Budgetmodel for tildeling af sociale normeringer 0-13 år

Udvalget skal tage stilling til forslag til ny budgetmodel fra 1.1.2013 for tildeling af sociale normeringer på 0-13 års området efter høring.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at budgetmodellen for sociale normeringer for hele 0-13 års området godkendes og træder i kraft fra 1. januar 2013

Børne- og ungdomsudvalget vedtog den 26. september 2012 at sende forslag for tildeling af sociale normeringer på 0-13 års området i høring. Forslaget mindsker chanceuligheden i København ved at øge de sociale normeringer og samtidig udvide ordningen til at omfatte hele 0-13 års området, jf. bilag 1. Tidligere politisk behandling.

Høringen er nu afsluttet og der er kommet 14 høringssvar. Der er generel opbakning til modellen, og høringssvarene giver ikke anledning til at ændre modellen.

Der er opbakning til at udvide til hele 0-13 års området, og der er opbakning til, at børn fra socioøkonomisk dårligt stillede hjem tilgodeses. Der udtrykkes tilfredshed med, at Københavns andel af de 500 mio. kr. fra staten bruges direkte til børn i de socialt belastede institutioner. Der er støtte til forskning og kompetenceudviklingsinitiativerne, og der er tilfredshed med, at begrænsningen på støttepædagogmidlerne fjernes. Der er også støtte til, at midlerne øremærkes til den institution, der udløser midlerne, hvis institutionen er en klynge.

Generelt er der også tilfredshed med budgetmodellen, og at der rettes op på skævhederne fra den nuværende model. Nedenfor gennemgås høringssvarene.

Udvidelsen til 0-13 år for udsatte børn

Der er ingen høringssvar, der er imod at udvide de sociale normeringer til at omfatte hele 0-13 års området. Der er således opbakning til at tilgodese udsatte børn fra socioøkonomisk dårligt stillede hjem med børn i aldersgruppen 0-13 år.

Fordelingsmodellen

I de fleste høringssvar udtrykkes der tilfredshed med, at den nye fordelingsmodel retter op på skævhederne i den gamle model, så både store og små institutioner har mulighed for at få tildelt sociale normeringer. I ett par høringssvar udtrykkes dog usikkerhed på, om de små institutioner har en chance for at få sociale normeringer. I et høringssvar foreslås desuden, at alle børn med 2 point i samtlige af byens institutioner tildeles sociale normeringer.

Enkelte høringssvar foreslår, at bevillingen gøres to-årig for at understøtte kontinuiteten, planlægningen og kvaliteten i arbejdet med sociale normeringer. De fleste høringssvar forholder sig ikke til periodens længde. 

I et høringssvar foreslås der en evaluering af om niveauet for tildeling er passende. I et andet høringssvar udtrykkes der bekymringer for, at satserne er forskellige. I flere høringssvar er der desuden fokus på, at de sociale normeringer anvendes til flere pædagoger.

Forvaltningens bemærkninger

Når midlerne deles i to lige store dele, hvor den ene fordeles til de institutioner, som har flest udsatte børn og den anden til de institutioner, der har den højeste andel af udsatte børn i forhold til børnegruppen sikres det, at både små og store institutioner har mulighed for at få andel i de sociale normeringer.

Det er foreslået at gøre tildelingen et-årig. Det skyldes primært, at der er en vis udskiftning i de institutioner, der får sociale normeringer. En to-årig udmelding vil medføre, at ikke alle institutioner, der er berettigede til sociale normeringer, får tildelt midler, mens institutioner med en mindre socialt udsat børnegruppe bevarer den ekstra ressource.

At satserne er forskellige er ikke et udtryk for en lavere prioritering af de ældre udsatte børn. Størrelserne på satserne er foreslået således, at de svarer til ca. halvdelen af den sats, der udmeldes til børn i aldersgruppen. Dette sikrer, at midlerne kan gøre en tilstrækkelig forskel i børn/voksenandelen i de forskellige aldersgrupper.

Det er endvidere hensigten at følge tildelingen for at sikre, at den er passende til en tilstrækkelig forøgelse af det pædagogiske personale. Midlerne skal kunne udgøre en kvalitativ forskel. Hvis der gives til børn med mindst 2 point i samtlige institutioner, vil midlerne blive smurt for tyndt ud og dermed ikke kunne gøre en kvalitativ forskel.

Anonymiserede data

I en del af svarene udtrykkes der utilfredshed med anonymiseringen af data i høringsmaterialet, da det vanskeliggør forståelsen og efterprøvningen af beregningerne.

Forvaltningens bemærkninger
Det er rigtigt, at den enkelte institution ikke har haft mulighed for at efterprøve tallene. Det var heller ikke hensigten med bilaget, der viste fordelingen af sociale normeringer på daginstitutioner, fritidshjem og fritids – og juniorklubber.  Bilaget skulle blot illustrere en mulig fordeling. Høringen omfatter principperne, og derfor var der kun medsendt anonymiserede data.

 

Den fordeling mellem institutionerne, der blev vist i bilaget, afspejler desuden ikke den kommende udmelding for 2013, men alene en mulig fordeling, når den nye model er trådt helt i kraft fra 2014. At det ikke er alle midler, der kan udmeldes efter den nye model allerede fra 2013 skyldes, at den nuværende model er 2-årig og der er derfor institutioner, der allerede har fået lovning på midler i 2013.

Alt efter de socioøkonomiske forhold i børnegrupperne, vil der fra år til år ske en ændring i hvilke institutioner, der får sociale normeringer.

Kriterierne

I et par af høringssvarene udtrykkes der bekymring for, om det er de rigtige kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen. Det er især kriteriet om foranstaltningsfriplads og det, at kultur/etnicitet ikke indgår. En enkelt høringspart foreslår desuden flere ændringer i kriterierne. Høringssvaret foreslår, at kriteriet laves om, så man ser på om barnet/familien har forbindelse med børne/familieteamet i Socialforvaltningen. Der er desuden nævnt børn fra modtageklasser samt etnicitet og øremærkning af midler til traumatiserede krigsbørn.

Forvaltningens bemærkninger
I januar 2012 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget de nye kriterier for tildeling af social normering. Formålet med at ændre kriterierne var, at målrette indsatsen i forhold til de børn, der er påvirket af socio-økonomiske forhold. Derfor indgår etnicitet ikke længere som kriterium, idet etnicitet i sig selv ikke behøver være en årsag til, at barnet/familien står over for udfordringer, der kræver en særlig indsats fra dagtilbuddets side. Hvis en familie med anden etnicitet end dansk står med udfordringer af socio-økonomiske karakter, vil familien ”give udslag” med de vedtagne kriterier og dermed tælle med i den samlede vurdering.

Der findes i dag allerede en række tiltag for familier med anden etnisk baggrund, som har brug for en særlig indsats. Bl.a. i form af sprogpladser og 30 timers pladser. I de tilfælde, hvor etnicitet i sig selv giver en udfordring, er der således særlige tilbud, der kan tage hånd om disse.

Den foreslåede model er opbygget efter de ønsker, der generelt er om, at budgetmodellerne skal være gennemskuelige og enkle. Fordelingen i modellen er baseret på datatræk, der medfører at midlerne nu kan udmeldes samtidig med institutionernes øvrige bevillinger. Der er en balance mellem gennemskuelighed og rettidighed og mere nuancerede modeller. Hvis den foreslåede model ikke virker positivt på chanceligheden for de udsatte børn, kan det naturligvis undersøges om modellen kan justeres.

Forskning og kompetenceudvikling

Høringsparterne finder det interessant og er positive overfor tilknytning af forskning til et antal udvalgte institutioner, der modtager sociale normeringer. Der er ligeledes tilfredshed med, at der indgår midler til kompetenceudvikling i de sociale normeringer i og med at en mindre del af bevillingerne udmeldes til specifik kompetenceudvikling rettet mod arbejdet med udsatte børn.

Ophævelse af begrænsningen på støttepædagoger

Høringsparterne udtrykker tilfredshed med, at begrænsningen på støttepædagogordningen ophæves, og at der tilføres ekstra midler.

Selvstændigt evalueringsfællesskab

I et høringssvar foreslås det, at der etableres et selvstændigt evalueringsfællesskab omkring den forbyggende indsats.

Forvaltningens bemærkninger
 Der henvises for så vidt angår evalueringsfællesskaber til sag om pædagogisk dag, som behandles på BUU´s møde d. 21. november 2012 samt sagen om pædagogisk kvalitet i dagtilbud i BUU den 10.10.12.

Sammenfatning

Det anbefales, at principperne for den nye model fastholdes. Principperne er opstillet herunder og detaljeret beskrevet i bilag 1.

• Kriterierne for udvælgelsen af børn er uændrede i forhold til dem Børne- og ungdomsudvalget vedtog 25. januar 2012.
• Tildelingen af midler har en størrelse, så de udgør en kvalitativ forskel i forhold til børn-voksen rationen i de institutioner, der modtager støtte.
• De institutioner, der har de mest belastede børn, skal tilgodeses. Derfor er det kun børn, der har mindst 2 point, som indgår. Disse børn kaldes berørte eller udsatte børn.
• Halvdelen af de samlede midler til sociale normeringer udmeldes til de institutioner, der har det største antal udsatte børn. Den anden halvdel af midlerne udmeldes til de institutioner, som har den største andel af udsatte børn.
• Midlerne udmeldes årligt.
• Midlerne udmeldes til klyngen/institutionen, men øremærkes den enhed/institution som via deres børnesammensætning har udløst midlerne.

Økonomien fremgår af bilag 1 - tidligere politisk behandling. Fra 1. januar øges bevillingen til de sociale normeringer med 38 mio. kr. Derudover tilføres der 1,9 mio. kr. til støttepædagoger til konkrete udsatte børn med særlige pædagogiske behov og der er afsat 5,8 mio. kr. i alt i tre år opretholdelse af sociale normeringer ifm. forskning, jf. indstillingen ”Udmøntning af budget 2013” (2012-136891).

 

Efter udvalgets godkendelse vil forvaltningen implementere modellen pr. 1. januar 2013. Dog ændres tildelingen ikke til de 0-5 års institutioner, der i 2012 har fået sociale kompensationer for 2012 og 2013.


                           Else Sommer                              /Sti Andreas Garde

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker 1) at blive oplyst om hvorvidt børn, der ikke får social foranstaltningsplads,  men økonomisk friplads passer ind i budgetmodellen eller ej, 2) at blive oplyst om hvordan der følges op på børn i SOF som ikke har en social foranstaltningsplads, men økonomisk friplads og 3) at få forvaltningens vurdering af om der er behov for at udvikle nye redskaber til de lokale ledere.

Trine Schaltz (F), Pernille Gaarde Bendix (F) og Bjarne Fey (F) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er opmærksomme på, at der ikke tilfalder ressourcer til fritidshjem, der har børn fra modtagerklasser. Det kommer med i vores fremtidige overvejelser".