Fleksible tilbud og indsatser, nedlæggelse af gruppeordningerne og model for udlægning af ressourcerne til almenskolerne

Udvalget skal tage stilling til forslag til nedlæggelse af gruppeordninger mhp. etablering af mere fleksible tilbud og indsatser samt model for udlægning af ressourcerne efter høring.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at de 16 gruppeordninger i almenskolerne nedlægges med virkning fra skoleåret 2013/14
2. at ressourcerne fra gruppeordningerne og enkeltintegrationsmidlerne udlægges til skolerne efter en fordelingsmodel baseret på elevtal

Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 15.8.2012 (bilag 1) besluttet at sende forslag om nedlæggelse af gruppeordninger mhp. etablering af mere fleksible tilbud på almenskolerne og model for udlægning af ressourcerne til almenskolerne i høring. I denne indstilling fremlægges forslaget igen med de forslag til ændringer, som høringssvarene giver anledning til.

I Tidlig indsats og inklusionspakken, som BUU vedtog den 7.12.2011, er der et centralt indsatsområde at etablere mere fleksible tilbudsformer, til de børn, der kan profitere af at forblive på almenskolen, frem for at skulle flyttes til et specialtilbud.

Der er indkommet 19 høringssvar. Det begrænsede antal høringssvar skal ses i lyset af, at den samlede Tidlig indsats og inklusionspakke har været i høring for mindre end et år siden. Samtidig er udlægning af flere midler til almenskolerne noget, som skolerne har efterlyst længe for at udvide mulighederne for at inkludere børn med særlig behov i almenundervisningen.  

Den overordnede tendens blandt høringssvarerne er, at der bakkes op omkring inklusion. Forudsætningen for denne opbakning er, at skolerne understøttes i inklusionsopgaven. Nedenfor gennemgås høringssvarene vedr. gruppeordningerne og budgetfordelingsmodellen samt temaer, der i øvrigt peges på i høringen.

Nedlæggelse af gruppeordninger med henblik på etablering af mere fleksible tilbud og indsatser

Enkelte udtrykker bekymring for, om skolerne er parate til at løfte opgaven. De fleste svar peger på, at det er en forudsætning, at forvaltningen understøtter skolerne både i forhold til det faglige arbejde og ledelsesopgaven, hvis inklusionen skal lykkes. Der er ingen, der erklærer sig direkte uenige i forslaget om at nedlægge gruppeordningerne.

 

Forvaltningen anerkender skolernes bekymring og er enig i, at det forudsætter en god understøttelse af skolernes inklusionsarbejde. Et af de primære formål med Tidlig indsats og inklusionspakken er netop at investere i og forbedre almenskolernes forudsætninger for at kunne inkludere børn med særlige behov.

 

Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre på forslaget om nedlæggelse af gruppeordningerne og anbefaler således, at det gennemføres.

 

Model for udlægning af ressourcer fra gruppeordninger og enkeltintegration

Det fremgår af skolernes høringssvar, at de i vid udstrækning ønsker en anden model for fordeling af ressourcerne til skolerne end den, der fremgår af høringsmaterialet.

Skolerne anerkender, at der er i en storby som København er behov for en social omfordeling, men skolerne vurderer, at der i dag er en rimelig omfordeling gennem andre midler. Der ønskes således en model, der ikke omfordeler yderligere på baggrund af sociale kriterier mellem skoler, og at midlerne i stedet fordeles på baggrund af elevtal.

Således peger 10 ud af 15 skoler på, at der med udgangspunkt i børnegruppen i gruppeordninger ikke er erfaringer på skolerne, der taler for, at ressourcer fra gruppeordningerne skal fordeles på baggrund af sociale kriterier. Det er endnu mere markant, når det gælder elever, der tildeles enkeltintegrationsmidler, hvor stort set alle er enige om, at ressourcerne skal fordeles efter elevtal.

Forvaltningen anbefaler, at modellen for udlægning af ressourcerne fra gruppeordninger og enkeltintegration ændres i overensstemmelse med høringssvarene, så ressourcerne fordeles på baggrund af elevtal og ikke delvist fordeles på baggrund af sociale kriterier. Se konsekvenser af denne fordelingsmodel i bilag 3.

Kompetenceopbygning
Det understreges i 12 ud af 19 høringssvar, at inklusionsopgaven på skolerne fordrer en investering i kompetenceudvikling og faglig ekspertise, samt at skolerne har adgang til sparring og støtte fra forvaltningen. Det understreges, at opbygning af specialpædagogiske kompetencer på skolerne tager tid og kræver ressourcer. Det samme gælder den nye ledelsesopgave, hvor der kan være behov for at understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen og ressourcerne.  

Forvaltningen er helt enig i vigtigheden af kompetenceopbygning på skolerne i forhold til at kunne løfte inklusionsopgaven. I Tidlig indsats og inklusionspakken er der derfor afsat 17,8 mio. kr. til kompetenceudvikling i perioden 2011-2013. Kompetenceudviklingsaktiviteterne er tilrettelagt med fokus på at sikre både bredde og dybde i kompetenceopbygningen. Det betyder, at der både satses på kortere forløb og kurser til store grupper af medarbejdere (fx inklusionskurser og kurser i specialpædagogiske værktøjer) og mere dybtgående forløb for ledere og grupper af medarbejdere (fx A-guide uddannelse til AKT-vejledere og inklusionspædagoger samt fagligt implementeringsforløb i forhold til etablering af ressourcecentre). Derudover arbejdes der - som en del af Tidlig indsats og inklusionspakken - også på at udvikle og forbedre skolernes muligheder for at få støtte og rådgivning til konkrete problemstillinger fx via kompetencecentre og tværfaglig support fra områderne.  Samtidig må det også forventes, at udlægningen af midlerne giver skolerne mulighed for at ansætte medarbejdere med særlige specialpædagogiske kompetencer.  

Evaluering og opfølgning
Flere høringssvar peger på vigtigheden af evaluering og opfølgning i forhold til de enkelte børn og deres familier. Det er forvaltningen enig i og har i høringsmaterialet anbefalet, at der etableres en systematisk årlig databaseret opfølgning, der tilsammen giver et billede af, hvordan den enkelte skole arbejder og lykkes med inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen (se bilag 1 for uddybning). Hvis der gennem den systematiske opfølgning på data identificeres problemstillinger i forhold til skolens arbejde med inkluderende indsatser, sættes der ind med ledelsesmæssig opfølgning i forhold til skolelederen i et tæt samarbejde med områdeledelserne.

Fysiske forhold på skolerne
Det er et tema i flere høringssvar, at inklusionsopgaven stiller krav til skolernes indretning, og det problematiseres, at der ikke er de nødvendige fysiske rammer. Blandt indsatsområderne i Tidlig indsats og Inklusionspakken er inklusionsparat indretning, hvis formål er at forbedre de fysiske rammer, så de understøtter den inkluderende praksis. Der er afsat 10,6 mio. kr. i anlægsmidler hertil i 2011 og 2012. En del af disse midler er gået til at opfylde skolernes ønsker til investering i inklusionsparat indretning med indkøb af bla. møbler, skillevægge og opklappelige bord-bænkesæt, jf. BUU 7.12.11 (2011-160352).

 

Derudover er der på seks pilotskoler blevet lavet en “pædagogisk registrering”. Registreringen har afdækket skolernes behov og ønsker i forbindelse med inklusion og viser, hvordan et eventuelt kommende anlægsprojekt bedst muligt vil kunne understøtte den enkelte skoles pædagogiske praksis. På den baggrund vil der på en eller flere pilotskoler blive gennemført anlægsmæssige arbejder for at skabe mere inklusionsparat indretning.

  

I forhold til fremtidige investeringer er der et behov for at arbejde med en langsigtet strategi, hvor hensyn til og krav i forhold til inklusion bliver formuleret og indarbejdet i kommende byggeprogrammer for skoler og institutioner i København. Derudover arbejdes der på, at få inklusion medtaget i Københavns Ejendommes arbejde med genopretning af skoler.

 

Kommunikation og forældreinddragelse

En række skoler peger på, at der er en central opgave i forhold til kommunikation og information omkring inklusionstiltag, herunder nedlæggelse af gruppeordninger. Dette gælder både i forhold til forældre, lærere og skoleledelser. Forvaltningen anerkender, at det er en stor opgave, der skal løftes. 

 

Forældrekommunikation er et selvstændigt indsatsområde i Tidlig indsats og inklusionspakken, hvor der arbejdes på målrettet kommunikation og inddragende processer i forhold til forældrene. Blandt andet samarbejder forvaltningen med Skole og Forældre om forældrekommunikation og –dialog – fx om, hvordan man på de enkelte skoler kan arbejde med at få inklusionsvinklen ind i principperne for skolens virke. Derudover er support til skoler og institutioners dialog og samarbejde med forældre – både i enkeltsager og i forhold til forældregrupper – et centralt indsatsområde i forvaltningens arbejde med at udvikle den faglige support til skoler og institutioner.

Ved udvalgets godkendelse af indstillingen nedlægges de 16 gruppeordninger fordelt på 14 almenskoler og ressourcerne udlægges sammen med enkeltintegrationsmidlerne. Midlerne meldes ud som del af budgetudmeldingen 2013, og på den baggrund kan skolerne planlægge det kommende skoleår 2013/14.

Der vil i et tæt samarbejde med områdeledelserne blive planlagt en proces, hvor skolernes inklusionsarbejde følges tæt for at sikre, at alle børn får de udviklingsbetingelser, som de har behov for. Desuden vil der i lærerforflyttelsesrunden blive taget højde for, at de specialpædagogiske kompetencer, som de lærere der er ansat i gruppeordningerne har, bliver udnyttet i forhold til opgaven med at inkludere børnene i almenskolernes miljøer.

BUF har anvendt udfordringsretten til at få dispensation til fravigelse af delegationsforbuddet i folkeskoleloven vedr. ændring af skolestrukturen vedr. specialundervisning, jf. BR 10.3.2011 (2010-162912). Dette forslag omfatter en mindre andel af børn, som fremover fortsat skal modtage specialundervisning, og indstillingen kan dermed besluttes i udvalget og skal ikke til behandling i Borgerrepræsentationen. Styrelsesvedtægten for folkeskolen vil blive opdateret ift. udvalgets beslutning.

 

                                  Else Sommer                 /Nina Hemmersam

Trine Schaltz (F), Pernille Gaarde Bendix (F) og Bjarne Fey (F) stillede forslag om tilføjelse af et 3. at-punkt med følgende ordlyd:

"at BUF sikrer en koordineret indsats så frigjorte lærere med særlige kompetencer i videst muligt omfang ansættes så deres kompetencer bruges bedst muligt i den nye struktur".

Det nye 3. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmmer stemte imod.

Ét medlem undlod at stemme: C.

Herefter blev indstillingen i sin helhed godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmmer stemte imod.

Ét medlem undlod at stemme: C.

Trine Schaltz (F), Pernille Gaarde Bendix (F) og Bjarne Fey (F) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF ønsker særlig opmærksomhed på, om de almene skoletilbud vil have tilstrækkelige kompetencer til at løfte de ekstra udfordringer".