Justering af anvisningsmodel på dagtilbudsområdet - før høring

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at forslag til ny pladsanvisningsmodel på 0-6 årsområdet - jf. løsningsafsnittet for neden - sendes i høring.

Problemstilling

BUF har gennemført en analyse af den nuværende pladsanvisningsmodel for primært at afdække, om borgeroplevelsen i forbindelse med opskrivning og anvisningen af dagtilbudspladser kan forbedres. Analysen har peget på, at en del forældre i dag oplever at få sen besked om tilbud af institutionsplads og ofte er i tvivl, om de skal kontakte institutionerne eller Pladsanvisningen.

I den nuværende pladsanvisningsmodel bestemmer dagtilbuddene selv tidspunkt og antal for opstart af nye børn i institutionen. Pladsanvisningens rolle er primært at styre, hvilke børn der tilbydes plads ud fra ventelister og anciennitet.

Pladsanvisningen får mange henvendelser fra forældre, som ønsker at vide, hvornår de kan få plads, uden at det er muligt at give et svar, idet en del dagtilbud ofte ”bestiller” nye børn kort tid før børnenes opstart i dagtilbud.

Forældrene ved derfor sjældent i god tid, hvor og hvornår deres børn får en plads i et dagtilbud. I dagtilbuddene bruger ledere tid på at bestille børn, og i forvaltningen bruges der tid på at besvare forældrenes henvendelser om pladsmuligheder.

I de fleste andre kommuner er det praksis, at der er en central styring af tilbud om pladser. Forvaltningen har i forbindelse med analysearbejdet været i dialog med Frederiksberg, Odense og Aarhus Kommuner omkring deres pladsanvisningsmodel. I de tre kommuner styres anvisningen af pladser helt eller delvist fra centralt hold. I disse kommuner er det altså pladsanvisningen, der anviser pladser.

Løsning

På baggrund af den gennemførte analyse af den nuværende pladsanvisningsmodel anbefaler forvaltningen en justering af modellen. Den centrale ændring i modellen er, at Pladsanvisningen fremover har det fulde ansvar for, hvornår tilbud om pladser sendes til forældrene.

I den justerede model for anvisning er det primære mål, at forældrene fremover vil få tilbud om plads på en institution væsentligt tidligere end det sker i dag. De foreslåede justeringer vil betyde, at langt hovedparten af forældrene vil få besked om en tilbudt plads ca. 4 måneder før deres barn skal starte. Med den nuværende praksis kan det i nogle tilfælde være med ganske få ugers varsel, at forældre får tilbudt en institutionsplads til deres barn.

Den foreslåede ændring i pladsanvisningsmodellen ligger i forlængelse af den nye strategi for udvalget og opfølgningen herpå, hvor der bl.a. lægges vægt på tydelighed, åbenhed og forudsigelighed i forældrenes første møde med kommunens dagtilbud og Pladsanvisningen (”Vores børn – Københavns fremtid”, s. 31).

For institutionerne vil det tidligere tilbud om plads betyde, at de kender antallet af indmeldte børn i deres institution mindst fire måneder frem i tiden. Det vil skabe større sikkerhed om institutionernes økonomi – og dermed gøre det nemmere for den enkelte institution at planlægge bemanding og øvrigt ressourceforbrug.

Justeringer i pladsanvisningsmodellen

I den justerede anvisningsmodel indføres en aftalebaseret model, der indebærer, at pladsanvisningen løbende afholder møder med klynge- og netværksledere og deres pladsansvarlige medarbejdere. Hver klynge/netværk vil holde møder to gange årligt med Pladsanvisningen. På baggrund af de aftaler, der indgås på møderne, er det Pladsanvisningen (og altså ikke institutionerne, som det har været hidtil), der beslutter, hvornår der sendes tilbud om pladser til de forældre, der står på ventelisten.

På møderne mellem pladsanvisningen og institutionerne fremlægger pladsanvisningen et forslag til ”aftalt normering”. Forslaget vil tage afsæt i det konkrete behov i nærmiljøet, og være understøttet af data om institutionernes kapacitet.

På baggrund af den efterfølgende dialog træffes der aftale om, hvor mange pladser enheden ønsker besat de kommende 6-9 mdr. Der vil på normeringsmøderne ligeledes blive truffet aftaler om med hvilken frekvens, der anvises nye børn (f.eks. max 2 børn pr. stue og med opstartsdage hver mandag). Hvis der sker uforudsete hindringer (f.eks. længerevarende sygefravær blandt medarbejdere, uforudsete byggesager el. lign.) hos institutionen ift. den indgåede aftale, vil der ligesom i dag være en dialog mellem Pladsanvisningen og institutionen om en justering af aftalen.

Hovedparten af de nuværende tilbud til forældre om plads udsendes 0-3 måneder inden indmeldelsesdatoen i dagtilbuddet. Ved at fastlægge normeringerne for hver institution i et længere tidsperspektiv, og give pladsanvisningen mulighed for at disponere frit ud fra dette, vil der gives tilbud om en institutionsplads tidligere til forældrene. Med den foreslåede justering af modellen vil det være målsætningen, at tilbud om pladser fremover bliver udsendt fire måneder inden indmeldelse i dagtilbuddet.

Dialog med forældre og institutioner om justeringer

Forvaltningen har afholdt dialog-møder med en udvalgt gruppe ledere i Københavns selvejende og kommunale dagtilbud. Derudover har justeringerne af anvisningsmodellen været drøftet med repræsentanter fra Københavns Forældreorganisation (KFO). KFO har givet udtryk for, at det vil være en klar forbedring for københavnske forældre, at få tidligere besked om institutionsplads. Herudover havde KFO en bekymring for, om ændringen vil betyde mere administrativt arbejde for institutionsledelsen. Her kunne forvaltningen oplyse, at forventningen er, at ændringerne vil betyde mindre administrativt arbejde for institutionerne.

I dialogen med en udvalgt gruppe af institutioner (både selvejende og kommunale) har der også været langt overvejende positive tilbagemeldinger. Institutionslederne ser det overordnet som en forbedring for forældrene – og opfatter det også som positivt for institutionernes arbejde, at få et tidligere billede af, hvor mange børn de har i deres institution længere frem i tiden. Enkelte ledere har udtrykt, at det vil være en ulempe for institutionerne, at de ikke selv kan bestille nye børn, når de selv vurderer, de er klar til det. Lederne har herudover især haft spørgsmål til, om der ændres på proceduren for håndtering af ventelister hos de enkelte institutioner, så eksempelvis en institution med en lang venteliste ikke længere får fyldt institutionens kapacitet op med nye børn – fordi Pladsanvisningen hellere vil fordele nye børn ud mere ligeligt mellem institutionerne i et område. Forvaltningen har understreget, at der ikke ændres på praksis på dette område. Det er fortsat forældrenes ønsker ift. institution, der er definerende for, hvilke institutioner der får anvist nye børn.

Institutionslederne har herudover haft en del praktiske spørgsmål til samarbejdet mellem institutionerne og Pladsanvisningen. En opsamling på dialogen mellem forvaltningen og hhv. KFO og institutionerne fremgår af bilag 1.

Forvaltningen anbefaler, som supplement til den dialog-proces, der allerede har fundet sted, at justeringerne af pladsanvisningsmodellen sendes i høring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De foreslåede justeringer til pladsanvisningsmodellen bliver sendt i høring i knap seks uger blandt relevante aktører, herunder LFS, BUPL, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd og Lokal MED i klyngerne.

På baggrund af de indkomne høringssvar forventes udvalget at skulle behandle sagen efter høring på udvalgsmødet den 16. november 2022.

Den nye pladsstyringsmodel forventes at kunne træde i kraft fra januar 2023.

Tobias Børner Stax                                             Sti Andreas Garde