstakst i fritidsinstitutioner

Den vedtagne justering af folkeskoleloven betyder, at skoledagen for 0.-3. klasse afkortes med 90 timer fra skoleåret 2019/20. Det medfører en tilsvarende øget åbningstid på fritidsinstitutionsområdet (fritidshjem og KKFO) og på denne baggrund reguleres forældrebetalingstaksten. Med reguleringen vil forældrenes egenbetaling i fritidsinstitutioner - fritidshjem og KKFO - pr. 1.9.19 fortsat udgøre 30 pct. af kommunens takstberettigede bruttodriftsudgifter. Takstreguleringen vil ske pr. 1. september 2019 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse.

Taksterne reguleres fra 962 kr. til 1.005 kr. pr. måned, jf. bilag 2.  

BUU's strategi, trivselspakke samt nye krav til kvalitetsrapporter

Det er forvaltningens vurdering, at de mere fleksible rammer kan understøtte de enkelte skolers mulighed for at indfri målene i BUU-strategien og ønskerne om øget fokus på og arbejde med elevers trivsel. Det forudsætter, at skolerne arbejder målrettet og strategisk med de frigjorte ressourcer. 

I den nye lov er et krav om, at kommunalbestyrelsen følger de enkelte skolers brug af § 16 b og d, og at omfang og intentionerne med forkortelse af skoledagen fremgår af skolernes kvalitetsrapporter. Det flugter med BUU's beslutning om, at skolerne oplyser om deres arbejde med trivsel og udvikling i kvalitetsrapporterne. De nye krav vil blive indarbejdet i kvalitetsrapporterne, som forelægges BR inden udgangen af marts 2020.

En forskellig brug af mulighederne i lovens § 16 b og d vil  betyde, at undervisningstilbuddet kan variere fra skole til skole.

De økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af aftale om justering af folkeskolen

Den øgede åbningstid i fritidshjem og KKFO, den øgede ressource til at løfte kvaliteten af undervisningen fra 2019/2020 samt det øgede omfang af fagtimer fra og med 2020/2021 finansieres ifølge aftalen ved et provenu fra afkortning af skoleugen på 0. - 3. klasse med 90 klokketimer årligt. I 2019 tilføres desuden midler fra regeringsreserven. Fra 2020 sker en tilsvarende tilførsel af midler via finansloven.

I praksis betyder det, at kommunen via ovenstående provenu og tilførsel af midler kan finansiere fritidshjem og KKFO’ers øgede åbningstid samtidig med, at skolernes budgetter kun i meget lille grad påvirkes heraf. Økonomien betyder på skoleområdet derfor, at skolerne fra skoleåret 2019/2020 har mulighed for øget brug af to-voksenordninger, undervisningsdifferentiering mv. Det skyldes, at skolerne med indskolingens kortere skoleuge får et opgavebortfald, som er større end bortfaldet af midler.

Tabel med overslag over økonomien

Pris ved øget pasningsbehov i fritidshjem/KKFO	-28,4 mio. kr.
Besparelse ved kortere skoledag, som skolerne skal afgive til fritidstilbud (Opgavebortfald)	25,3 mio. kr.
Netto-tilførsel fra stat	19,4 mio. kr.
Total	16,3 mio. kr.

Note: Økonomien omfatter både special og almen

Skolerne får årligt således et opgavebortfald svarende til 25,3 mio. kr., og skolernes budget reduceres med i alt 9 mio. kr. (25,5 – 16,3 mio. kr.), svarende til ca. 130.000 kr. pr. skole pr. år.

Med aftalen følger på landsplan ekstra 79 millioner i 2019 og 190 millioner kroner årligt til kommunerne fra 2020 og frem. Kommunerne får altså flere midler til at drive folkeskolerne. I København er forældrebetalingen til fritidshjem/KKFO lavere end staten i sine beregninger forudsætter. Det betyder, at skolerne i København ikke beholder det samme omfang midler, som aftaletekstens beregninger anslår.

De økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer skal DUT-forhandles med kommunerne (KL). Det fuldstændige billede af tilførslen af midler fra stat til kommune afventer således.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, idet udøvelse af delegeret kompetence alene kan finde anvendelse inden for skolernes økonomiske ramme. Det er erfaringen fra skolernes brug af den eksisterende § 16 b på mellemtrinnet, at skoler og klubtilbud håndterer behov for øget pasningsbehov via lokale aftaler. Det er forventningen, at denne praksis kan fortsætte inden for de justerede rammer.

Der lægges med indstillingen op til, at forældrenes egenbetaling i fritidshjem og KKFO'er fortsat udgør 30 pct. af kommunens takstberettigede bruttodriftsudgifter. 

Videre proces

I skoleåret 2020/2021 indføres ændringer i fagtimetallet. Disse ændringer forudsætter ikke BUU-beslutninger. Ændringerne er beskrevet i bilag 1.

Der har løbende været kommunikeret med skolerne om ændringerne, og skoler og fritidshjem vil blive orienteret på baggrund af BUU's beslutninger.

Forvaltningen forventer at vende tilbage til BUU med en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for skoler og fritidsinstitutioner som følge af aftalen, når resultatet af de igangværende DUT-forhandlinger foreligger.

 

Tobias Børner Stax                                                                                  Mette Seneca Kløve        

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. maj 2019:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt, idet udvalget i det videre forløb lægger vægt på, at udmøntningen af den til skolelederen tildelte kompetence, bl.a. sker på baggrund af drøftelse i den lokale MED-struktur, i skolebestyrelsen samt med relevante medarbejdere og ledere.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.