Studietur for udvalget til Bologna og Pistoia
Studietur for udvalget til Bologna og Pistoia
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. marts 2006
18. Studietur for udvalget til Bologna og Pistoia
J.nr. 298782
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender program for studieturen til Bologna og Pistoia
at udvalget tager
til efterretning, at Børne- og Ungdomsborgmesterens indstilling til
Borgerrepræsentationen om at anmode Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage
i studieturen fremsendes til behandling i Borgerrepræsentationen den 6. april
2006. Borgmesteren indstiller ligeledes, at Borgerrepræsentationen beslutter,
at der ydes diæter til udvalgsmedlemmerne på studieturen
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Forvaltningen foreslår, at udvalget afholder en studietur i dagene fra 28. maj – 31. maj 2006 til det nordlige Italien om temaerne samarbejde om børns overgang fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution og bæredygtig integrationspolitik for skoler og institutioner.
Forvaltningen har udarbejdet et program for studieturen.
Forvaltningen foreslår desuden,
at Børne- og Ungdomsborgmesterens indstilling til Borgerrepræsentationen efter
reglerne i den kommunale styrelseslov om at anmode udvalgets medlemmer om at
deltage i studieturen sendes til Borgerrepræsentationen, hvor det tillige
indstilles, at Borgerrepræsentationen beslutter, at der ydes diæter til
udvalgsmedlemmerne på studieturen.