Mødedato: 21.09.2011, kl. 12:45
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Borgerrådgiverens Beretning 2010

Udvalget skal drøfte Borgerrådgiverens Beretning 2010.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget drøfter Borgerrådgiverens Beretning 2010

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 15.6.2011 behandlet Borgerrådgiverens Beretning 2010, som fremgår af dette link: http://www.kk.dk/Borger/Borgerraadgiveren.aspx .

BR pålagde de stående udvalg at drøfte beretningen i efteråret 2011. Samtig godkendte BR at pålægge de stående udvalg at fastholde fremdriften i det iværksatte arbejde med at forbedre sagsbehandlingen i kommunen samt at der fortsat skal arbejdes for en generel sammenlignelig registrering af klager og sagsbehandlingstider i kommunen.

Løsning

Beretningen viser, at det tidligere konstaterede fald i antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren er vendt og at antallet af henvendelser i form af klager er steget  med 39 %. Typerne af fejl er i vid udstrækning de samme. De hyppigste klagepunkter er fortsat lang sagsbehandlingstid og manglende svar. Henvendelserne vedrørende Børne- og Ungdomsforvaltningen er fortsat af mindre omfang og sager på BUFs område er ikke blandt de 10 hyppigst forekommende sagstyper, som der klages over. BUF bliver således ikke fremhævet negativt i beretningen med hensyn til antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren.

Konkret er Børne- og Ungdomsforvaltningens væsentligste administrative kontaktflade til borgeren Pladsanvisningen, ift. hvilken Borgerrådgiveren ikke har fundet anledning til at udtale kritik. Pladsanvisningen har fra Borgerrådgiverens opstart – i kraft af den store borgerkontaktflade -  anlagt en strategi med at bruge funktionen aktivt, både som henvisningsmulighed og som offensiv sparringspartner til sikring af kvaliteten i konkrete sager såvel som i afdækningen af principsager.  

 

Vedr. Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn har Borgerrådgiveren i 2010 anbefalet BUF at iværksætte generelle informationstiltag for at sikre, at flest mulige i folkeskolen (børn, forældre og medarbejdere) er bekendt med rettigheder og klagemuligheder mv. inden for diskriminationsområdet.

BUF har drøftet med Borgerrådgiveren, hvad der kunne være relevante informationstiltag om diskrimination i folkeskolen. BUF har på den baggrund besluttet at iværksætte følgende i efteråret 2011:

- Udsendelse af information om Borgerrådgiverens diskriminationshotline til Skole og Forældre, fælles elevråd og på KKnet

- Oplæg ved Borgerrådgiveren for skolernes integrationsvejledere og inklusionskoordinatorer om diskrimination

- Udbud af kursus på BUFakademi om tiltag til forhindring af diskrimination.

 

Borgerrådgiveren har i sin nye beretning sat særligt fokus på vejledning og forventningsafstemning med borgerne. Der peges således på vigtigheden af, at man på alle niveauer i den kommunale orgainisation foretager en ærlig og klar forventningsafstemning med borgerne - også når der kommunikeres om konsekvenser af politiske og adminitrative prioriteringer, som har konsekvenser for borgerne. Desuden peger Borgerrådgiveren på vigtigheden af en velfungerende administrativ og it-mæssig understøttelse af sagsbehandlingen.

Begge disse forhold vurderer forvaltningen har stor betydning for sagsbehandlingen. Desuden deltager forvaltningen i kommunens administrationsprojekt, som vil betyde en mere effektiv ressourceanvendelse og øget digitalisering i kommunen med øget effektivisering og ændrede arbejdsgange til følge - ligesom forvaltningen indgår i det generelle tværkommunale arbejde med at nedbringe antallet af fejl i kommunens sagsbehandling.

 

Endelig har BUF i samarbejde med SOF i de senere år haft stærkt fokus på snitfladerne mellem forvaltningerne og de problemer disse kan give for borgerne. Der arbejdes i en fælles forståelse for, at serviceydelserne og borgernes oplevelser med kommunen håndteres på en løsningsorienteret og koordineret måde, selvom ansvaret for opgaverne er placeret i forskellige forvaltninger.    

Forvaltningen udbyder fortsat kurser i sagsbehandling for ledere og medarbejdere, som varetager borgerbetjening og klagesagsbehandling. Forvaltningen har i 2011 desuden taget initiativ til, at kurserne målrettes klagesagsbehandlingen og er med til at sikre en mere empatisk tilgang til borgernes klagepunkter ved sagernes behandling.

Forvaltningen fremlægger på dette møde i sagen om "Afrapportering af mål for sagsbehandling og service til borgerne" status for BUFs vedkommende. Det fremgår af denne sag, at svartiderne i BUF igennem en længere tid nu har været tilfredsstillende, blandt fordi ingen borgere har ventet mere end 13 dage på svar på henvendelser til borgmesteren. BUF foretager desuden afrapportering til ØU om sammenlignelig registrering af borgmesterklager på tværs af forvaltningerne, senest på mødet den 9.2.2011.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

-

Else Sommer                  /Thomas Hjortenberg

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top