Københavnerbarometer 2012

Udvalget skal drøfte resultatet af Københavnerbarometeret 2012. Desuden skal udvalget tage stilling til, hvor ofte det skal være obligatorisk for skolerne at gennemføre Københavnerbarometeret.

Børne- og Ungdomsforvaltningen  indstiller til Børne-og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter resultaterne af Københavnerbarometeret 2012
2. at det fremover kun er obligatorisk gennemføre Københavnerbarometeret for almenskolerne hvert andet år - samme år som der udarbejdes Kvalitetsrapporter på skoleniveau. Københavnerbarometeret tilbydes til skolernes frivillige gennemførelse det mellemliggende år
3. at spørgsmålene om vold i hjemmet bibeholdes i deres nuværende form i Københavnerbarometeret indtil videre 

Københavnerbarometeret kortlægger københavnske elevers oplevelser og opfattelser på en række områder. Materialet har et dobbelt formål, idet det dels anvendes af ledelse, lærere, elever og forældre på de enkelte skoler til at udvikle skolens praksis og dels anvendes i forbindelse med Kvalitetsrapporten og dialogbaseret ledelse i forvaltningen.

Konkret har eleverne i alle almenskolernes 4.-9. klasse for femte år i træk i foråret 2012 besvaret et elektronisk spørgeskema om deres oplevelse af forskellige aspekter af skolehverdagen. Ialt 13.603 elever eller  82 % af eleverne har brugt en lektion på at svare på undersøgelsen. (De resterende 18 pct. er en kombination af elevfravær samt enkelte hele klasser, der ikke har fået gennemført undersøgelsen).

Undersøgelsen er på samme tid en bruger- og en trivselsundersøgelse. Den medtager i 2012 - som følge af en beslutning i BUU den 4.5.2011 - for første gang spørgsmål om vold mod eleverne i eget hjem. 

Københavnerbarometeret er siden 2008 blevet gennemført en gang årligt. Nogle skoleledere oplever det som vanskeligt at følge op på sidste undersøgelse, når der er så kort tid til næste undersøgelse. Det foreslås derfor, at Københavnerbarometeret fremover kun er obligatorisk hvert andet år. Således vil undersøgelsen være obligatorisk de år, hvor Kvalitetsrapporten udarbejdes på skoleniveau (næste gang i 2013) og frivilligt for skolerne at gennemføre hvert andet år (næste gang i 2014).

Forvaltningen nedsætter en sparringsgruppe til kvalificering af nyttiggørelse af Københavnerbarometeret. Sparringsgruppen består af skoleledere, lærere, forældre og elever, ligesom en forsker tilknyttes gruppen.
Spørgerammen i Københavnerbarometeret revideres løbende.Spørgsmålene fra 2012 fremgår af bilag 1. I det følgende beskrives udvalgte resultater fra 2012. Resultaterne uddybes i bilag 2, hvor også metoder og anvendelsen af Københavnerbarometeret fremgår. I bilag 3 beskrives to skoler i relation til anvendelsen af resultaterne fra Københavnerbarometeret og i bilag 4 belyses spredningen mellem skolerne på udvalgte spørgsmål fra Københavnerbarometeret 2012.

Undervisningsdifferentiering.
Knap en femtedel af eleverne oplever, at de opgaver, de får i dansktimerne er meget lette, ligesom knap en femtedel oplever, at opgaverne er meget svære.Tallene kan tolkes som en bekræftelse af, at skolerne er bedst at skabe udfordringer til midtergruppen, men mindre god til de elever, der har stor brug for støtte eller brug for endnu større udfordringer. Sommeruniversitetet 2012 har netop haft fokus på bedre undervisningsdifferentiering, og det bliver interessant at se, om denne indsats afspejles i elevernes oplevelse i Københavnerbarometeret 2013.  

Mobning

Den positive tendens i retning af, at stadig færre elever, der udsættes for mobning, fortsætter i 2012, hvor 10, 2  % har været udsat for mobning inden for de sidste 2 måneder, mod 10,7 % i 2011. Der er dog stor forskel på mobbefrekvensen fra skole til skole (se bilag 4). Det er derfor afgørende, at resultaterne fra Københavnerbarometeret bruges til at øge mulighederne for, at skolerne kan lære af hinanden og udveksle erfaringer med at bekæmpe mobning.

Medbestemmelse

Trods lille fremgang giver mange elever stadig udtryk for, at de ikke synes de har tilstrækkelig indflydelse i skolen. Det er en udfordring for skolerne, hvor mange allerede arbejder målrettet med elevernes medbestemmelse.

Sundhed

Blandt sundhedsspørgsmålene ses især en positiv udvikling, hvad angår forbrug af tobak, alkohol og hash i forhold til 2011.  Bilag 5 er en analyse af elevernes svar på Sundhedsspørgsmålene i 2012.
 
Vold mod elever i hjemmet.
Børne-og Ungdomsudvalget besluttede den 4.5.2011, at Københavnerbarometeret skulle kortlægge forekomsten af vold mod børn i hjemmet. Beslutningen blev truffet, da en anden undersøgelse viste en foruroligende høj forekomst af elever, der blev slået i hjemmet.

Andelen af børn, der er blevet slået eller sparket i hjemmet er størst blandt de ældste elever i 7.-9. klasse, og andelen af tosprogede er dobbelt så høj som blandt etsprogede (1,8 % mod 1,0 %).  Der er ingen signifikant forskel på, hvor mange piger og drenge, der er blevet slået eller sparket. Andelen på skolerne svinger mellem 0 og 4 %. På en del skoler er der en eller to elever som har svaret ja til, at de er blevet slået eller sparket.

Der er bemærkelsesværdig stor forskel på resultatet af den undersøgelse, der blev foretaget af LG Insight for kommunen i 2009, og resultatet i Københavnerbarometeret 2012. 2009–undersøgelsen viser, at 14 % er blevet slået inden for det seneste år, mens 2012-undersøgelsen viser, at 2 % er blevet slået eller sparket sidste år. Der er også lighedspunkter mellem de to undersøgelser, fx at der ikke ses den store kønsforskel, og at problemet er størst hos de ældste elever, men lighederne overskygges af forskellene.

Forvaltningen anbefaler, at spørgsmålene om vold i hjemmet bibeholdes i undersøgelsen i deres nuværende form indtil videre. Man vil dermed også på sigt bedre kunne vurdere udsving i besvarelserne.  

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kvalitetsrapporten forelægges for BUU den 21. november 2012 og anvender en række data fra Københavnerbarometeret.


                        Else Sommer                    /Camilla Niebuhr

Der var delt afstemning om indstillingens 2. og 3. at-punkt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte 3 medlemmer: C, O og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt med følgende resultat:

For stemte 6 medlemmer: A, B og F.

Imod stemte 4 medlemmer: C, O, V og Ø.
 
Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev således godkendt.