Behovsprognose og aktuel status over pladssituationen på 0-6 års området
Behovsprognose og aktuel status over pladssituationen på 0-6 års området
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
2. Behovsprognose og aktuel status over pladssituationen på 0-6 års området
J.nr. 317971
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget:
at udvalget tager behovsprognosen for dagpasningsområdet (0-5 år) til efterretning.
at udvalget tager til efterretning, at forvaltningen, på baggrund af behovsprognosen for dagpasningsområdet, fremlægger en revideret udbygningsplan for udvalget i oktober 2006.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Der udarbejdes
årligt en behovsprognose for dagpasningsområdet (0-5 år) i Københavns Kommune.
Prognosen er udarbejdet af et eksternt konsulentfirma, Dynasoft, og prognosen
går fra september 2006 frem til juni 2010.
Behovsprognosen
giver et billede af udviklingen i behovet for daginstitutionspladser i Københavns
Kommune indenfor normalområdet.
Dynasoft har
opdateret forudsætningerne i denne behovsprognose i forhold til prognosen fra
2005. Det er især justeringer i den interne befolkningsprognose i København
(2006), som har haft indflydelse på justeringerne i pasningsbehovet i
København. Der er eksempelvis en større fraflytning fra udvalgte bydele end
forventet i den interne befolkningsprognose fra 2005.
I bilag 1, til
denne indstilling, bliver behovsprognosen for daginstitutionsområdet
præsenteret, i både ord og grafik.