Mødedato: 22.03.2006, kl. 15:00

Høring om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af centralforvaltningerne"

Se alle bilag

Høring om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af centralforvaltningerne"

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. marts 2006

 

 

15.      Høring om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af centralforvaltningerne"

  J.nr. 298169

 

 

INDSTILLING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at       udvalget  tager vedlagte udkast til høringssvar til efterretning

 

 

 

RESUME

Københavns Ejendomme har fremsendt to rapporter med forslag til henholdsvis lokalisering af forvaltningernes centrale kontorer  samt placering af decentrale Borgerindgange i kommunen til høring.

 

Der er udarbejdet et udkast til besvarelse for så vidt angår de forslag, der vedrører Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det fremgår heraf blandt andet, at der ikke er taget tilstrækkelig højde for Center for Informatiks (CI)  og  Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) lokalebehov.

Vedrørende Borgerindgange, som rummer forslag til placering af  forvaltningens otte distriktskontorer, fremgår det af udkastet til høringssvar, at seks af de foreslåede adresser har en tilfredsstillende beliggenhed.

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Københavns Ejendomme har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet to rapporter med forslag til fremtidig lokalisering af centraladministrationen som følge af ændret forvaltningsstruktur – "Masterplanen" - og til placering af  decentrale publikumsorienterede kommunale kontorer – "Borgerindgange".

 

"Masterplanen for lokalisering af centralforvaltningerne" indeholder en række scenarier, der dels tager sigte på at sammenflytte Teknik- og Miljøforvaltningen, dels skabe mulighed for at samle Kultur- og Fritidsforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) centrale administrative funktioner i den kommunale ejendom Hans Nansens Gård (HNG), som i al væsentlighed henstår rømmet efter Skatteforvaltningens overgang til Staten.

"Borgerindgange" indeholder en anbefaling af, hv orledes Socialforvaltningens, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens samt Børne- og Ungdomsforvaltningens decentrale distriktskontorer placeres. I al væsentlighed er der tale om lokaliteter i kommunens egen ejendomsmasse, men der indgår også nogle private lejemål. Det er i anbefalingen ikke lykkedes at honorere lokalebehovet i alle henseender. Der er således nogle af Børne- og Ungdomsforvaltningens kontorer, hvor der fortsat udestår forslag til placering.

I forbindelse med organiseringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen etableres 8 distriktskontorer med henblik på at etablere lokalt forankrede administrative funktioner i sammenhæng med sundhedsplejerskerne. Den geografiske opdeling tager sit udgangspunkt i den såkaldte "fællesmodel", der blev forelagt Økonomiudvalget den 27. september 2005.

Med henblik på at tilvejebringe lokaler med passende placering har lokaliseringen af de fremtidige distriktskontorer indgået i arbejdet med at etablere Borgerindgange i Københavns Kommune. Dette arbejde tager sigte på at placere og også at samlokalisere funktioner med publikumssøgning. Det vil sige Borgerservicecentre, Pensions- og Omsorgskontorer, Lokalcentre, Job-centre, Ydelsescentre m.v. Set i lyset af omstruktureringen af Københavns Kommune bliver der tale om meget omfattende personalerokeringer.

Børne- og Ungdomsforvaltningens distriktskontorer vil ikke i nævneværdigt omfang få egentlig publikumssøgning, men det vurderes hensigtsmæssigt at søge kontorerne placeret i tilknytning til Lokalcentrenes Børne- og Familieteams, såfremt de bygningsmæssige forudsætninger er til stede. Kontorerne bemandes med medarbejdere fra den hidtidige Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

I udkastet til høringssvar vedrørende Masterplanen gøres det primært gældende, at der ikke i planen som tidligere påberåbt af forvaltningen er taget tilstrækkelig højde for Center for Informatiks (CI) lokalebehov, og at det må anses for tvivlsomt, om CI arealmæssigt lader sig indplacere i Hans Nansens Gård (HNG). Det foreslås derfor, at CI indtil videre bibeholdes på adressen Artillerivej 126. Det fremhæves endvidere, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som forudsættes medindflyttet ikke kan fungere i åbne kontormiljøer, som er forudsætningen for rummelighedsvurderingen af HNG. Under hensyntagen til de nævnte forhold er der udarbejdet en vurdering af Børne- og Ungdomsforvaltningens arealbehov, og det vurderes, at det med den anlagte rummelighedsbetragtning vil være realistisk at indplacere forvaltningens centrale kontorer inden for det udmeldte areal.

Vedrørende Borgerindgange, som rummer forslag til placering af  forvaltningens otte distriktskontorer, gennemgår høringssvaret  de enkelte lokaliteter, og det konkluderes, at seks af de foreslåede adresser har en tilfredsstillende beliggenhed. Der er samtidigt foretaget et skøn baseret på erfaringstal over de omkostninger, der forventes at være forbundet med istandsættelse/indretning af de pågældende lokaler. Omkostningen, der må tages med forbehold, udgør ca. 16 mio. kr.  Hvad angår distriktskontoret på Amager foreligger der intet forslag til lokalisering, og distriktskontoret for Det Centrale Byområde foreslås indplaceret i lokaler, hvor rummeligheden kræver en nærmere vurdering.

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Høring af  3. marts 2006 fra Københavns Ejendomme til de administrerende direktører.

·        Bilag 2: Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger

·        Bilag 3: Borgerindgange i Københavns Kommune

·        Bilag 4: Udkast til høringssvar til Københavns Ejendomme

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                               Knud Langberg

 


 

Til top