Målsætning og budgetmodel for klubber

Udvalget skal tage stilling til forslag til nye målsætninger og forslag til en ny budgetmodel for klubberne, som har været i høring.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til rammer og målsætning for klubber godkendes
2. at forslag til ny budgetmodel for ungdomsklubberne godkendes og implementeres i budgetudmeldingen for 2013
3. at budgetmodellen for fritids- og juniorklubberne harmoniseres, så den svarer til øvrige budgetmodeller

På BUU-mødet den 26.9.2012 besluttede udvalget at sende forslag til ny budgetmodel for ungdomsklubber samt ”Rammer og Målsætning for klubber” i høring jf. bilag 1 om tidligere politisk behandling.

Formålet med forslaget til opdatering af de eksisterende pædagogiske målsætninger samt forslag til en ny budgetmodel er at understøtte den nye klubstruktur med en række klubfællesskaber, der skal håndtere de meget forskellige opgaver, som klubberne varetager.
  

De nye faglige målsætninger skal tage hensyn til de større børn og unges alder og modenhed samt deres kultur og normer. Forslaget tager i højere grad højde for børn og unges behov for en fleksibel struktur med forskellige profiler.

 

Budgetmodellen skal tage højde for, at der i nogle bydele er større sociale udfordringer end i andre bydele. Derudover er det sigtet at øge gennemskueligheden i budgetmodellen, så den følger genkendelige principper og er ensartet i forhold til budgetmodellen på 0-9 års området.

 

Klubfællesskabet, som behandles i en særskilt indstilling på dette møde (2012-81501), skal udarbejde en klubbydelsplan, som bl.a. skal indeholde konkrete aktiviteter, der understøtter de faglige målsætninger set i lyset af de udfordringer, det pågældende lokalområde står overfor.  Der udpeges en klubfællesskabsleder, der bliver ansvarlig for - i samarbejde med klubfællesskabets øvrige klubledere - at klubbydelsplanen udarbejdes. Klubbydelsplanens aktiviteter danner grundlag for fordeling af aktivitetspuljen.  Det er således klubfællesskabslederens opgave at sikre, at klubbydelsplanen bliver udarbejdet. Ansvaret for udførslen af aktiviteterne ligger fortsat hos ledelsen i de enkelte klynger/institutioner. 

Der er i alt indkommet 15 høringssvar jf. bilag 2.

Målsætning
Kommentarerne i høringssvarene til ”Målsætning og rammer for fritids- og ungdomsklubber” er positive med enkelte forslag til ændringer.

 

Et gennemgående tema er et ønske om, at det bliver tydeligere, at målsætningerne gælder for både fritidsklubber og ungdomsklubber. Derfor har forvaltningen konsekvensrettet ”unge” til ”børn og unge” i hele dokumentet samt på forsiden, hvor der nu står "fritids, junior - og ungdomsklubber". Desuden er ordet legekultur tilføjet i målsætning 2, så der nu står ”… meningsfulde aktiviteter, legekultur og god voksenkontakt…”.  I målsætning 4 er der rettet i formuleringen ”kan gennemføre skolegang….” til ”får bedre mulighed for at gennemføre skolegang….”, da klubmedarbejdernes faglige kompetencer strækker sig til at støtte børn og unges muligheder i uddannelsessystemet.   

 

BUPL har et ønske om at sætte målsætning 2 op foran målsætning 1. Begrundelsen herfor er, at fritidsklubben skal kunne se sig selv i målsætningerne, og at dette gøres tydeligere i målsætning 1, hvor der lægges mere vægt på fællesskab og sociale aktiviteter end på vej til uddannelse. Forvaltningen har valgt at fastholde den oprindelige rækkefølge ud fra ønsket om, at klubberne skal støtte de større børn og unges skolegang og uddannelse.   

Budgetmodellen

Der er indkommet flere kommentarer til budgetmodellen. Der er generel opbakning til modellen, og høringssvarene giver derfor ikke anledning til at ændre modellen. Høringsparterne er positivt stemt for, at der tilføres flere midler, at der indføres sociale normeringer, og at der indføres en aktivitetspulje. Der bakkes op om modellens intentioner. Der er også tilfredshed med hensigten om at øge gennemskueligheden, og at principperne er genkendelige.

 

I nogle af svarene er der utilfredshed med, at konsekvensberegningerne i bilagene opleves som uigennemskuelige. Desuden er der i nogle af høringssvarene utilfredshed med de relativt store omfordelinger mellem klubberne. Begge punkter svares der på i bilag 4 forvaltningens svar på budgetdelen af høringen.

 

Den nye klubmodel skal tage højde for den nye klubstruktur og sikre, at det er muligt at drive de klubtilbud, der er i byen. Budgetmodellen er baseret på en udvidelse af bevillingen til ungdomsklubberne med 17 mio. kr. i drift pr. år.

 

Der er fire elementer i forslaget til den nye budgetmodel:

1. Grundbeløb	Det der skal til for at drive et klubtilbud
2. Normering med pladspris
3. Sociale normeringer	Den yderligere udfordring ved at skulle give et tilbud til unge i hele nærområdet. Dette afhænger af områdets evt. udfordringer med f.eks. unge med ressourcesvag baggrund.
4. Aktivitetspulje	Skal dække aktiviteter besluttet i klubbydelsplanerne.

De fire elementer er detaljeret beskrevet i bilag 1, jf. tidligere politisk behandling. I bilag 4 behandles dels bemærkninger i høringssvarene til hvert af budgetmodellens 4 elementer, dels bemærkninger til kontingentfrihed, konsekvenser for fritids- og juniorklubber samt indfasningsordning. Derudover fremgår alle høringssvarene af bilag 2.

 

Ændringer efter høringen

Fritids- og juniorklubbernes model har indtil nu haft elementer fra både klyngemodellen og klubmodellen. Grundbeløbet til fritids- og juniorklubber svarer til det, som er gældende i klyngemodellen, men fritids- og juniorklubberne har fået et grundbeløb pr. institution og ikke til flere huse i og med, at denne kompensation har været en del af fritids- og juniorklubbernes pladspris.  Ligestillingen af hele 0-13 års området har afventet en ny klubmodel. Det foreslås derfor, at ordningen med flere huse udvides til hele 0-13 års området. Udvidelsen finansieres ved, at der fastsættes en lavere pladspris på 10-13 års området. Det vurderes at der er i alt 15 10-13 års klubber med flere huse, hvilket i alt svarer til ca. 2,1 mio. kr.

 

Alle ungdomsklubber får et grundbeløb uanset om de er kombinerede med andre aldersgrupper eller ej. Ungdomsklubberne arbejder mere opsøgende og fleksibelt f.eks. med ”satellitter” og derfor gives der ikke grundbeløb pr. hus.

 

Som udgangspunkt fastlægges antallet af pladser i ungdomsklubmodellen således, at de svarer til indskrevne unge i 2012. Forvaltningen foreslår dog, at der i enkelte tilfælde gøres en undtagelse for dette princip, så der udmeldes efter flere pladser, end den aktuelle indskrivning lægger op til. Det skyldes, at det er forvaltningens vurdering, at den lavere indskrivning kun er et kortvarigt fænomen, og at indskrivningen på længere sigt vil være højere.  Den samlede bevilling ændres ikke, og dette medfører derfor en lavere pladspris til alle klubberne end de priser, der fremgår af høringsmaterialet. De lavere pladspriser skyldes, at den samme bevilling skal finansiere flere pladser.

Forvaltningen foreslår endvidere, at der indføres en 2 årig indfasningsordning for de institutioner, der mister mere end 5 % af deres bevilling ved indførelsen af den nye klubmodel. Dette svarer til indfasningen, som er anvendt ved andre budgetmodeller. Det betyder, at de klubber, der mister mere på den nye model, selv finansierer hvad der svarer til 5 % af deres fleksible bevilling, mens resten finansieres af en reduktion af aktivitetspuljen i 2013. Indfasningsbeløbene fremgår af bilag 4 og 5 og i bilag 2 er modellen beskrevet i detaljer. I 2014 gives kun 50 % af indfasningsbeløbet, og der er dermed en glidende overgang til 2015, hvor indfasningen bortfalder. Finansieringen af indfasningen er aktivitetspuljen.

I budget 2013 indgår en ungdomsklubreform, hvor der tilføres 17,5 mio. kr., jf. sagen om udmøntning af budget 2013 (2012-136891) på dette møde, herunder bilag 3 Budgettildelinger i budget 2013.

Hvis den nye bevilling inkl. sociale pladspriser sammenlignes med, hvad klubberne får i dag, er der ti af de 50 klubber, der får færre midler i den nye model. I den tidligere indstilling var det otte klubber, der fik færre midler. Dog gælder det, at de to nye klubber mister under 30 tusind kr., på grund af den lidt lavere pladspris.

 

Der er tre årsager til, at klubber mister midler. For det første har størsteparten af de 10 klubber udelukkende 14-17 årige. Det betyder, at grundbeløbet sættes ned fra ca. 0,5 mio. kr. til det grundbeløb, der gives på 0-13 års området. Alle ungdomsklubber får dog et grundbeløb. For det andet mister klubberne bevilling, fordi de hidtil har fået dækket høje lederlønninger konkret. Disse vil fremover indgå i pladsprisen. For det tredje bliver to klubber på Nørrebro berørt af, at særordningerne lægges i aktivitetspuljen.

 

Ud af de 108 fritids- og juniorklubber vinder 13 klubber mere end 100.000 kr. på omlægningen, mens 9 klubber mister mere end 100.000 kr.

Hvis forslag til målsætninger, budgetmodel og struktur bliver godkendt, er den videre proces:  

 

-          Den 7. december 2012. Klubbernes budgetter udmeldes for 2013, jf. også plan for indfasning.

-          1. december – 15. februar 2013.  Klubbydelsplaner udarbejdes for 2. – 4. kvartal 2013. Skal ikke politisk godkendes.

-          20. marts 2013. Aktivitetspuljen udmeldes for 2. – 4. kvartal 2013.

-          15. september – 15. oktober 2013. Klubbydelsplaner udarbejdes for 2014 – 2015.

-          Ultimo oktober 2013. Klubbydelsplaner godkendes i Børne - og Ungdomsudvalget.  

-          Primo december 2013. Budgetterne for 2014 udmeldes.

-          1. januar 2014. Ny klubmodel er fuldt implementeret.

Forvaltningen afrapporterer på de reviderede rammer for ungdomsklubområdet ifm. de ordinære halvårlige afrapporteringer til BUU på de vedtagne politiske indsatsområder og pakker. 

        
                       Else Sommer                    /Sti Andreas Garde

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: C og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Rasmus Jarlov (C) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen (videreført fra tidligere behandling): "Vi er imod kontingentfrihed, idet vi finder, at det er et sundt princip at lære de unge at betale - ikke bare for aktiviteter - men også for el, vand, varme, husleje osv."