Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. marts 2006

 

 

8.      Principper for sager om kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet

  J.nr. 298762

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      Børne- og Ungdomsudvalget tager principperne for sager om kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet til efterretning

 

 

RESUME

Forvaltningen ønsker på baggrund af tidligere sager om kapacitetstilpasninger at fastlægge principper for kommende kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet (0-5 års pladser) med henblik på at sikre lige og forud kendte vilkår for interessenterne i den enkelte sag og med henblik på at understøtte distrikterne i deres daglige arbejde.

Indstillingen gennemgår de principper, der foreslås lagt til grund for kapacitetstilpasninger. Samt hvad der ligger i kapacitetstilpasninger og, hvad baggrunden for disse er.

 

Derudover præsenteres henholdsvis den type af kapacitetstilpasninger, som forventes at skulle behandles politisk – nemlig sager:

·        hvor der foreslås markante ændringer, f.eks. lukning,

·        hvor der er uenighed mellem høringsparterne og

·        hvor der skal anvendes økonomiske ressourcer udover den eksisterende ramme.

 

Samt den type sager , der forventes at kunne gennemføres af forvaltningen i samarbejde med de involverede parter.

 

Etablering af nye dagtilbud behandles ikke i denne indstilling, da sådanne sager følger en fast procedure.

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning

Forvaltningen har - med udgangspunkt i tidligere erfaringer - udfærdiget en ind-

stilling om de principper, der lægges til grund for kapacitetstilpasninger på dag-

tilbudsområdet (0-5 års pladser).

 

I indstillingen beskrives kort, hvad der ligger i kapacitetstilpasninger og, hvad udgangspunktet for disse er. Derudover gives en beskrivelse af, hvornår sagerne forventeligt kan aftales mellem forvaltning og dagtilbud (inklusiv forældrebestyrelser) og, hvornår de forventes at blive fremlagt politisk.

 

I forbindelse med Børneplanen blev der udarbejdet en udbygningsplan, som skulle sikre, at Københavns Kommune kunne opfylde efterspørgslen på daginstitutionspladser. Der er nu opnået pasning ved behov over hele byen.

 

Samtidig er det en kommunal forpligtelse at sikre, at den pasningskapacitet, der er i byen, modsvarer behovet. Børne- og Ungdomsforvaltningen får en gang årligt – på baggrund af befolkningsstatistikken og de eksisterende pladser - udarbejdet en behovsprognose af firmaet Dynasoft. Prognosen viser kommunens pasningskapacitet i forhold til det forventede behov.

 

Det kan vise sig, at der i nogle distrikter er et mindre behov for pladser end oprindelig forventet, mens behovet kan visse sig at være større i andre distrikter. Når udsvingene er større, end at situationen kan løses via afregningsmodellen, vil der være behov for at tilpasse kapaciteten.

 

I andre situationer kan der være institutioner, som får problemer med deres normering i form af f.eks. mange tomme pladser eller "tilsanding". "Tilsanding" dækker over at alle børn, der optages i vuggestuen i en integreret institution skal have mulighed for at fortsætte videre i børnehaven i samme institution (jf. FAU 505/2002).

 

 Dette kan betyde, at der i nogle institutioner kommer en overbelægning i vuggestuedelen, hvor børnene må blive, efter at de er fyldt 2 år og 10 måneder, fordi der ikke er plads i børnehavedelen. Problematikken søges undgået ved, at alle integrerede institutioner i dag oprettes med en større børnehavenormering end vuggestuenormering; men der er imidlertid stadig institutioner, hvor alle forældre vælger, at barnet skal fortsætte i børnehavedelen, hvilket kan give problemer med "tilsanding" i vuggestuegruppen.

 

Der kan således være behov for en tilpasning af kapaciteten i større eller mindre omfang, som enten institutionen, distriktet eller centralforvaltningen tager initiativ til. Initiativet kan f.eks. bestå i, at en vuggestuegruppe omlægges til en børnehavegruppe alt efter behovet.

 

Det overordnede hensyn for alle sager om kapacitetstilpasning skal være at tilpasse pladskapaciteten til behovet for pladser i de enkelte distrikter og under hensyntagen til den til enhver til gældende pasningsdefinitionen, der for tiden lyder "Pasning ved behov i egen eller nabobydel". For at sikre både helhedssynet på kommunen i forhold til pladskapaciteten og overholdelse af pasningsgarantien samt størst muligt lokal indsigt, skal sager om kapacitetstilpasning altid behandles af centralforvaltningen, Pladsanvisningen og det pågældende distrikt i fællesskab.

 

Typer af kapacitetstilpasning

§        Op-, om- og nednormering

Afregningsmodellen sørger for, at institutionerne får tilpasset deres budget til det antal børn, de reelt har passet i det foregående år, men institutionerne bevarer deres normering / kapacitet. Der kan løbende være behov for at tilpasse kapaciteten i enkelte institutioner i større eller mindre omfang, så tilbuddet i højere grad svarer til efterspørgslen. Udover at udvide eller begrænse kapaciteten kan der også være tale om, at der laves om på institutionernes normeri ng i forhold til, hvilken alders-

gruppe tilbuddet er rettet imod.

                               

§        Lukning

I særlige tilfælde kan det vise sig, at efterspørgslen på en bestemt institution er meget lav eller, at de fysiske rammer er så dårlige, at udviklingen ikke kan vendes ved hjælp af handleplaner.

 

§        Udbygning

Nærværende indstilling om principperne for kapacitetstilpasninger omfatter ikke etablering af nye dagtilbud, da disse sager kræver en anden sagsgang.

 

 

Køreplan for kapacitetstilpasninger

1 Kriterier for udvælgelse af institutioner

I sager om nednormering eller lukning, som ikke udspringer af enkelte institutioners

konkrete problemer, skal udvælgelsen af institutioner til enhver tid tage afsæt i en række overordnede kriterier. Disse kriterier præsenteres nedenfor:

 

Har institutionen lav belægningsprocent og evt. mange overflytninger, og er der

strukturelle årsager til, at institutionen har svært ved at tiltrække børn.

 

Har institutionen, herunder forældrebestyrelsen eller en eventuel paraplyorganisation,

selv ved tidligere lejligheder gjort opmærksom på, at der var behov for f.eks. en

nednormering eller ændring af børnesammensætningen.

 

Er institutionen efterspurgt af forældrene, når de skriver sig op til enten vuggestue

eller børnehave.

 

Har institutionen en uhensigtsmæssig placering i bydelen (set i forhold til andre

institutioner og bygningsmassen generelt).

 

Er der andre forhold som er gældende for institutionens evne til at tiltrække børn

(manglende legeplads, utidssvarende fysiske forhold, beliggende i etageejendomme

2. sal og derover m.v.).

 

Vurderingen foretages af Centralforvaltningen (fagkontor, økonomikontor og Pladsanvisning) og det pågældende distrikt i fællesskab.

 

Ved sager om opnormering skal det altid vurderes, om

§        Der er behov for pladserne i distriktet, således at opnormering i den ene institution ikke udløser tomme pladser i en anden institution.

§        Institutionen har fysiske rammer og et efterspørgselsmønster, som kan bære en

opnormering.

 

2 Høringsprocessen

Alle sager om kapacitetstilpasning, som udspringer af forslag fra forvaltningens (centralt eller i distriktet), skal som minimum sendes i høring hos den pågældende institution og institutionens forældrebestyrelse.

 

Sager om kapacitetstilpasning, som udspringer fra institutionen selv, forventes på forhånd afklaret internt.

 

Høringsfristen er som regel på 4 uger. Centralforvaltningen og det pågældende distrikt samarbejder om høringen.

                                           

3 Udvalgsbehandling

Kapacitetstilpasningssager bliver sendt til behandling i Børne- og Ungdomsudvalget, hvis:

 

§        En daginstitution foreslås lukket eller flyttet.

§        En høring viser, at nogle eller alle de høringsberettigede parter er uenige

            i det stillede forslag

§        Der skal anvendes økonomiske ressourcer udover den eksisterende ramme.

 

4 Informationsindsats

Når der indledes en sag om enten lukning eller flytning, orienteres forældre og personale i institutionen. Hvis/når sagen sendes i høring orienteres evt. kommende forældre på Pladsanvisningen om, at der er en høring i gang.

 

Efter en beslutning om, at kapaciteten i en institution skal tilpasses, udarbejder forvaltningen en tids-, informations- og handleplan for det videre forløb. Planen skal som minimum tage højde for børnenes og personalets vilkår.

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

                                                   Peter Rasmussen   

                                                                                             Jan Dehn