Økonomistyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Økonomistyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
16. Økonomistyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen
span>J.nr. 308510
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget:
· At vedlagte redegørelse om økonomistyringen på folkeskoleområdet og fritidshjem- og klubområdet tages til efterretning
· At de foreslåede initiativer til forbedring af økonomistyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen sættes i værk og
· At der følges op på implementeringen af initiativerne og rapporteres herom til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget i regnskabsprognoserne i 2006 og 2007
RESUME
På baggrund af etableringen af den nye Børne- og Ungdomsforvaltning og et merforbrug i regnskab 2005 på 179,1 mill. kr. på driften besluttede Økonomiudvalget den 28. februar 2006 (ØU 63/06), at Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og Revisionsdirektoratet skulle udarbejde en kortlægning af den hidtidige økonomistyring på folkeskole-, fritidshjem- og klubområdet, redegøre for hvorfor styringen ikke har fungeret i 2004-2005 og opstille forslag til forbedring af økonomistyringen. Vedlagte rapport udgør denne redegørelse.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ikke forudset omfanget af
fejl, varighed og konsekvenser som følge af skiftet af lønleverandør i
kommunen, og forvaltningens økonomiske styring har ikke kunnet håndtere dette
skift trods forsøg på kompenserende tiltag, jf. nedenfor om lønsumsstyring og
controlling på løn.
Kortlægningen af økonomistyringen viser, at der har været mangler i den
hidtidige økonomistyring, herunder:
·
Der har ikke
været en entydig definition og fast forankring af budgetansvar i forvaltningen,
herunder fastlagt procedure for rapportering ved afvigelser
·
Budgetudmeldingen
til specielt skolerne har været kompleks, udmeldt af forskellige enheder i
centralforvaltningen, på forskellige tidspunkter, nogle dele i kr. og andre i
timer, nogle efter kalenderår andre efter skoleår
·
Styringen på
skolerne er vanskeliggjort af, at budgettet følger kalenderåret og ikke skoleåret
·
For de
timestyrede skoler har der centralt været fokus på timestyring og ikke på
opfølgning på den samlede ressourceanvendelse og budgetoverholdelse
·
Regnskabsprognoser
har ikke været baseret på indrapporteringer fra de decentrale institutioner og
skoler
·
For de
lønsumsstyrede institutioner og skoler har der manglet et værktøj til
lønsumsstyring, der var stillet i udsigt af lønleverandøren.
·
Skoler og
institutioner peger på, at der ikke har været de fornødne praktiske instrukser
og værktøjer i økonomistyringen
·
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen har manglet det styringsmæssige beredskab, der skulle ti
l
at håndtere den fejlmængde m.v., der var tilfældet med indførelsen af det nye
lønsystem.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ikke før 2004 haft et samlet
merforbrug.
Merforbruget i regnskaberne 2004 og 2005 kunne primært henføres til
lønområdet, herunder feriepenge, refusioner m.v. Samlet set må det konstateres,
at processer, værktøjer, datagrundlag og kompetencer i økonomistyringen har
ikke været tilstrækkelige – og dette bliver særligt tydeligt i forbindelse med
håndtering af den kompleksitet og fejlrettelser, der fulgte med indførelsen af
det nye lønsystem. Decentralt har institutioner og skoler ikke haft de nødvendige
instrukser eller kompetencer til at håndtere skiftet i lønsystem samtidig, med
at nogle af dem skulle overgå til lønsumsstyring i perioden. Derfor blev
merudgifterne på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område så store.
For så vidt angår merforbruget særligt i forbindelse med ferie og
refusioner er en væsentlig grund formentlig problemer med funktionaliteter og
registreringer i det system, der håndterer fravær i kommunen (VagtPlan).
Systemet blev indført i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med
skiftet i lønleverandør. Centralforvaltningen har i et vist omfang udviklet
alternative opfølgningsmuligheder til decentrale institutioner og skoler i form
af forbrugslister m.v., men samlet må det imidlertid konkluderes, at de
kompetencer og ressourcer, der i centralforvaltningen har været til opfølgning,
fejlrettelser m.v.- og som har kunnet tilvejebringes - har været
utilstrækkelige.
I forlængelse af kortlægningen af økonomistyringen og de konstaterede
mangler foreslås i rapporten 23 forslag til forbedring af økonomistyringen
(kapitel 6). Forslagene foreslås gennemført i tre tempi, der strækker sig over
det kommende år. Der er i prioriteringen lagt vægt på hurtigt at få den
påkrævede forbedring af økonomistyringen.
Det er direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har ansvaret
for at gennemføre de 23 forslag og opnå en økonomistyring, der lever op til
gældende regler i Københavns Kommune.
Forbedring af økonomistyringen "her og nu"
De tiltag, der er afgørende for at sikre, at der sker den nødvendige
opstramning af økonomistyring, er gennemført eller gennemføres i perioden frem
til august-september 2006. Tiltagene skal sikre, at økonomistyringen hurtigt
kommer på ret kurs.
Initiativer, der er gennemført:
·
Der er indført
lønsumsstyring på alle skoler pr. 1. januar 2006
·
Borgerrepræsentationen
har tiltrådt en ny ressourceudmeldingsmodel til skolerne (BR 69/06), hvilket er
en del af forslagene i vedlagte rapport
·
Entydig
definition og fastlæggelse af budgetansvar på alle organisatoriske niveauer. Da
dette har afgørende betydning, vil dette have første prioritet i Børne- og
Ungdomsforvaltningen, således at dette vil blive bragt på plads umiddelbart,
dog under hensyntagen til skolernes sommerferie.
Initiativer, der gennemføres frem til august–september 2006:
·
Budgetopfølgning
i større institutioner og rapportering ved større afvigelser
·
Indskærpelse af
Budget- og Regnskabshåndbogens regler om månedlige opfølgninger
·
Understøttelse
af decentrale institutioners styring af fravær og refusioner
·
Månedlig
opfølgning på indtægtsbudgettet i forhold til belagte pladser vedrørende
fritidshjem og klubber i lighed med daginstitutionsområdet
Forbedring af økonomistyringen i efteråret 2006
Indtil udgangen af 2006 gennemføres en række forslag, der blandt andet
er knyttet til budgetprocessen og budgetudmeldingen i Børne- og
Ungdomsforvaltningen ultimo året. Det drejer sig blandt andet om:
·
En forenklet
budgetudmelding til skoler og institutioner baseret på enhedspriser til hhv.
løn og øvrig drift – men hvor der samtidig er taget højde for de særlige
politiske prioriteringer og krav
·
Budgetopfølgning
i decentrale institutioner og skoler med rapportering ved større
budgetafvigelser (controlling)
·
Fastlæggelse af
organisatorisk forankring af plads- og kapacitetsstyringen i Børne- og
Ungdomsforvaltningen, herunder placering af ansvar for etablering af nye
pladser m.v.
·
Udarbejdelse af
enkle instrukser til de forskellige aktører til støtte i den daglige økonomistyring
·
Understøttelse
af de medarbejdergrupper, der arbejder med økonomistyring decentralt og i
distrikterne via kurser, workshops m.v.
Forbedring af økonomistyringen 1. halvår af 2007
En række forslag knytter sig til det kommende år, herunder regnskabsafslutning
primo 2007 og overførsler mellem årene. Disse forslag gennemføres i 1. halvår
af 2007.
·
Opstilling af
konkrete mål for økonomistyring og udvikling heraf til alle organisatoriske
dele af forvaltningen – f.eks. i kommende resultatkontrakter (incitamenter)
·
Afslutning af
institutionsregnskaber inden regnskabsåret afsluttes, og aflæggelse af
påtegnede regnskaber for decentrale institutioner, distrikter m.fl. til centralforvaltningen.
·
Indførelse af
ensartet håndtering af overførsler mellem årene
Herudover fastholdes kommunens mål om at nå økonomistyringsniveau 3
(aktivitetsstyring) i kommunens benchmarkingværktøj på Børne- og
Ungdomsforvaltningens institutioner.
I rapporten opstilles en tidsplan for forslagenes gennemførelse.
Det indstilles, at der sker en opfølgning på implementeringen af
initiativerne i forbindelse med de kvartalsvise regnskabsprognoser til
henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Børne- og Ungdomsforvaltningen blev etableret den 1. januar 2006 ved en sammenlægning mellem den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og daginstitutionsområdet fra den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Uddannelses- og Ungdomsforval tningens regnskaber for 2004 og 2005 er endt med et merforbrug på driften. Regnskab 2005 viste således et merforbrug på 179,1 mill. kr. på driften.
Borgerrepræsentationen har den 18. maj 2006 bevilget Børne- og
Ungdomsudvalget et internt lån på 179,1 mill. kr. i henhold til
bevillingsreglerne (BR 280/06). Lånet tilbagebetales med 41,7 mill. kr. årligt
i perioden 2007 til 2011.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ikke før 2004 haft et samlet
merforbrug.
Tabel 1.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget og regnskab 2004 og 2005, rammebelagt
drift, mill. kr., netto (løbende priser)
Bevillingsområde |
2004 |
2005 |
||||||
Vedtaget
budget |
Korrigeret
budget2 |
Regnskab |
Afvigelse |
Vedtaget
budget |
Korrigeret
budget2 |
Regnskab |
Afvigelse |
|
Folkeskole |
2.446,0 |
2.492,0 |
2.522,0 |
30,0 |
2.525,0 |
2.540,6 |
2.587,0 |
46,4 |
Ungdomsuddannelse |
434,8 |
450,2 |
443,5 |
-6,7 |
444,9 |
465,5 |
508,0 |
42,6 |
Voksenuddannelse |
185,2 |
189,6 |
208,4 |
18,8 |
185,4 |
218,5 |
227,2 |
8,7 |
Undervisning af voksne indvandrere |
52,6 |
53,4 |
40,0 |
-13,4 |
43,4 |
47,7 |
44,4 |
-3,3 |
Fritidshjem og klubber |
702,9 |
729,0 |
736,2 |
7,2 |
752,2 |
734,1 |
765,2 |
31,2 |
Administration1 |
114,9 |
111,3 |
111,5 |
0,2 |
107,3 |
58,0 |
111,5 |
53,6 |
I alt |
3.936,4 |
4.025,6 |
4.061,7 |
36,13 |
4.058,2 |
4.064,2 |
4.243,3 |
179,1 |
1:
Merforbruget i regnskab 2004 blev overført til budget 2005 som en negativ
tillægsbevilling, der blev placeret under bevillingsområdet Administration.
Denne negative tillægsbevilling afspejles i merforbruget på Administration i
2005.
2:
Korrigeret budget er vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger i løbet af året,
primært overførsler fra tidligere år.
3:
Merforbruget i regnskabet for 2004 udgør på grund af øvrige overførsler samlet
56,6 mill. kr. under rammebelagt drift.
I forbindelse med etableringen af den nye forvaltning og det
konstaterede merforbrug besluttede Økonomiudvalget den 28. februar 2006 (ØU
63/06):
"Børne- og Ungdomsforvaltningen skal i samarbejde med
Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen udarbejde en redegørelse for den
nuværende styring i forvaltningen, hvad der er baggrunden for, at styringen
ikke har fungeret i 2004-2005 på klub- og skoleområdet samt udarbejde en
detaljeret plan til forbedring af økonomistyringen. Der nedsættes en
styregruppe med deltagelse på direktionsniveau fra Børne- og
Ungdomsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Revisionsdirektoratet.
Redegørelsen skal forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget inden
sommerferien."
Vedlagte rapport udgør nævnte redegørelse.
Kommunernes Landsforenings Konsulentenhed (KLK) har gennemført en analyse
af folkeskolen og af de administrative konsekvenser og synergieffekter af ny
struktur (maj 2006). Vedlagte rapport om økonomistyringen og KLKs rapport
supplerer hinanden.
Vedlagte rapport om økonomistyring indeholder en kortlægning af
økonomistyringen (afsnit 5.1 og 5.2), en redegørelse hvorfor økonomistyringen
ikke har fungeret i 2004-2005 (afsnit 5.3) og opstilling af en række forslag
til forbedring af økonomistyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen (kapitel
6). Herefter følger en tidsplan for implementering af de opstillede forslag
(kapitel 7).
KLK har gennemført en analyse af folkeskolen og af de administrative
konsekvenser og synergieffekter af ny struktur (maj 2006). Vedlagte rapport om
økonomistyringen og KLKs rapport supplerer hinanden.
Kortlægning af den hidtidige økonomistyring på folkeskoleområdet
Overordnet var budgettet på folkeskoleområdet marginalbudgetteret
suppleret med midler baseret på den demografiske udvikling. Folkeskolebudgettet
blev herefter fordelt på hhv. decentrale institutioner og en række afdelinger i
centralforvaltningen.
Budgetudmeldingen til folkeskolerne har bestået af dels ressourcer til
løn/timer og dels ressourcer til øvrig drift. For så vidt angår udmeldingen af
ressourcer til løn/timer har økonomistyringen på folkeskoleområdet i den
betragtede periode været præget af, at nogle skoler deltog i et forsøg med
lønsumsstyring, mens andre fortsat var timestyrede.
I økonomistyringen centralt i årets løb har skolerne været betragtet
som én helhed og fokus var på opfølgning og styring på de udmeldte timer til
folkeskolerne. Den interne kommunikation i centralforvaltningen vedrørende
indgåelse af lokalaftaler har ikke været god nok, og controllingen på løn har
båret præg heraf. Regnskabsprognoser var baseret på opdaterede elevtal på
forskellige områder og indrapporteringer fra centrale afdelinger, men ikke på forventede
forbrugstal indrapporteret fra skolerne. Der blev ikke foretaget en særskilt
opfølgning på skolernes brug af driftsmidler ud fra en vurdering af den samlede
budgetmæssige betydning.
Økonomistyringen af dagpengeområdet i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
var præget af, at forvaltningen i forbindelse med skiftet af lønsystem i
kommunen - som den eneste forvaltning - skulle implementere et nyt system til
registrering af fravær m.v. (VagtPlan). Implementeringen voldte
vanskelligheder, da der var problemer med funktionaliteter og
vejledningsmateriale. Centralforvaltningen stillede i et vist omfang
alternative forbrugslister m.v. til rådighed for de decentrale institutioner og
skoler, men samlet set var opgaven mere omfattende, end forvaltningen havde
forudset. Konkret på dagpengeområdet blev der ikke af lønleverandøren udskrevet
dagpengeskemaer fra 1. juni til 30. september 2004, og da fristerne for fremsendelse
af dagpengeskemaer til bopælskommunen er relativt korte, betyder det, at den
enkelte skole/institution har et tab af refusionsindtægt.
Styringen på skolerne handlede overordnet om at tilpasse
ressourceanvendelsen i skoleåret med den planlægning, der er foretaget af den
enkelte lærers arbejdstid, og samtidig overholde budgettet i kalenderåret.
For hvert skoleår opgøres et (positivt eller negativt) resttimetal, der
indregnes i det efterfølgende skoleårs timeudmelding for så vidt angår de
timestyrede skoler. De lønsumsstyrede skoler har overførselsadgang mellem
kalenderåret. Regnskabsaflæggelsen centralt har været præget af, at styringen
af timer foregik på skoleår og oplysninger fra timestyringen kunne således ikke
anvendes til at identificere afvigelser på hovedaktiviteten undervisning på
folkeskolerne. Fra 1. januar 2006 er alle skoler lønsumsstyrede.
Kortlægning af den hidtidige økonomistyring på fritidshjem- og
klubområdet
I lighed med folkeskoleområdet har budgettet på fritidshjem- og
klubområdet været marginalbudgetteret suppleret med midler baseret på den
demografiske udvikling. Udgiftsbudgettet blev fordelt på hhv. decentrale
institutioner og en række afdelinger i centralforvaltningen. Driftsudgifter
budgetteres adskilt fra budgetteringen af forældrebetalingen.
Budgetudmeldingen til fritidshjem og klubber baseres på den enkelte
institutions normering. Den faktiske belægning har de senere år udgjort 98 % af
normeringen. Der er en politisk vedtaget pladsgaranti på området. For
juniorklubber og ungdomsklubber har institutionerne selv stået for indskrivning
og opkrævning af betaling. Der er nu indført en ny klubmodel, der betyder, at
forældrebetalingen opkræves centralt.
Udmeldingen af budget til fritidshjem og klubber følger kalenderåret,
og er opdelt i en lønramme til en række personalekategorier og et driftsbudget.
Driftsbudgettet er opdelt i ejendomsudgifter, fast udgifter og fleksible
udgifter, idet sidstnævnte bliver reguleret ved ændring i normeringen.
Fritidshjem og klubber var også med i lønsumsstyringsforsøget, men da området
allerede var lønsumsstyret, var det her kun præmisserne, der var ændret.
Regnskabspro
gnoser har været baseret på forventede antal pladser og
beregnede forventede pladspriser, men var ikke baseret på indrapporteringer fra
institutionerne. I centralforvaltningen stod Børne- og Ungeområderne for
opnormering af institutionen, Bestiller - og Planlægningsenheden stod for den
langsigtede planlægning og dimensionering af området, og Økonomiområdet stod
for opfølgningsansvaret. Der var således ikke af disse årsager sammenfald
mellem beslutningskompetence og budgetansvar i centralforvaltningen.
I forbindelse med regnskabet sker der en justering af lønbudgettet ud
fra afvigelser i den faktiske belægning i forhold til det normerede, så
institutionen kun får dækket de reelle aktiviteter. Der er overførselsadgang
mellem regnskabsårene for fritidshjem og klubber.
Baggrunden for at styringen ikke har fungeret i 2004-2005
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ikke forudset omfanget af
fejl, varighed og konsekvenser som følge af skiftet af lønleverandør i
kommunen, og forvaltningens økonomiske styring har ikke kunnet håndtere dette
skift trods forsøg på kompenserende tiltag, jf. nedenfor om lønsumsstyring og
controlling på løn.
Kortlægningen af økonomistyringen viser, at der har været mangler i den
hidtidige økonomistyring, herunder:
·
Der har ikke
været en entydig definition og fast forankring af budgetansvar i forvaltningen,
herunder fastlagt procedure for rapportering ved afvigelser
·
Budgetudmeldingen
til specielt skolerne har været kompleks, udmeldt af forskellige enheder i
centralforvaltningen, på forskellige tidspunkter, nogle dele i kr. og andre i
timer, nogle efter kalenderår andre efter skoleår
·
Styringen på
skolerne er vanskelliggjort af, at budgettet følger kalenderåret, hvilket ikke
er tilfældet for skoleåret
·
For de
timestyrede skoler har der været fokus på timestyring og ikke på opfølgning på
den samlede ressourceanvendelse og budgetoverholdelse, og denne styring har
ikke været robust i forhold til at håndtere den kompleksitet, der fulgte med
indførelsen af det nye lønsystem i kommunen
·
Regnskabsprognoser
har ikke været baseret på indrapporteringer fra de decentrale institutioner og
skoler
·
For de
lønsumsstyrede institutioner og skoler har der manglet et værktøj til
lønsumsstyring, der var stillet i udsigt af lønleverandøren.
·
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen har manglet det styringsmæssige beredskab, der skulle til
at håndtere den fejlmængde m.v., der var tilfældet med indførelsen af det nye
lønsystem
Merforbruget i regnskaberne 2004 og 2005 kunne primært henføres til
lønområdet, herunder feriepenge, refusioner m.v. Samlet set må det konstateres,
at processer, værktøjer, datagrundlag og kompetencer i økonomistyringen har
ikke været tilstrækkelige – og dette bliver særligt tydeligt i forbindelse med
håndtering af den kompleksitet og fejlrettelser, der fulgte med indførelsen af
det nye lønsystem. Decentralt har institutioner og skoler ikke haft de
nødvendige instrukser eller kompetencer til at håndtere skiftet i lønsystem
samtidig, med at nogle af dem skulle overgå til lønsumsstyring i perioden.
Derfor blev merudgifterne på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område så store.
For så vidt angår merforbruget særligt i forbindelse med ferie og
refusioner er en væsentlig grund formentlig problemer med funktionaliteter og registreringer
i det system, der håndterer fravær i kommunen (VagtPlan). Systemet blev indført
i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med skiftet i
lønleverandør. Centralforvaltningen har i et vist omfang udviklet alternative
opfølgningsmuligheder til decentrale institutioner og skoler i form af
forbrugslister m.v., men som ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet afhjælpe
problemerne.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
i perioden kanaliserede alle kvalificerede ressourcer til at løse problemer i
forhold til den enkelte lønmodtager og til aflastning af de løn- og
personaleadministrative medarbejdere for at effektivisere sagsbehandlingen
(etablering af call-center, brug af vikarbureau m.v.). Forvaltningen måtte
efter flere forsøg konstatere, at det ikke var praktisk muligt at tiltrække
supplerende kvalificeret personale på området.
Forslag til forbedring af økonomistyringen i Børne- og
Ungdomsforvaltningen
I forlængelse af kortlægningen af økonomistyringen og de konstaterede
mangler foreslås i rapporten 23 forslag til forbedring af økonomistyringen
(kapitel 6).
Forslagene foreslås gennemført i tre tempi, der strækker sig over det
kommende år. Der er i prioriteringen lagt vægt på hurtigt at få den påkrævede
forbedring af økonomistyringen.
Det er direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har ansvaret
for at gennemføre de 23 forslag og opnå en økonomistyring, der lever op til
gældende regler i Københavns Kommune.
Forbedring af økonomistyringen "her og nu"
De tiltag, der er afgørende for at sikre, at der sker den nødvendige
opstramning af økonomistyring, er gennemført eller gennemføres i perioden frem
til august-september 2006. Tiltagene skal sikre, at økonomistyringen hurtigt
kommer på ret kurs.
Initiativer, der er gennemført:
·
Der er indført
lønsumsstyring på alle skoler pr. 1. januar 2006
·
Borgerrepræsentationen
har tiltrådt en ny ressourceudmeldingsmodel til skolerne (BR 69/06), hvilket er
en del af forslagene i vedlagte rapport
·
Entydig definition
og fastlæggelse af budgetansvar på alle organisatoriske niveauer. Da dette har
afgørende betydning, vil dette have første prioritet i Børne- og
Ungdomsforvaltningen, således at dette vil blive bragt på plads umiddelbart,
dog under hensyntagen til skolernes sommerferie.
Initiativer, der gennemføres frem til august–september 2006:
·
Budgetopfølgning
i større institutioner og rapportering ved større afvigelser
·
Indskærpelse af
Budget- og Regnskabshåndbogens regler om månedlige opfølgninger
·
Understøttelse
af decentrale institutioners styring af fravær og refusioner
·
Månedlig
opfølgning på indtægtsbudgettet i forhold til belagte pladser vedrørende
fritidshjem og klubber i lighed med daginstitutionsområdet
Forbedring af økonomistyringen i efteråret 2006
Indtil udgangen af 2006 gennemføres en række forslag, der blandt andet
er knyttet til budgetprocessen og budgetudmeldingen i Børne- og
Ungdomsforvaltningen ultimo året. Det drejer sig blandt andet om:
·
En forenklet
budgetudmelding til skoler og institutioner baseret på enhedspriser til hhv.
løn og øvrig drift – men hvor der samtidig er taget højde for de særlige
politiske prioriteringer og krav
·
Budgetopfølgning
i decentrale institutioner og skoler med rapportering ved større
budgetafvigelser (controlling)
·
Fastlæggelse af
organisatorisk forankring af plads- og kapacitetsstyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen,
herunder placering af ansvar for etablering af nye pladser m.v.
·
Udarbejdelse af
enkle instrukser til de forskellige aktører til støtte i den daglige
økonomistyring
·
Understøttelse
af de medarbejdergrupper, der arbejder med økonomistyring decentralt og i
distrikterne via kurser, workshops m.v.
Forbedring af økonomistyringen 1. halvår af 2007
En række forslag knytter sig til det kommende år, herunder
regnskabsafslutning primo 2007 og overførsler mellem årene. Disse forslag
gennemføres i 1. halvår af 2007.
·
Opstilling af
konkrete mål for økonomistyring og udvikling heraf til alle organisatoriske
dele af forvaltningen – f.eks. i kommende resultatkontrakter (incitamenter)
·
Afslutning af
institutionsregnskaber inden regnskabsåret afsluttes, og aflæggelse af
påtegnede regnskaber for decentrale institutioner, distrikter m.fl. til centralforvaltningen.
·
Indførelse af
ensartet håndtering af overførsler mellem årene
Herudover fastholdes kommunens mål om at nå økonomistyringsniveau 3
(aktivitetsstyring) i kommunens benchmarkingværktøj på Børne- og
Ungdomsforvaltningens institutioner.
I rapportens kapitel 7 opstilles en tidsplan for forslagenes
gennemførelse.
Det indstilles, at der sker en opfølgning på implementeringen af
initiativerne i forbindelse med de kvartalsvise regnskabsprognoser til
henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomudvalget.
ØKONOMI
Der er ingen særskilte økonomiske konsekvenser af nærværende indstilling
MILJØVURDERING
Ikke relevant
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Rapport: Økonomistyring
i Børne- og Ungdomsforvaltningen – en
kortlægning af den hidtidige økonomistyring på folkeskoleområdet og fritidshjem/klubområdet
og forslag til forbedring af økonomistyring i forvaltningen
Peter Rasmussen Claus
Juhl