Opfølgning på medlemsforslag i BR om at indføre et lavere klasseloft i den københavnske folkeskole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager til efterretning, at der ikke indføres et lavere klasseloft end den nationale ramme på 26 elever i indskolingen, som forventes implementeret fra skoleåret 2024/2025
2. at ”Medlemsforslag om at indføre et lavere klasseloft i den københavnske folkeskole" udvalgshenvist af Borgerrepræsentationen den 2. marts 2023 hermed er håndteret.

Problemstilling

Socialistisk Folkeparti stillede den 2. marts 2023 et medlemsforsalg til BR om at sænke klasseloftet på de københavnske folkeskoler. Af medlemsforslaget fremgår det, at forvaltningen skal vende tilbage med en model for sænkning af klasseloftet til 24 elever i Børnehaveklasse til 2. klasse og 26 elever i 3.-9. klasse, jf. bilag 1.

Medlemsforslaget skal ses i sammenhæng med den nationale aftale i finansloven, hvor der er besluttet et klasseloft på 26 elever pr. klasse i indskolingen. Det nationale klasseloft bliver forventeligt implementeret fra skoleåret 2024/2025. I praksis vil medlemsforslaget således være en udvidelse af den nationale ramme.

Løsning

Forvaltningen har undersøgt, hvad det vil kræve at implementere medlemsforslaget.

En udvidelse af den nationale ramme vil medføre en stigning i drifts- og anlægsudgifter, da forslaget vil give flere klasser på folkeskolerne, der skal afsættes midler til. Herunder er en oversigt over, hvor mange ekstra klasser, et lavere klasseloft forventes at medføre årligt i børnehaveklasse. Forventningen er baseret på indskrivningen til tidligere skoleår, og hvor mange klasser det forventes, at der derefter skal oprettes med et lavere klasseloft.

Tabel 1. Indskrivning til børnehaveklasse baseret på klasseloft

Som det fremgår af tabel 1, så betyder et lavere klasseloft, at der skal oprettes flere klasser hvert år. Med det nationale klasseloft på 26 elever forventes det, at der skal oprettes mellem 5-10 nye klasser, mens der med 24 elever pr. klasse skal oprettes 15-20 nye klasser.

Ovenstående er en teoretisk beregning baseret på tidligere års skoleindskrivninger, hvor skolernes elevantal det pågældende år er divideret med klasseloftet. Der er derfor en del usikkerhed ved estimatet, men en sænkelse af klasseloftet vil uanset betyde, at der skal oprettes flere klasser hvert år i børnehaveklassen, hvilket vil give en betydelig merudgift til både drift og anlæg. 

Driftsøkonomi

Med et klasseloft på 24 elever i børnehaveklasse til 2. klasse følger en ekstra årlig driftsudgift på mellem 13-26 mio. kr. svarende til 5-10 klasser pr. årgang og 15-30 ekstra klasser i alt. Den årlige driftsudgift pr. klasse er 880.000 kr.

Hvis det ikke er muligt at lave klassesammenlægninger efter 2. klasse, følger den ekstra driftsudgift de følgende klassetrin, hvilket vil øge driftsudgifterne betydeligt. Dertil giver det ekstra antal klasser et øget behov for medarbejderressourcer på skolerne.  

Anlægsøkonomi

Hvis klasseloftet sænkes til 24 elever i børnehaveklassen, er der behov for 5-10 nye skolespor i forhold til den nationale ramme. Baseret på maksimalpris pr. skolespor + 25 pct. i stedsspecifikke udgifter vil det give en samlet anlægsudgift på mellem 650-1,3 mia. kr. Maksimalprisen pr. skolespor er 101,9 mio. kr.

I praksis kan anlægsudgiften være større eller mindre, da det vil afhænge af den konkrete fordeling af eleverne og eksisterende kapacitet på skolerne.

Klassestørrelser

Udover de øgede udgifter vil en sænkelse af klasseloftet have betydning for den gennemsnitlige klassekvotient i de københavnske folkeskoler.

Af tabel 2 fremgår den gennemsnitlige klassestørrelse pr. årgang med det nuværende klasseloft på 28 elever pr. klasse. Oversigten viser, at der i gennemsnit er 22,6 elever i klasserne på almenområdet, mens der i børnehaveklasse er 23,1 elever pr. klasse.

Tabel 2. Gns. klassekvotient på almenområdet opgjort på klassetrin (5/9 2022)

Hvis klasseloftet sænkes til 24 eller 22 i børnehaveklasse, vil klasserne i gennemsnit starte med ca. 21 og 19 elever pr. klasse, da det ikke er muligt at lave en fuldstændig effektiv fordeling af eleverne. Det vil udfordre klasser med udsivning og skolernes økonomiske bæredygtighed. 

Mulig implementering

Hvis det politisk ønskes, at der skal indføres et lavere klasseloft end den nationale ramme, er det forvaltningens anbefaling, at områder som i forvejen er presset på kapacitet ikke omfattes. Fx skolerne i Ørestad, hvor et lavere klasseloft vil give skolerne yderligere kapacitetsudfordringer, da der i en årrække er problemer med at få plads på skolerne til bydelens børn. Derudover kan det være problematisk, hvis det ekstra behov for klasser opstår i områder, hvor det ikke er muligt at udvide de eksisterende skoler. Det kan betyde, at forvaltningen skal igangsætte kapacitetsafhjælpende foranstaltninger eller rokere ved skolernes distrikter i større omfang end der ellers tidligere blevet gjort. Heraf kan følge, at flere forældre oplever skift af distriktsskole og længere skolevej end tidligere. Endelig skal det nævnes, at der forventeligt vil følge flere klassesammenlægninger med end tidligere, da skolerne efter 2. klasse vil lægge klasser sammen, når det er muligt, for at undgå udgifter til små klasser.

Samlet er konklusionen, at et lavere klasseloft vil øge både drifts- og anlægsudgifter markant, og det vil samtidigt udfordre skolernes kapacitet i visse områder af byen. Dertil kan forældrene opleve flere distriktsændringer, længere skolevej og hyppigere klassesammenlægninger.

Et lavere klasseloft kan forventeligt gøres gældende fra skoleåret 2024/2025, hvor den nationale ramme ligeledes træder i kraft. Klasseloftet skal besluttes af BR jf. folkeskoleloven, da det vil medføre en ændring af skolestrukturen. Derudover skal der besluttes finansiering til klasseloftet i forbindelse med Budget 2024 eller Overførselssagen 2023/2024.

Politisk handlerum

BUU kan vælge ikke at godkende forvaltningens indstilling og fx bestille et budgetnotat til Budget 2024 på en yderligere sænkelse af klasseloftet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.