B-sag: Behovsprognose 2023

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at behovsprognosen for 2023 tages til efterretning.

Problemstilling

Befolkningsprognosen for 2023 viser, at antallet af børn forsat vil stige i København, og der vil derfor være behov for at udvide den nuværende kapacitet. I 2023 er der 100.000 børn i alderen 0-15 år, hvilket forventes at stige til hhv. 111.000 og 114.000 børn i 2035 og 2050.

Det er en nedjustering fra befolkningsprognosen i 2022, hvor det blev forventet, at der i 2050 vil være ca. 121.000 børn i alderen 0-15 år. På dagtilbudsområdet betyder det en nedjustering på 4.000 børn, mens det på skoleområdet medfører en nedjustering på 3.000 børn.

Løsning

For at kunne løse det fremtidige kapacitetsbehov, udarbejder BUF hvert år en behovsprognose for, hvor og hvordan børnetallet forventes at udvikle sig. Behovsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen og søgningen til BUF's tilbud.

Derudover kan politiske beslutninger indvirke på behovet. Fx blev det i Finanslovsaftalen 2023 vedtaget, at der fra skoleåret 2024/2025 skal implementeres et klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse. Det medfører et øget behov for skolekapacitet, da færre elever kan indskrives pr. klasse.

På skoleområdet skal det dertil noteres, at der i København sker en relativ stor udsivning i de ældre klasser, dette medfører et mindre kapacitetsbehov i udskolingen end i indskolingen, hvilket skal medtænkes, når der planlægges ny skolekapacitet.

Endeligt skal det bemærkes, at jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, desto mere usikkerhed vil der være ved forudsigelserne, da både befolkningsudvikling og søgning kan ændre sig over tid.

Nedenfor gennemgås behovet for ny kapacitet på hvert område. Behovsopgørelserne viser det antal spor, grupper og pladser, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i Budget 2024 og kommende budgetter.

Skole - inkl. KKFO og klub

Skoleprognosen viser i 2023 et behov for 29 nye skolespor i 2050. Det er et fald på 7 skolespor fra prognosen i 2022. Faldet skyldes en nedjustering af det fremtidige børnetal. Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for skolesporene og fordelingen pr. bydel. Et positivt tal betyder, at der er et udbygningsbehov, mens et negativt tal betyder, at der er et overskud af skolespor. 

Som udgangspunkt planlægges der efter peak-behovet, som er året med det største udbygningsbehov i perioden frem til 2050. Udbygningsbehovet kan dog variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode. Det gælder f.eks. Ørestad, hvor der er et udbygningsbehov på 7 skolespor, selvom der i peak er behov for 8 skolespor. Det er dog kun i en treårig periode, og derfor planlægges der ikke efter dette.

Behovet er størst i Valby, Vesterbro / Kgs. Enghave, Ørestad, Nordhavn og Refshaleøen/Lynetteholm. Fælles for områderne er, at der pågår eller vil pågå byudvikling, som øger behovet for mere skolekapacitet. Ved opførelsen af et skolespor anlægges samtidigt KKFO-pladser samt fritids- og juniorklub som need-to kapacitet. Det forventede klasseloft på 26 elever i indskolingen fra skoleåret 2024/2025 er medregnet i udbygningsbehovet.

Tabel 1. Behov for nye skolespor uden anlægsbevilling

0 angiver, at der i det pågældende område ikke er udbygningsbehov.

I 2023 dækkes behovet i Ørestad af det fælles skoledistrikt. I Valby håndteres behovet i eksisterende kapacitet. Behovet i Nordhavn dækkes af ledig kapacitet på Østerbro, mens Refshaleøen dækkes af Indre By.

På nuværende tidspunkt er der 14 spor, som har fået anlægsmidler, og som er ved at blive etableret. Disse spor er trukket fra udbygningsbehovet. Projekter, som kun har fået planlægningsbevilling eller tidlig anlægsbevilling, er ikke trukket fra udbygningsbehovet. Det kan f.eks. være Skolen i Fælled By, som først trækkes fra udbygningsbehovet, når der er givet anlægsbevilling. Derfor er behovet i Ørestad forsat på 7 spor, selvom Skolen i Fælled By på sigt vil dække 5 spor ud af de 7 spor, som der er behov for.

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet er udbygningsbehovet frem mod 2050 på 283 grupper. Det er en nedjustering med 77 grupper i forhold til prognosen fra 2022. Faldet skyldes en nedjustering af det forventede børnetal. Som det fremgår af tabel 2, så er det særligt i byudviklingsområderne, at kapaciteten skal udbygges frem mod 2050.

Som udgangspunkt planlægges der også på dagtilbudsområdet efter peak, men udbygningsbehovet kan variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode. Det gælder f.eks. Indre By, hvor behovet dækkes af andre områder, og derfor er der ikke noget udbygningsbehov, selvom der i peak mangler 11 grupper.

Tabel 2. Behov for nye dagtilbudsgrupper uden anlægsbevilling

0 angiver, at der i det pågældende område ikke er udbygningsbehov.

Der er herudover ved at blive opført 165 grupper (heraf 38 grupper der allerede er åbnet i tidlig opstart), som ikke indgår i udbygningsbehovet.

Specialundervisning

Der er behov for 440 specialundervisningspladser, hvis der tages udgangspunkt i 2019- segregeringsprocenten, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2020.

Elevprognosen for specialpladser viser dog, at der er et stigende behov til elever med ADHD og autisme samt udviklingshæmmede. Hvis der skal tages højde for stigningen, skal der politisk besluttes en ny segregeringsprocent for behovsprognosen, som kan indgå i næste års arealplan. Med 2022-niveauet vil der være behov for 520 pladser, hvilket er en stigning på 80 pladser i forhold til behovsprognosen med den politisk besluttede segregeringsprocent. Nedenstående fremgår behovet med udgangspunkt i 2019 og 2022-niveauet.

Tabel 3. Behov for specialundervisningspladser med 2019-niveau uden anlægsbevilling

Tabel 4. Behov for specialundervisningspladser med 2022-niveau uden anlægsbevilling

Forvaltningen arbejder via tiltag som Plads til Forskellighed på at mindske behovet for specialtilbud, men der en risiko for, at der fremadrettet kan mangle pladser til kategori 3 og 4 børn, som er børn med ADHD, autisme og udviklingshæmmede, hvis der forsat planlægges efter 2019-niveauet.

Der er i arealplanen indlagt permanente løsninger i forhold til 2019-niveauet til elever med ADHD og autisme. Behovet på den korte bane dækkes af midlertidige løsninger med tidlig opstart til planlagte udvidelser.

Specialdagtilbud                                                                                              

For specialdagtilbud viser prognosen et behov på 43 pladser i 2035, hvor behovet forventes at toppe. Af tabel 4 fremgår en oversigt over det forventede behov. På basisområdet er der et udbygningsbehov på 41 pladser. Nogle af pladserne etableres ved at omlægge almenpladser til basispladser. Øvrige basisplaser vil indgå i kommende daginstitutionsprojekter i byudviklingsområder.

Tabel 5. Behov for nye særlige dagtilbudspladser og basispladser

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte ikke at tage befolkningsprognosen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Behovsprognosen indgår i forvaltningens arbejde med arealplaner, som udvalget forventeligt orienteres om via aflæggerbordet i tilknytning til BUU-mødet den 16. august 2023.

Tobias Børner Stax                         Sti Andreas Garde