Resultatløn til skoleledere

Udvalget skal tage stilling til rammerne for et nyt koncept for udmøntning af resultatløn til skoleledere for perioden 2013-2014.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslag til rammerne for nyt koncept for udmøntning af resultatløn til skoleledere for perioden 2013-2014 med henblik på, at konceptet forhandles med Skolelederforeningen

BUF har siden 2007 udmøntet resultatløn til skoleledere en gang om året. Senest blev det, som led i budget 2011, besluttet, at der i perioden 2011-2014 udmøntes resultatløn med en fordelingsnøgle, hvor 70 procent af tillægget udbetales for skolens opfyldelse af de aftalte mål i udviklingskontrakten, og 30 procent af tillægget afspejler en generel vurdering af skolelederens præstationer.

Forvaltningen har imidlertid nu lagt op til et nyt styringskoncept for folkeskolen. Dette styringskoncept fremgår af indstillingen om pejlemærker for folkeskolen, som behandles på dette møde (2012-162636). Forvaltningen foreslår derfor, at der i forbindelse med fremtidig resultatløn anvendes de politisk besluttede pejlemærker. Derfor er der behov for en revision af det nuværende koncept for udmøntning af resultatløn til skoleledere. I den forbindelse er der behov for, at BUU tager stilling til de rammer, som BUF kan forhandle konceptet indenfor, og i forlængelser heraf giver forvaltningen mandat til at forhandle en aftale på plads med Skolelederforeningen.

Formålet med resultatløn

Formålet med resultatløn som ledelsesredskab er overordnet set at belønne de særlige præstationer blandt skoleledere, mens den almindelige solide drift af skolen aflønnes via grundlønnen.  

Resultatløn til skoleledere anvendes som et styrings- og prioriteringsværktøj, hvormed ledelsen tydeliggør sine forventninger til skolelederne og skaber en kobling mellem præstationer og særlig honorering.

 

BUFs ledelsesmodel: Dialogbaseret ledelse

Den dialogbaserede ledelse, der er BUFs ledelsesmodel, struktureres indenfor fire styringsdimensioner: økonomi, attraktiv arbejdsplads, faglig kvalitet og oplevet kvalitet. For så vidt angår de to førstnævnte er målene formuleret af ØU, og er ens i hele kommunen, mens den faglige og oplevede kvalitet er forvaltningsspecifik, og i BUF udfoldet i fem pejlemærker for folkeskolen. Dette er illustreret i nedenstående oversigt:

 

Styringsdimension	Mål/pejlemærke
Styr på økonomien	Afvigelsen mellem periodiseret budget og periodeforbruget i forbindelse må maksimalt udgøre 5 pct. af budgettet
Attraktiv arbejdsplads	Årlig reduktion af fraværet med mindst én dag i gennemsnit pr. medarbejder over de næste tre år (2012 til 15,6)
Faglig kvalitet	Alle elever skal være dygtigere Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.  Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud
Oplevet kvalitet	Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen

 

Ved fremadrettet at koble udmøntning af resultatløn med de politisk vedtagne mål for økonomi og sygefravær samt pejlemærkerne for folkeskolen konkretiseres væsentlige politisk-strategiske indsatsområder for skolelederne, og der skabes en rød tråd fra de politisk besluttede mål og pejlemærker til den skoleledelse, der foregår på den enkelte skole.  

Det nuværende koncept for udmøntning af resultatløn til skoleledere

Den nuværende resultatlønsaftale er knyttet til udviklingskontrakten på skoleområdet og er toårig, men udmøntes hvert år. Det første år udmøntes resultatlønnen som en midtvejsvurdering på baggrund af igangsatte initiativer, der skal sikre opfyldelse af de aftalte mål, mens resultatlønnen det andet år udmøntes på baggrund af de opnåede resultater i den toårige aftaleperiode. 
 

Forslag til rammer for udvikling af et nyt koncept

Et nyt koncept skal sikre, at resultatløn fremadrettet i højere grad baserer sig på den enkelte skoleleders evne til at skabe ekstraordinære resultater med afsæt i politisk besluttede pejlemærker. Der skal derfor ses på, hvordan aflønningen fremadrettet kan ske på baggrund af opnåede resultater i stedet for gennemførte tiltag eller processer.

 

For at sikre at det bliver de ekstraordinære resultater, der honoreres, er det forslaget, at udmøntningen fremadrettet alene sker på baggrund af områdechefens samlede vurdering af skolelederens præstationer frem for en måling på enkelte aktiviteter aftalt i en udviklingskontrakt.

 

Områdechefens vurdering vil basere sig på en dialog mellem skoleleder og områdechef, bla. med udgangspunkt i resultater fra kvalitetsrapport, regnskab, sygefraværsstatistik mv. Det er i dialogen vigtigt, at der dels sker en forventningsafstemning i forhold til det kommende år, og dels en dialog om årets resultater. Det er her afgørende, at vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte skoles specifikke situation og konkrete udfordringer, og at der er fokus på den evt. progression, som skolelederen har ansvar for.

For at styrke resultatløn som et tydeligt ledelsesredskab, er det forslaget, at et nyt koncept kommer til at indeholde en differentiering i de beløb, der kan udbetales, således at der arbejdes med flere niveauer af præstationer.

Aftale med Skolelederforeningen

Udbetaling af resultatløn til skoleledere kræver en aftale med Skolelederforeningen. Håndteringen af resultatlønnen er i dag fastlagt i en forhåndsaftale fra 2010 mellem BUF og SKK. Da de rammer, der her er foreslået for udvikling af et nyt koncept, adskiller sig fra det, der indgår i den nuværende forhåndsaftale, vil det kræve en forhandling med SKK med henblik på indgåelse af en ny aftale. Såfremt BUU godkender rammerne for udvikling af et nyt koncept, vil BUF invitere SKK til en forhandling med henblik på at indgå en ny aftale med Skolelederforeningen om resultatløn.

Det er som del af budget 2011 afsat 1,4 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til resultatløn til skoleledere. Det foreslåede nye koncept ændrer ikke på denne økonomiske ramme.

Såfremt BUU godkender det nye koncept vil BUF forhandle en ny aftale med SKK endeligt på plads.

Primo 2013 udmønter forvaltningen resultatløn for 2012 med afsæt i det nuværende koncept. I forlængelse heraf afholder områdecheferne den første forventningsafstemning om resultatløn med skolelederne ud fra det nye koncept. 

                     

                       Else Sommer                                 /Thomas Berlin Hovmand

Indstillingen blev godkendt efter afstemning  - idet det blev præciseret, at resultatløn kun gives til en mindre andel af skolelederne, der netop yder en ekstra indsats - med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F, O og V.

Imod stemte 1 medlem: Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Venstre stemmer for, da vi forstår, at modellen vil sikre, at der ikke fremover udbetales bonus til de dårligst performende skoler".