Ny budgetmodel for dagtilbud – før 2. høring

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til ny budgetmodel for dagtilbud sendes i høring.

Problemstilling

Den nuværende budgetmodel blev indført med klyngeorganiseringen i 2010. Den er løbende blevet justeret i takt med udmøntning af nye initiativer og effektiviseringer. For at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed i institutionernes økonomi og lave en model, der understøtter de politiske beslutninger om normeringer og ledelse, udarbejdes forslag til en ny budgetmodel (BUU 25.05.2022). De faglige organisationer - BUPL og LFS - og forældreorganisationen KFO har tilsluttet sig behovet for en ny model.

Forslagene til en ny budgetmodel fordeler de ca. 3,1 mia. kr. om året, som de kommunale og selvejende dagtilbud får til aflønning af pædagogisk personale og ledelse. Der ændres ikke ved fordelingen af midler til drift, rengøring, mad og lignende, da de stadig vil blive tildelt efter de nuværende kriterier. Der tilføres eller fratages ikke midler med en ny budgetmodel, og der ændres ikke tildeling af midler til ledelse eller i principperne for styring. Det er fortsat op til de kommunale klynger og de selvejende institutioner at udmønte de tildelte midler i henhold til de fastsatte politiske og juridiske rammer, samt deres faglige vurdering.

Løsning

Udvalget har besluttet, at forvaltningen skal arbejde videre med tre modeller, der på forskellig vis tilgodeser ønsker og kritikpunkter til det forslag til ny budgetmodel, som tidligere har været i høring. Fælles for de tre modeller er en ”grundpakke”, der rydder op i skævheder i den nuværende budgetmodel og understøtter det generelle ønske om forudsigelighed og gennemsigtighed. Elementerne i grundpakken og de tre forslag til ny budgetmodel er uddybet i bilag 1. Konsekvenserne for de enkelte institutioner fremgår af bilag 2-5.

Forvaltningen har haft løbende dialog med de faglige organisationer, KFO, klynge- og netværksledere m.fl. om ny budgetmodel. Inddragelsen har primært handlet om formidling til decentrale enheder og tilpasning af modellerne.

Grundpakken

Oprydning - I takt med udmøntning af nye initiativer og effektiviseringer er der sket en skævvridning mellem tildelingen til hhv. vuggestue og børnehave. Den nuværende budgetmodel tildeler således lidt mere end det dobbelte i pladsprisen pr. vuggestuebørn end pr. børnehavebørn, hvilket ikke er i overensstemmelse med beslutningen om minimumsnormeringer. Denne skævhed fjernes derfor, så pladsprisen bliver det dobbelte for vuggestuebørn som for børnehavebørn. Samme skævhed fjernes for de få særlige småbørnspladser, som 8 institutioner har for børn under 3 år i børnehave. I den nye budgetmodel vil de i stedet få vuggestuepladsprisen.

Pulje – Puljen til ”Mere pædagogisk personale” fra Finansloven 2015 på 11,6 mio. kr. fordeles med den nuværende model til 25 vuggestuer udvalgt på baggrund af socioøkonomi. Puljen nedlægges for at forsimple budgetmodellen. Tildelingen af midler efter socioøkonomiske kriterier håndteres i stedet entydigt i én bevilling til formålet.

Ledelse – Tildelingen til pædagogiske ledere, klyngeledere og netværksledere er i den nuværende budgetmodel en del af pladsprisen, som institutionerne får pr. indskrevet vuggestue- og børnehavebarn. Dermed fremgår det ikke tydeligt af en selvstændig budgetpost, hvor stort budgettet til ledelse er i de enkelte klynger og institutioner. Derudover afregnes budgettet med det faktiske antal børn.

I den nye model foreslås det at synliggøre bevillingen til ledelse som en selvstændig budgetpost og ligge den fast fra årets start uden afregning ved at tildele et budget pr. normeret plads. Der ændres ikke ved den samlede bevilling til ledelse, og der ændres ikke ved den særbevilling, som gives til ledelse med afstand mellem afdeling jf. principper for ledelse tæt på børnene (BR 02.06.2022).

Socioøkonomi - Tildeles i dag til institutioner efter to kriterier; antal og andel børn med en svag socioøkonomisk baggrund. Antal-kriteriet betyder, at store relativt ressourcestærke institutioner tildeles midler alene fordi, at de har mange børn. Samtidig kan små institutioners andel af børn med en svag socioøkonomisk baggrund variere relativt meget fra år til år, hvilket giver store budgetudsving. Det foreslås derfor i stedet at tildele til institutioner ud fra ESCS (Economic, Social and Cultural Status).

ESCS bruges på skoleområdet og giver en gennemsnitlig score for den samlede børnegruppes socioøkonomiske baggrund. ESCS varierer mindre end de nuværende to kriterier, og antallet af børn er ikke et kriterie. Efter ønske fra bl.a. Københavns Forældreorganisation (KFO) foreslås et skæringspunkt for tildeling til institutioner ved 0,1 ESCS. Det betyder, at alle de institutioner, der har en børnegruppe med svagere baggrund end gennemsnittet af børnefamilier i København, vil blive kompenseret for det.

Tre modeller

Model 1 svarer til den model der tidligere har været i høring. Modellen skaber større budgetsikkerhed, men mindre incitament til at modtage ekstra børn i løbet af året. Der gives 800 mio. kr. eller ca. 30 pct. af budgettet til pædagogisk personale som en grundbevilling, der fordeles ud fra det børnetal, som institutionen er normeret til. 70 pct. af budgettet afregnes fortsat ud fra det antal børn der er indskrevet.

Den nye grundbevilling erstatter den nuværende tildeling pr. hus. Når grundbevillingen i stedet gives efter det normerede antal børn i institutionen, vil særligt små institutioner have svært ved at finansiere deres faste personaleudgifter Derfor er der i modellen en ekstra grundbevilling på 100.000 kr. til små institutioner op til 2 grupper.

Model 2 ligger tæt op ad den nuværende budgetmodel. Grundbeløb pr. hus øges til 180.000 kr. pr. hus fra det nuværende beløb på 170.000 kr., da der i høringssvarene blev efterspurgt en model der tilgodeser små institutioner og institutioner på flere matrikler. Model 2 understøtter i mindre grad end model 1 og 3 ensartede normeringer pr. barn på tværs af institutionerne. I model 2 bliver hele budgettet til personale afregnet ud fra det antal børn der er indskrevet.

Model 3 understøtter ens normeringer pr. barn på tværs af institutionerne. I modellen øges pladsprisen på bekostning af bevillinger pr. hus og for særlige fysiske forhold. I høringssvarene ønskede en række institutioner en budgetmodel, der i højere grad end i dag understøtter minimumsnormeringer på hver enkelt institution, hvilket denne model understøtter.

I modellen er der ikke en grundbevilling til pædagogisk personale, og de fleste særbevillinger, som institutionerne modtager på baggrund af deres fysiske forhold, afskaffes. Konkret bliver særbevillinger til institutioner for adskilt badeværelse, udendørs liggehal, trapper, elevator og enkeltliggende grupperum tilført pladspriserne. Den nuværende kompensation for adskilt legeplads og for udflyttere bevares, da dette kræver væsentligt ekstra pædagogiske personale.

I den nuværende model får 77 % af alle institutioner en eller flere kompensationer for fysiske forhold. Alle institutionerne har forskellige bygningsmæssige forhold, der påvirker den pædagogiske praksis, men som svært lader sig indfange af de nuværende kriterier, hvor der fx ikke skeles til om institutionen er moderne daginstitution eller en gammel bygning der oprindelig havde et andet formål. Midlerne tilføres i stedet pladsprisen.

Indfasning

Den nye budgetmodel foreslås at træde i kraft fra budget 2024. Forvaltningen foreslår en indfasningsperiode på 3 år, som gælder for alle institutioner. I år 1 vil de få eller miste 1/3 af det beløb, som budgettet ellers ville have ændret sig med. I år 2 vil ændringen være 2/3, og i år 3 vil modellen være fuldt indfaset.

Politisk handlerum

Udvalget kan stoppe arbejdet med ny budgetmodel, hvis ny budgetmodel ikke vurderes bedre end den nuværende.

Det er muligt at ændre samtlige elementer i modellerne, der sendes i høring. Fx kan al omfordeling fjernes for at få minimumsnormeringer på hver institution i model 3. De fysiske kompensationer kan også fjernes og tildelingen pr. hus øges i model 2.

Det vil være muligt for partierne at få medsendt eventuelle egne bemærkninger med høringen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Indstillingen sendes i ti ugers høring blandt relevante aktører, herunder LFS, BUPL, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd og Lokal MED i klyngerne.

På baggrund af høringssvarene fremlægger forvaltningen et endeligt forslag til ny budgetmodel forventeligt på BUU-mødet den 11. oktober 2023.

På baggrund af ønske fra Socialistisk Folkeparti efter 1. høring er der udarbejdet et budgetnotat om minimumsnormeringer til brug for forhandlingerne om budget 2024. Det er vedlagt som bilag 6.

Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde