Mødedato: 21.09.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

BUU mødeplan 2017

Udvalget skal tage stilling til mødeplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2017.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til mødeplan for 2017 godkendes

Problemstilling

Efter forretningsorden for BUU skal der for hvert regnskabsår træffes beslutning om en mødeplan, der angiver tidspunkter og sted for afholdelsen af møderne i udvalget.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til mødeplan for udvalget i 2017. Forslaget er koordineret med de øvrige forvaltninger. Der er i forslaget således taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre hurtig behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen.

I forslaget er udvalgets møder planlagt som sene eftermiddagsmøder om onsdagen. Forvaltningen foreslår, at udvalgets møder afholdes i udvalgsværelset på Rådhuset. Udvalgets møder er som udgangspunkt planlagt til 3 timers varighed med to til tre ugers mellemrum. Behovet for mødetid vil dog løbende blive vurderet, hvorfor enkelte møder - hvis dagsordenen tilsiger det - kan forlænges eller forkortes på ad hoc basis.

Forslaget til mødeplanen indeholder 14 ordinære udvalgsmøder samt et dialogmøde med Socialudvalget (SUD). Herudover indgår afholdelsen af to budgetseminarer i forslaget til mødeplanen og et møde med Handicaprådet samt to møder med HovedMED.

Udvalgsmøderne foreslås hovedsageligt afholdt inden for tidsrummet fra kl. 16:00 til 19:00.

Den samlede mødeplan ser herefter således ud:

11. januar  2017, kl. 16:00-19:00

1. februar 2017, kl. 16:00-19:00

22. februar 2017, kl. 16:00-16:45 (møde med HovedMED)

22. februar 2017, kl. 16:45-19:00

24.-25. februar 2017, budgetseminar 1

8. marts 2017, kl. 16:00-18:30

29. marts 2017, kl. 15:30-16:30 (dialogmøde med SUD)

29. marts 2017, kl. 16:30-19:00

26. april 2017, kl. 16:00-17:00 (møde med Handicaprådet)

26. april 2017, kl. 17:00-20:00

10. maj 2017, kl. 16:00-19:00

7. juni 2017, kl. 16:00-19:00

16. august 2017, kl. 16:00-17:00 (møde med HovedMED)

16. august 2017, kl. 17:00-20:00

25.-26. august 2017, budgetseminar 2

30. august 2017, kl. 16:00-19:00

20. september 2017, kl. 16:00-19:00

11. oktober 2017, kl. 16:00-19:00

8. november 2017, kl. 16:00-19:00

6. december 2017, kl. 16:00-19:00

Øvrig mødevirksomhed som involverer BUU - Dialogforum for Folkeskolen, Dialogforum for Dagtilbud 0-18, Dialogforum for Ungeområdet, dialogmøder med andre politiske udvalg, herunder Kultur- og Fritidsudvalget, vil så vidt muligt blive placeret på onsdage.

Der tages forbehold for ændringer af de angivne klokkeslæt, da disse grundet medlemssammenfald med SUD skal koordineres og fastlægges endeligt efter vedtagelse af mødeplanen i henholdsvis BUU og SUD. Som følge heraf kan enkelte møder blive flyttet, fx til kl. 8-11 onsdag formiddag. Der er ikke planlagt møder i første halvdel af september af hensyn til forhandlingerne om Budget 2018 - ligesom der ikke afholdes møde i perioden omkring kommunalvalget den 21. november 2017.

Økonomi

Udgifterne til udvalgets møder afholdes på funktion 6.42.41.1 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Videre proces

Forvaltningen sørger for at booke Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer i henhold til mødeplanen, der tillige offentliggøres på kommunens hjemmeside - www.kk.dk - efter vedtagelsen.

 

Tobias Børner Stax                          /Gitte Lohse

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt, idet mødet den 8. marts 2017 søges flyttet. Udvalgets budgetseminarer afholdes i tidsrummet fra fredag kl. 15:00 til lørdag kl. 17:00 (inkl. transport). 
Til top