Styrket trivsel for københavnske børn og unge

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at budgetpakke om styrket trivsel for københavnske børn og unge til forhandlingerne om budget 2024, godkendes
2. at udvalget træffer beslutning om, hvordan merudgifter på specialområdet skal håndteres inden for Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomiske ramme.

Problemstilling

Trivselsudfordringen blandt børn og unge ses både landsdækkende og internationalt. Den er kompleks, og der er behov for at sætte ind med initiativer på flere fronter. Denne sag stiller især skarpt på skolernes rolle ift. at styrke elevernes trivsel og stoppe stigningen i andelen af børn, der har behov for specialtilbud.

I København viser den nationale trivselsmåling for tredje år i træk et væsentligt fald i trivslen blandt kommunens ældste elever og en markant negativ udvikling i resultaterne i forhold til sidste skoleår hos de yngste elever. Samtidig har der i de senere år på landsplan været en generel stigning i elever, der har behov for specialtilbud. I København har andelen af elever i specialtilbud siden 2019/20 ligget nogenlunde stabilt, men der er sket en forskydning mod mere omfattende og dyrere tilbud.

Der er brug for varig finansiering af merudgifterne på området og samtidig behov for at fastlægge et princip for, hvordan budgetoverskridelser på specialområdet skal håndteres indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomi, så der fremadrettet skabes bedre transparens og de to seneste års åbning af budgettet i forbindelse med 1. prognose bedre kan undgås. Det gælder fremtidige merudgifter, herunder det forventede merforbrug for 2024 i den udstrækning, det ikke dækkes i budget 2024.

Børne og Ungdomsudvalget har bestilt og parterne bag aftalen om overførselssagen for 2022/23 har med afsæt i trivselsudfordringen for københavnske børn og unge og de stigende udgifter til specialområdet aftalt, at forvaltningen til brug for forhandlingerne om budget 2024 skal udarbejde en samlet budgetpakke (bilag 1).

Løsning

Som afsæt for udarbejdelsen af budgetpakken har Børne- og Ungdomsforvaltningen indsamlet centrale pointer fra forskning og erfaring på området - herunder gennemført en omfattende inddragelsesproces med elever, forældre, skoleledere, lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, faglige organisationer m.fl. (bilag 2). Forvaltningen har derudover evalueret indsatserne i indsatsplanen i Plads til Forskellighed for at trække på erfaringerne fra de sidste fire års arbejde.

Forskning og erfaringsindsamlingen peger på, at stærke børne- og ungefællesskaber er helt afgørende for børn og unges trivsel. Derudover er der identificeret nogle mere specifikke temaer, som fx skoledagens længde, variation i undervisningen, mødetider, fysiske rammer, indflydelse på egen læring, mulighed for at tale med en voksen mm. som væsentlige elementer for trivslen i skolen. Evalueringen af Plads til Forskellighed viser, at indsatserne generelt har været gode og styrket skolernes arbejde med inkluderende fællesskaber, men også at store forandringer tager tid.

Elementer i budgetpakken

Budgetpakken er opdelt i fem sammenhængende indsatser som aftalt i OFS 22-23 og rummer initiativer for i alt 740,9 mio. kr. over fire år, hvoraf 473,0 mio. kr. vedrører stigende udgifter til specialområdet. Indsatserne er uddybet i bilag 1 og er som følger:

1. Udløb af indsatsplanen Plads til Forskellighed (30,0 mio. kr. i 2024 og frem) og styrket PPR (6,6 mio. kr. i 2024 og frem)

Indsatsplanen videreføres med særligt fokus på styrkelse af skolernes inkluderende fællesskaber, ressourcecentre og områdesupporten. Som tilvalg er der foreslået ekstra midler til at styrke PPR med flere psykologer, så børn og familier kan få lettere og hurtige hjælp fra PPR.

2. Dækning af stigende udgifter til specialområdet (120,5 mio. kr. i 2024 og 117,5 mio. kr. i 2025 og frem)

Der er behov for finansiering af stigende udgifter til specialområdet, der skyldes flere elever med behov for specialtilbud og en forskydning mod dyrere tilbud. Der afsættes desuden midler til hurtig opfølgning på budget og regnskabsprognoser, så der kan sættes tidligt ind ved fremtidige merudgifter og midler til, at forvaltningen kan igangsætte et arbejde med at tilpasse kategorier og takster, så tilbagevenden til almen understøttes, og så midlerne fra specialområdet i stedet kan investeres i at udvikle en mere rummelig, inkluderende og dannende folkeskole for alle børn.

3. Udløb af midler til børn og unges almene trivsel (14,0 mio. kr. årligt i 2024-2027)

Der iværksættes åbenskoletilbud til alle skoler om digital dannelse og kompetenceudvikling i forældrekommunikationen. Der afsættes desuden midler til lokale prøvehandlinger på skolerne, hvor skolerne med afsæt i fire tematiske rammer selv beslutter, hvordan de bedst viderefører arbejdet med at styrke elevernes trivsel og fællesskaber.

4. Familiens rolle i børn og unges trivsel (6,2 mio. kr. i 2024 og 7,4 mio. kr. i 2025 og frem)

Der afsættes midler til flere skolesocialrådgivere på skolerne, der bl.a. skal arbejde med fravær og overgangen fra dagtilbud, dels sættes fokus på klassefællesskabet og forældrekommunikationen gennem en udvidelse af idrætsprojektet, der har vist gode resultater.

5. Forebyggende evidensbaserede tiltag (6,9 mio. kr. i 2024 og 10,1 mio. kr. i 2025 og frem)

Der etableres en ”Åben dør” med afsæt i erfaringerne fra ”Sammen på sporet” hos sundhedsplejersken, hvor eleverne hurtigt kan få en samtale ved tidlig mistrivsel. Derudover afsættes midler til bevægelse (BOB), som kan styrke arbejde med bevægelse på mellemtrin og udskoling.

Trivselspakken er en del af løsningen

Budgetpakken udgør en vigtig investering i elevernes trivsel og skolernes arbejde med inkluderende fællesskaber og dækker det aktuelle merforbrug på specialområdet. Men indsatsen kan ikke løse trivselsudfordringen alene og skal ses i sammenhæng med andre tiltag som fx den styrkelse af fritidsområdet, der blev sat midler af til i budget 2021 – og med den tidlige, forbyggende indsats for de helt små børn i sundhedsplejen i budget 2023. Initiativerne til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere afsat i budget 2023 forventes desuden også at kunne understøtte elevernes trivsel.

Princip for håndtering af merudgifter på specialområdet

For at skabe transparens efter to år hvor udvalget har skulle beslutte kompenserende besparelser i løbet af året, foreslår forvaltningen, at udvalget beslutter et af følgende principper, i tilfælde af merforbrug på specialområdet (specialundervisning og specialdagtilbud):

1) Besparelsen fordeles med 75 pct. på undervisningsrammen og 25 pct. på specialområdet, svarende til en fordeling efter områdernes relative størrelser. Princippet ligger i forlængelse af den principbeslutning som BUU traf d. 18. dec. 2019, dog således at specialdagtilbud nu også medtages.

2) Besparelsen fordeles ligeligt på alle bevillingsområder, så områderne nedskrives med samme procentandel. Dermed vil dagtilbudsområdet, som udgør 44 pct., levere den største besparelse.

3) Besparelsen udmøntes inden for specialområdet alene (specialundervisning og specialdagtilbud). Øvrige områder friholdes. Merudgifter på 100 mio. kr. om året vil betyde en besparelse på 7,5 pct. af bevillingerne på specialområdet.

I budgetpakken foreslås etableret en endnu tidligere varsling af merudgifter på området. Det vil dermed blive muligt for udvalget hurtigere at gribe aktivt ind med kompenserende besparelser i forbindelse med udmøntning af budget og for så vidt muligt at undgå besparelser i løbet af året. Udvalget vil fortsat følge udgifterne til området i prognosesagerne.

Politisk handlerum

Der er vedlagt forslag til budgetpakke om trivsel. Udvalget og partierne kan herudover bestille yderligere budgetnotater.

Hvis der ikke afsættes midler til budgetpakken i forbindelse med budget 2024, vil der i forbindelse med udmøntningssagen i november 2023 skulle findes 120,5 mio. kr. i 2024 og 117,5 mio. kr. fra 2025 og frem inden for Børne- og Ungdomsforvaltningens ramme til dækning af merudgifter på specialområdet samt til en tættere udgiftsopfølgning og til at igangsætte et arbejde med at tilpasse kategorier og takster, så tilbagevenden til almen understøttes, og så midlerne fra specialområdet i stedet kan investeres i almenmiljøet. Hertil kommer evt. 44,0 mio. kr. årligt til fortsættelse af Plads til forskellighed og trivselstiltag i forlængelse af Corona.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve