Pejlemærker for københavnske folkeskoler

Udvalget skal tage stilling til forslag om fem pejlemærker for den faglige og oplevede kvalitet for den københavnske folkeskole.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til pejlemærker sendes i høring

Med budget 2011 blev det besluttet at nedsætte et Faglighedsudvalg, der havde til opgave at komme med bud på, hvad der skal til, for at den københavnske folkeskole kan styrke børn og unges læring. Faglighedsudvalget pegede i foråret 2011 blandt andet på, at der var behov for en tydeliggørelse af den politisk-strategiske ledelse og målstyring af folkeskolen - en større grad af politisk angivelse af retning for den københavnske folkeskole. Det skal ske med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig retning i København, og at alle arbejder hen mod større fælles mål.

 

Københavns Kommune arbejder generelt med fire styringsdimensioner: Faglig kvalitet, oplevet kvalitet, attraktiv arbejdsplads samt styr på økonomien. På baggrund af Faglighedsudvalgets arbejde fremlægges her forslag til pejlemærker for to af de fire styringsdimensioner: Faglig kvalitet og Oplevet kvalitet i den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne skal fungere med udgangspunkt i den dialog- og tillidsbaseret ledelses- og styringsmodel. Den opfølgende dialog på skolerne skal således tage afsæt i pejlemærkerne, konkrete mål baseret på pejlemærkerne samt den relevante ledelsesinformation, data mv.

Forslaget til pejlemærker for folkeskolen er udarbejdet med afsæt i en dialog med skolelederne i København april 2012.  I forlængelse heraf blev der nedsat en sparringsgruppe bestående af Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang, en repræsentant fra Skolelederforeningen og en skoleleder fra hvert område. Sparringsgruppen skulle med afsæt i dialogmødet drøfte, hvordan en retning for folkeskolen kunne udtrykkes på en måde, der skaber tydelighed og samtidig giver rum for dialog. Resultatet af sparringsgruppens arbejde er sammenfattet i de fem foreslåede pejlemærker. Tilblivelsesprocessen er på den måde en illustration af, hvordan den dialogbaserede ledelse er tænkt praktiseret.

Pejlemærkerne

De fem pejlemærker anlægger et samlet perspektiv på, i hvilken retning de københavnske skoler skal bevæge sig. Pejlemærkerne er udtryk for et helhedssyn på børnene og de unge – de skal blive fagligt kompetente og kunne klare sig videre frem i uddannelsessystemet og samtidig udvikle de sider af deres livsduelighed, der har at gøre med sociale og personlige kompetencer. Det sikres ved, at undervisningen tilrettelægges efter, hvordan bøn og unge lærer bedst – blandt andet gennem et større praktisk element i undervisningen – og ved, at de har gode kammerater på skolen. Faglighed og trivsel understøtter hinanden.

I en styringsmæssig sammenhæng er det tanken, at pejlemærkerne angiver retningen for områdechefernes dialog med skolelederne om udviklingen på skolerne og om et eventuelt behov for målrettet support. Som konsekvens heraf vil pejlemærkerne også styre organiseringen af kommunens kvalitetsrapporter.

De fem pejlemærker er:

Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed bliver her et centralt begreb. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.  Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis.

 

En succesfuld brug af pejlemærkerne forudsætter, at politikere, forvaltning, ledere, lærere og forældre indgår i evalueringsfællesskaber, der kan ses som et led i den dialogbaserede ledelsesmodel. Dialogen tager udgangspunkt i de erfaringer og resultater, der er opnået på de enkelte skoler. Der har eksempelvis den 11. oktober 2012 været afholdt et dialogmøde mellem skoleledere og BUU, hvor pejlemærkerne blev præsenteret, og hvor skolelederne bidrog med input til det videre arbejde med pejlemærket chancelighed. Bilag 1 indeholder en opsamling på dialogmødet.

Pejlemærkerne vil i givet fald indgå som bilag 1 i Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune og dermed erstatte Målsætning for arbejdet i de københavnske folkeskoler.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Indstillingen foreslås sendt i høring i 6 uger hos skolebestyrelser, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening, Københavns Fælles Elevråd og Danske Skoleelever.

Pejlemærkerne vil fremover danne grundlag for opbygningen af kvalitetsrapporterne, skolernes kvalitetsudviklingssamtaler samt indgå i det nye koncept for resultatløn for skoleledere.                


                         Else Sommer                     /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: O og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi mener, at BUU burde være ambitiøs nok til at sætte konkrete kvantificerbare mål for samtlige 5 pejlemærker".