Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn
Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
9. Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn
J.nr. 300793
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at
vedlagte konkurrenceprogram mv. for ny skole og institution i Sydhavn godkendes
og danner grundlag for arkitektkonkurrencen
at
udvalget udpeger 3 politikere/lægdommere blandt udvalgets medlemmer til
dommerkomiteen for arkitektkonkurrencen
at
der forelægges en redegørelse om resultatet af dommerkomiteens arbejde
for Børne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at
der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til afholdelse af
arkitektkonkurrence mv., idet udgiften afholdes på
Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbevilling for 2006, konto 3.01.3 Folkeskoler
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Indstillingen blev godkendt. Bo Asmus Kjeldgaard (F), Lars Rasmussen (A) og Louise Frevert (O) blev udpeget til dommerkomitéen.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget
besluttede på sit møde den 5. april 2006 (sagsnr. 300793) at iværksætte
proceduren vedrørende arkitektkonkurrencen for en ny skole og institution i
Sydhavn m.v., herunder udarbejdelse af konkurrenceprogram, gennemførelse af
prækvalifikation, idet det tillige blev besluttet at der ydes et beløb på
25.000 euro/ca. 180.000 kr. som vederlag til de deltagende arkitektfirmaer.
Forslag til konkurrenceprogram
vedlægges til godkendelse som grundlag for afholdelse af konkurrencen.
Konkurrenceprogrammet omhandler en 2-sporet skole med scienceprofil og med
tilhørende fritidsinstitution og en vuggestue-/børnehaveinstitution samt
mulighed for opførelse af en idrætshal.
Med Børne- og Ungdomsudvalgets
beslutning på mødet den 5. april 2006 er der på forhånd udvalgt 4
internationale arkitektfirmaer til at deltage i arkitektkonkurrencen. Med den
afholdte prækvalifikation har 32 – overvejende danske – arkitektfirmaer budt
ind på opgaven. Efter samråd med stadsarkitekten foreslås det, at 4 af disse
firmaer udvælges, således at der i alt deltager 8 arkitektfirmaer i
konkurrencen. Til Børne- og Ungdomsudvalgets mød
e den 21. juni 2006 foreligger
et præsentationsmateriale af arkitektfirmaerne.
Efter reglerne om afholdelse af
arkitektkonkurrencer nedsættes en dommerkomité efter gældende praksis, idet
Børne- og Ungdomsudvalget udpeger 3 lægdommere blandt udvalgets medlemmer.
Børne- og Ungdomsudvalget får forelagt en redegørelse om resultatet af
dommerkomiteens arbejde. Der søges en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til
gennemførelse af arkitektkonkurrencen.