Kvalitetsrapport for folkeskolen 2017

Udvalget skal tage stilling til kvalitetsrapporten for 2017, herunder om sagen giver anledning til temaer, som udvalget ønsker at vende tilbage til samt forslag om yderligere en skole på faglig handlingsplan, at to skoler afslutter og syv skoler fortsætter på faglig handlingsplan.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskole for 2017 godkendes
2. at to skoler afslutter og syv skoler fortsætter på faglig handlingsplan samt at yderligere en skole kommer på faglig handlingsplan fra august 2018 for at forbedre det faglige niveau

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

    3. at udvalget drøfter om sagen giver anledning til temaer, som udvalget ønsker at vende tilbage          til

Problemstilling

Kommunerne skal hvert andet år ifgl. folkeskoleloven udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne, herunder beslutte om der er skoler, der skal på faglig handlingsplan. En faglig handlingsplan skal udarbejdes, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende. Se bilag 1 om baggrund for kvalitetsrapporten og skoler på faglig handlingsplan.

Løsning

De væsentligste formål med den kommunale kvalitetsrapport (bilag 2) er at:

1. Formidle et samlet billede af den generelle kvalitet på skolerne i Københavns Kommune. 

2. Danne grundlag for faglig dialog, både politisk og på de enkelte skoler, der skal sikre den ønskede udvikling på skolerne fremover.

Der er desuden udarbejdet en lokal kvalitetsrapport for hver skole, som er drøftet i skolebestyrelsen. Den lokale kvalitetsrapport danner afsæt for de kvalitets- og supportsamtaler forvaltningen gennemfører med skoleledelserne i første kvartal 2018. (Årshjul for arbejdet med den faglige kvalitet i skolerne fremgår af bilag 3).  

Overordnet viser rapporten, at den positive udvikling, der har været kendetegnende for byens skoler gennem de seneste fire år fastholdes, og at der i nogle sammenhænge er sket en yderligere positiv udvikling. De centrale resultater er bygget op omkring de fem politisk besluttede pejlemærker, som skolerne har arbejdet målrettet efter de sidste fire år (BUU 2013): faglighed, chancelighed, ungdomsuddannelse, trivsel samt tillid og attraktivitet. De fem pejlemærker lægger sig tæt op ad de nationale mål, som blev vedtaget ifm. folkeskolereformen (pejlemærker og nationale mål er uddybet i bilag 2):

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem professionel viden og praksis.

Sagen skal ses i sammenhæng med 'Status for realisering af folkeskolereformen' og 'Styrket udskoling for alle', der også omhandler emner med betydning for folkeskolens udvikling.

Centrale resultater (se uddybning i bilag 2 s. 5-6)

• Faglighed - Alle elever skal være dygtigere: Resultaterne i de bundne prøver i 9. kl. ligger stabilt på 6,84. København er dog ikke helt på niveau med landsgennemsnittet på 7,0. I de nationale test ses der en særlig positiv udvikling, hvor eleverne i 3. kl. i matematik nu lever op til målsætningen om, at 80 % skal klare sig godt eller bedre end det. Yderligere er andelen af dygtige elever steget i læsning på 2., 4., og 8. klassetrin, og for første gang ligger skolerne i København over landsgennemsnittet i 5 ud af de 6 nationale test i dansk og matematik.
• Chancelighed - Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes: Der har gennem de seneste fem år gennemgående været en stigning i karaktergennemsnittet ved prøverne blandt de 20 % svageste, og andelen af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik har de seneste tre år været stabil.
• Trivsel - Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives: Eleverne i København trives ligeså godt, som eleverne gør i resten af landet. I løbet af de tre år undersøgelsen har været gennemført, er andelen, der er glade for deres skole vokset, og samtidig oplever færre børn, at de bliver mobbet.
• Ungdomsuddannelse - Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse: Fra 2012/13 til 2016/17 er andelen af unge, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse steget fra 82,6 % til 86,5 %. Fremgangen skyldes især en konstant stigning i andelen af en årgang, som i dag er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse (73,7 %). Modsat har andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, været svagt faldende og udgør i dag 11,5 % af en årgang.
• Tillid og attraktivitet - Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen: I 2017 valgte 62 % af forældrene til børn i 0. klasse den lokale distriktsskole, 15 % valgte en anden folkeskole og 23 % en privatskole. Det har været nogenlunde stabilt de seneste år. Der en svag stigning i elevfraværet fra 6,9 % i skoleåret 2014/15 til 7,0 % i skoleåret 2016/17. I hele landet er der en lille stigning i elevfraværet, hvor København ligger væsentlig over landsgennemsnittet, der er på 5,65 % i skoleåret 2016/17. Der har været en positiv udvikling i både sygefravær og trivsel blandt medarbejderne på skolerne.

Selvom der gennemgående er en positiv udvikling i arbejdet med pejlemærkerne for byens skoler, er der også nogle væsentligste udfordringer, som det er vigtigt at være opmærksom på.

• Flere skoler skal have bedre resultater i de bundne prøver: Knap to tredjedele af byens skoler får ikke det gennemsnit i de bundne prøver, som man kunne forvente, når man sammenholder deres gennemsnit med skoler, der har et sammenligneligt elevgrundlag. 
• Forskellen mellem de et- og tosprogede elevers faglige præstationer og trivsel i skolen skal mindskes: Der er fortsat et ganske stort gab mellem de tosprogede og de etsprogede elevers gennemsnit ved de bundne prøver i 9. kl. Ligesom de tosprogede elever svarer mere negativt på spørgsmålet om, hvor ofte de er glade for deres skole.
• Fraværet blandt elever skal mindskes: Kommunen har i en årrække haft fokus på at mindske elevfraværet. Det er dog endnu ikke er lykkedes at sænke fraværet. Udvalget får en status på elevfraværet på fællesmødet med Socialudvalget i foråret 2018.   
• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse: Det nationale mål er, at 25 % af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. I dag er det 11,5 % af en årgang, som er i gang med en erhvervsuddannelse 15 måneder efter at have forladt 9. klasse.

Faglig handlingsplan

Kommunen har et fælles ansvar for elevernes læring og udvikling. Derfor er opgaven med at løfte det faglige niveau på udfordrede skoler en opgave, som påhviler alle aktører i ledelsesstrengen og fordrer et tæt samarbejde på tværs af alle niveauer. For de skoler, der er på faglig handlingsplan, udarbejdes der en konkret plan for den enkelte skole. Handlingsplanen vil indeholde en beskrivelse af, hvorfor skolen er på faglig handlingsplan og de tiltag, der iværksættes, herunder tidsplaner for tiltagene samt ansvarlige og den forventede effekt. De forskellige indsatser skal imødekomme den enkelte skoles behov og tiltagene justeres løbende med henblik på at målrette, tilpasse og optimere supporten til den enkelte skoles specifikke udfordringer.

Forvaltningen foreslår, at Vigerslev Allé og Lykkebo Skole afslutter faglig handlingsplan, at Lundehusskolen, Kirsebærhavens, Ålholm, Rødkilde, Tingbjerg, Blågård og Tagensbo Skole forstætter på faglig handlingsplan, samt at Skolen på Amagerbro kommer på faglig handlingsplan for at forbedre det faglige niveau. Med det nye forslag vil der således være 11 skoler er på faglig handlingsplan. 

Skolerne er i udgangspunktet på handlingsplan i en periode på to år, hvorefter perioden udløber. En skoles periode kan herefter indstilles til forlængelse, hvis den ønskede forandring på skolen ikke er blevet indfriet, eller hvis det faglige niveau fortsat er udfordret. Forvaltningen foretager den endelige vurdering af skolernes behov for forlængelse med udgangspunkt i en vurdering af skolens data og opnåede forudsætninger efter arbejdet med indsatserne i handlingsplanen. Dette betyder også, at skoler der ikke endnu har styrket de faglige resultater - i nogle situationer - kan vurderes til at være i en positiv udvikling, ud fra en ledelsesmæssig vurdering af skolens samlede organisatoriske og udviklingsmæssige situation. Skolerne kan således have opbygget de nødvendige ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger, der gør det muligt at frembringe en positiv faglig udvikling, hvorfor det i givet fald indstilles, at skolen derfor ikke bør fortsætte på handlingsplan.

Når en skole afslutter faglig handlingsplan følges skolens udvikling i de årlige kvalitets- og supportsamtaler mellem skoleledelsen og områdechefen. Her foretages en løbende vurdering af, om skolen udvikler sig i den ønskede retning. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, så overvejes det om skolen igen skal på faglig handlingsplan eller have anden individuel skræddersyet support.

Af bilag 4 fremgår baggrunden for udvælgelsen af - og status på - skoler, der afslutter, forlænger eller påbegynder faglig handlingsplan.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender kvalitetsrapporten for 2017, videresendes sagen til behandling i Borgerrepræsentationen i marts 2018. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år, og næste kvalitetsrapport fremlægges derfor primo 2020.

Næste gang udvalget skal tage stilling til skoler til faglig handlingsplan vil være i foråret 2019.

 

Tobias Børner Stax                    /Mette Seneca Kløve

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev drøftet.