Medlemsforslag om udbedring af svampeangreb på Brønshøj Skole
Medlemsforslag om udbedring af svampeangreb på Brønshøj Skole
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
16. Medlemsforslag om udbedring af svampeangreb på Brønshøj Skole
J.nr. 323001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Majbritt Mamsen (C) har på udvalgsmødet den 6. september 2006 anmodet om, at få følgende sag på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden:
"Jeg vil gerne vide, hvad forvaltningen gør for at udbedre skaderne som følge af svampeangreb på Brønshøj Gammel Skole, der er en filial af Brønshøj Skole.
Der er ligeledes konstateret fugt på Brønshøj Skole, hvor forvaltningen vil lave en kosmetisk lapning af skaderne. Hvis fugten skal forsvinde, skal der imidlertid drænes rundt om skolen, hvilket jeg mener, man bør gøre frem for at kaste gode penge efter dårlige ved at lappe kosmetisk. Det hjælper jo kun for synet, men ikke for sagen.
Jeg ønsker at man får lavet en undersøgelse af, hvad det koster at få drænet rundt om Brønshøj Skole og udsætte den kosmetiske udbedring, indtil der er gjort noget reelt ved fugten.
Jeg ønsker, at udvalget drøfter denne sag på førstkommende udvalgsmøde og også eventuelle lignende sager fra andre skoler, hvor man også smider penge efter det kosmetiske frem for at ordne det reelle problem".
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Medlemsforslaget blev drøftet.
RESUME
Majbritt Mamsen (C) har på udvalgsmødet den 6. september anmodet om at få en sag på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden om midlertidige arbejder på Brønshøj Skole som følge af svampeangreb.