Gældssanering af skoler og daginstitutioner - UDSAT SAG

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at der ydes gældssanering til skoler og daginstitutioner med stor gæld, således at enheder med en gæld i regnskab 2010, der er større end 8 % af deres budget, modtager gældssanering for denne del af gælden. Gældssaneringen udmøntes, når de har fået vendt deres økonomi og har afdraget den resterende del af deres gæld

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2011
Sagen blev udsat til efter sommerferien. Udvalget skal forud for genbehandlingen have tilsendt notat om årsager til store gældsposter, institutioner og skoler på handleplan mv.

I regnskab 2010 har en række skoler og daginstitutioner forbedret deres økonomi. Det samlede billede er imidlertid, at der fortsat er en gruppe af enheder, som har betydelige gældsposter. For disse enheder vil afdrag af gælden inden for de fastsatte rammer for afvikling af gæld enten betyde en mærkbar sænkning af aktivitetsniveauet, eller at de vil være nødt til at få dispensation til at afdrage gælden over en længere årrække. For disse enheder udgør gælden en byrde, som har betydning for enhedens serviceniveau og som kan virke som en psykologisk byrde, da det kan virke demotiverende at afdrage på en gæld fra flere år tilbage.
 

For klyngerne er der en særlig problemstilling, idet klyngerne er nystartede, men har overtaget ”arv & gæld” fra de sammenlagte institutioner, hvilket i nogle tilfælde har betydet, at nogle klynger har overtaget en betydelig gæld.

Siden den første beslutning om gældssanering i 2008 er der sket meget i forhold til opfølgning på enheder med gæld. Derfor er det ikke muligt at afgøre, hvilken effekt gældssanering isoleret set har haft, da der i samme tidsrum har været markante initiativer i forhold til opfølgning både økonomisk såvel som ledelsesmæssigt.
 

Hvis man ser på enhedernes økonomiske udvikling, er der ingen direkte sammenhæng mellem muligheden for gældssanering og gældsafvikling. Selv om enheder får stillet gældssanering i udsigt, er der fortsat enheder, som opbygger endda større gæld. Gældssanering er derfor kun et værktøj blandt mange.

I forhold til fremtidig gældssanering er det vigtigt, at denne hænger sammen med kommunens øvrige initiativer i forhold til gældsafvikling. Gældssaneringen bør derfor ske i samordning med kriterierne for gældsafvikling og handleplaner vedtaget af Børne- og Ungdomsudvalget den 2. juni 2010 (2010-245082). Principperne for gældsafvikling slår fast, at fokus er på de enheder, som er hårdest ramt, hvorfor mindre merforbrug ikke betragtes som et større problem, da det kan skyldes forskydninger i udgifter. Som følge af dette skal enhederne selv afvikle gæld op til 2 % af deres budget inden for et år. Herefter skal der udarbejdes handleplaner, således: 

• Merforbrug på mellem 2 - 4 pct. afvikles inden for to år. Der skal udarbejdes en handleplan for dette

• Merforbrug på mellem 4 - 6 pct. afvikles inden for tre år. Der skal udarbejdes en handleplan for dette

• Merforbrug på mere end 6 pct. afvikles inden for fire år. Der skal udarbejdes en handleplan for dette.

Udgangspunktet er, at enhederne kan afvikle gæld svarende til 2 % af deres fleksible budget årligt. I praksis anvendes dette som en gennemsnitsbetragtning, hvilket betyder, at enhederne henover afdragsperioden kan have forskellige måltal, således at der i det første år ofte afdrages mindre (f.eks. svarende til 1,5 %), men at dette stiger i de efterfølgende år.

De to hidtidige gældssaneringsordninger har været målrettet to forskellige grupper – den første ordning (den ”aftaltebestemte” gældssanering vedtaget på BUU-mødet den 14. maj 2008) var målrettet enheder med gæld på mere end en million kroner og blev gennem handleplaner knyttet til ledelsesopgaven, mens den anden ordning (”krone-for-krone” vedtaget på BUU-mødet den 23. juni 2010) var en bred ordning, hvor alle uanset gældens størrelse kunne komme i betragtning. Denne ordning blev ikke knyttet til en handleplan, men var i stedet afhængig af enhedernes egne handlinger og deres regnskabsresultat.

På baggrund af de udfordringer som særligt de mest gældsatte enheder står over for i forhold til at afvikle deres gæld, indstilles det, at gældssaneringsressourcerne målrettes mod de mest gældsatte enheder. Ligeledes anbefales det, at der vælges en model, der er enkel, ensartet og gennemskuelig således, at usikkerhed om gældssanering minimeres.

Ud fra de vedtagne rammer for gældsafvikling foreslås det, at der fastsættes en grænse, således at enheder med en gæld på mere end 8 % af deres budget, ydes gældssanering for den del af deres gæld, som ligger over de 8 %.

Gældssaneringen står ikke alene. For disse enheder vil stadig igennem en op til fireårig periode skulle afdrage den resterende del af deres gæld. Opfølgningen på enhederne og deres opfyldelse af handleplanerne følger de retningslinier som Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget i politikken for "økonomistyring og ledelsesansvar", der er en del af forvaltningens dialogbaserede ledelse (BUU 3. november 2010). I denne politik beskrives de tjenstlige konsekvenser som gentagne budgetoverskridelser og manglende overholdelse af økonomiske handleplaner kan have.

Gældssaneringen udmøntes først, når enhederne har afdraget den resterende del af deres gæld, således at enheden kan vise, at de har fået rettet op på deres økonomi og er i stand til at styre deres økonomi sikkert. Det vil sige, at en enhed, som har fået tilsagn om gældssanering på en million kroner, skal have afviklet al gæld ud over en million kroner førend tilsagnet udmøntes.

Klyngerne er nye og kan derfor ikke vurderes på deres hidtidige økonomiske styring. Klyngernes gæld er overtaget fra de sammenlagte institutioner og afspejler ikke klyngens styring af økonomien. På baggrund af dette indstilles det, at gældssaneringen til klyngerne ydes i 2011, således at disse enheder oplever at få en ny start, hvor de nok skal afvikle noget af gælden, men samtidig oplever at modtage deres gældssanering med det samme.

Den allerede aftaltebestemte gældssanering videreføres for de enheder, som har fået den stillet i udsigt. Dog udmøntes den del, der er givet til enheder, som i dag er en del af en klynge, på linie med de andre gældssaneringsmidler allerede i 2011.

Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler om gældssanering for 32,6 mio. kr. som endnu ikke er indfriet.

I 2010 afsatte udvalget "kickstart" puljen på 50 mio. kr. til gældssanering (”krone-for-krone”puljen). Af disse er 28 mio. kr. ikke blevet udmøntet, hvorfor de foreslås anvendt til gældssanering i 2011. Desuden foreslås tilført 4,8 mio. kr. af midler, som er blevet trukket fra enheder med store mindreforbrug, jf. rammer for overførsler af mindreforbrug, der betyder, at skoler med mere end 5 % og daginstitutioner med mere end 6 % i mindreforbrug får inddraget mindreforbruget over procentgrænsen.

Dette giver 66,8 mio. kr. samlet set til gældssanering og heraf 32,8 mio. kr. til yderligere gældssanering i 2011. Der er servicemåltal til midlerne.
 

Den foreslåede gældssanering af skoler og daginstitutioner vurderes ud fra regnskab 2010 at koste 34,4 mio. kr. Fordelingen fremgår af tabel 2. Hvoraf de 13,4 mio. kr. udmøntes til klyngerne i budget 2011. De resterende midler til gældssanering vil blive samlet i en pulje til gældssanering, der vil blive udmøntet til gældssanering i de kommende år.

Samlet set skal der afsættes 34,4 mio. kr. til gældssanering for at gældssanere over de 8 %. Med en aktuel finansiering på 32,8 mio.kr. giver det en underfinansiering på 1,6 mio. kr. Disse forventes indhentet i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2011, hvor inddragne midler over overførselsgrænsen forventes at kunne finansiere dette. Såfremt dette ikke er tilfældet vil Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlægge forslag til alternativ finansiering.

2. at udvalget efter samme retningslinier som for klynger tildeler skoler, der er sammenlagt i 2011, de allerede afsatte gældssaneringsmidler

3. at udvalget prioriterer et evt. mindreforbrug i regnskab 2011 til at yde yderligere gældssanering. Et mindreforbrug, som er over pct.-grænsen, som institutioner og skoler i forbindelse med overførselssagen kan forventes at få overført.

Indstillingen med forslag til de to nye at-punkter blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 8 medlemmer: A, B, F, Ø
Imod stemte 2 medlemmer: C, V.

Cecilia Lonning (V) og Rasmus Jarlov (C) havde følgende protokolbemærkning: "V og C synes ikke, at sparsommelige enheder skal holde for. Det sender et forkert signal til de resterende skoler og institutioner."