Mødedato: 20.06.2012, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Behovsprognose 2012 - UDSAT SAG

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til behovsprognose 2012 og drøfte mulighederne for at tilvejebringe kapacitet til behovet i kommende anlægsbudgetter.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager behovsprognosen for dagtilbud, skole, fritid, klub og specialområdet til efterretning

2. at udvalget drøfter mulighederne for at sikre en kapacitet, der modsvarer behovet på dagtilbud, skoler, fritidsinstitutioner og specialområdet ved næstkommende budget

3. at forvaltningen til mødet den  29. august 2012 fremlægger forslag til anlægsplan for budget 2013 og derpå følgende budget  2014 - 2018 på baggrund af udvalgets drøftelse

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 13. juni 2012
Sagen blev udsat.

Problemstilling

Gennem de seneste 10 år har København haft et støt voksende behov for dagtilbud, skoler, fritidsinstitutioner og specialpladser på grund af et voksende antal børn og unge i byen.

I dag er der ca. 96.900 børn og unge i København. Den nye befolkningsprognose fra 2012 og fremefter viser, at der fortsat forventes en tilvækst i antallet af børn og unge i København, og at tilvæksten ventes at fortsætte. Om fem år forventes der at være ca. 105.300 børn og unge. I 2022 forventes antallet af børn og unge at være vokset til ca. 114.300, dvs. en tilvækst på 8.400 børn og unge på 5 år og 17.400 børn og unge de næste 10 år.

For at imødekomme det stigende behov er der allerede gennemført en række udbygninger. Kommunen har i perioden 2010 - 2012 iværksat yderligere udbygninger af 110 nye dagtilbudsgrupper (Budget 2012) og 19 nye skolespor. Udbygningerne skal dække behovet for dagtilbudsspladser til 2015 og de igangsatte skoleudvidelser skal dække hovedparten af behovet på skoleområdet og sikre pladsgarantien i fritidshjem/KKFO. På specialundervisningsområdet er der iværksat udbygning med 76 specialskolepladser (Budget 2011).

Forvaltningen har i marts 2012 modtaget den nye befolkningsprognose for København som helhed, og for Københavns enkelte bydele. Helt overordnet viser denne befolkningsprognose, at den forventede tilvækst i 0-5 års børn kommer 2 - 3 år senere end ventet i befolkningsprognosen fra 2011, mens tilvæksten i skolebørn er hurtigere end ventet i befolkningsprognosen fra 2011. 

Forvaltningen fremlægger behovsprognosen for skole, fritid, dagtilbud og specialundervisningsområdet, som bygger på ændringerne i befolkningsprognosen for København og søgningen til folkeskolerne, dagtilbud og fritidstilbud, samt visitation til specialområdet.

Løsning

Nedenstående tabel sammenholder sidste års befolkningsprognose (2011) med den opdaterede befolkningsprognose (2012) på 0-15 års området.




Befolkningsprognose 2011 sammenlignet med befolkningsprognose 2012

Tabel 1

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

0-5 år

2012P

1.426

2.094

2.653

3.155

3.694

4.190

4.933

5.931

6.900

7.958

8.960

2011p

1.691

2.912

3.771

4.460

5.102

5.609

6.028

6.520

7.094

7.735

8.426

5-15 år

2012p

1.226

2.339

3.634

4.950

6.293

7.253

8.041

8.916

9.788

10.609

11.489

2011p

916

1.896

2.922

4.028

5.071

6.036

6.879

7.790

8.630

9.417

10.201

Kilde: Befolkningsprognose 2011 og 2012 for København (Koncernservice, Økonomiforvaltningen)

Tabellen viser på 0-5 års området, at den forventede tilvækst på 3.771 børn i 2014 nu er udsat til 2016 - 2017 i den nye befolkningsprognose. På skoleområdet viser tabellen, at tilvæksten på 2.922 børn i 2014 forventes at indtræffe i 2013 eller 2014, altså ca. et år tidligere.

På baggrund af ændringerne i befolkningsprognosen og søgning samt visitation til skoler, dag- og fritidstilbud, har Børne- og Ungdomsforvaltningen beregnet behovet for dagtilbudspladser til 2015 og på skoleområdet frem til 2022.

Behovet for dagtilbudspladser og skolespor er derefter sammenholdt med den eksisterende kapacitet på områderne, både den nuværende kapacitet og de udvidelser, der er igangsat. Herefter er der konkluderet på, hvad der er behov for fremadrettet.

Tabel 2: Samlet København til 2015

Tilbud

Igangsat udbygning

Beregnet behov udover igangsat udbygning på kort og lang sigt

Dagtilbudsgrupper

110 grupper i forbindelse med Budget 2012     

Behov dækket på langt sigt (fra 2014). På kort sigt (2012 - 2013) er der behov for tidlig opstart af 32 kommende børnegrupper (kommende finansierede anlægsprojekter)*. 

Fritidshjem/KKFO

76 grupper

29 grupper i 2015 (forudsat der etableres 12 grupper fritidshjem/kkfo på tre skolespor i budget 2013). Behovet vokser yderligere på længere sigt.

Klub

0 pladser

10 - 11 år: 0 pladser i 2015.
10 - 13 år: 3.000 pladser** i 2015
14 - 17 år: 4 klubfællesskaber i 2015

Skole

19 spor

15 spor i 2015.
Heraf foreslås 3 spor igangsat i budget 2013, 6 spor igangsættes i 2014 og 6 spor igangsættes i budget 2015

 Specialområdet 76 pladser på Øresundsskolen, Fensmarksskolen og Frederikssundsvejens Skole  Skolebehovet er dækket i 2015
64 basispladser i dagtilbud 0 - 5 år i 2015
50 basispladser i fritidstilbud 6 - 13 år i 2015
250 Klubpladser 14 - 17 år i 2015

* Det bemærkes, at 30 timers sprogpladser ikke er medtaget i behovsprognosen for 2012. Der  vurderes ikke at være behov for yderligere kapacitet af 30 timers pladser før 2015.

  
** Hvis 12 og 13 årige børn udmeldes af klubberne, kan pladsgarantien for de 10-11 årige børn opretholdes - dvs. ingen behov for udbygning af klubberne. Skal der være plads til alle børn (10 - 13 år), skal der etableres op til ca. 3.000 klubpladser de kommende tre år.

 

Behovsprognoserne for de respektive områder fremgår af bilag 1-6. Hovedkonklusionerne er:


0-5 års området

Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer fortsat, at pasningsgarantien på 0-5 års området indenfor 4 km kan indføres i 2014. Der er dog på kort sigt behov for at igangsætte tidlig opstart af kommende projekter i udvalgte områder (Vanløse, Amager, Bispebjerg og Vesterbro) for at kunne opretholde pasningsgarantien i København samlet set. På længere sigt er der behov for at omlægge pladser (eksempelvis fra børnehavepladser til vuggestuepladser) for at kunne opfylde pasningsgarantien i udvalgte distrikter, jf. bilag 1.

Skoleområdet
Tilvæksten på skoleområdet betyder, at behovet for udvidelse af skolerne fremrykkes, og anlægsplanen bør justeres. Der er behov for at igangsætte udvidelser af skolekapaciteten med op til 15 spor i 2015. Forvaltningen foreslår at igangsætte de første 3 spor i budget 2013 på skoler, som er undersøgt og som kan udbygges (Lergravsparkens Skole, Brønshøj Skole og Kirsebærhavens Skole). De resterende 12 spor foreslås igangsat i budget 2014 og 2015 i takt med, at der findes byggemuligheder på de resterende spor i områderne. Blandt andre er Skolen på Islands Brygge foreslået udskudt til budget 2014, idet forvaltningen skal have undersøgt byggemulighederne på denne skole i forhold til fredningslinier på Fælleden. Skolen kan bære 5 spor i indskolingen i en årrække, da Ørestadseleverne er flyttet til den nye skole i Ørestad City i indeværende skoleår.

Fritidshjem/KKFO-området
På fritidshjems-/KKFO-området kommer der et behov på 29 grupper frem til og med 2015. Behovet er beregnet på baggrund af de fritidsgrupper:

  • Der mangler på grund af udsatte skole- og fritidsudbygninger
  • De øvrige skole- og fritidudbygninger, der vil mangle frem til og med 2015
  • 4 grupper til fordeling af sprogtestede elever imellem områderne. 

De fritidstilbud, der mangler ved de tre skolespor, som ønskes igangsat med budget 2013, er ikke medregnet. De vil fremgå af anlægsønskerne til udvidelse med i alt 3 skolespor. Ligeledes er de fritidspladser, som allerede er finansieret i budget 2012 eller tidligere, ikke medtaget i ovenstående behov, da de allerede er medtaget i behovsprognosen som eksisterende kapacitet.

Der er på fritidshjem/KKFO-området behov for at etablere afhjælpende foranstaltninger i takt med, at behovet for fritidshjems/KKFO-pladser vokser, før den nødvendige skole- og fritidshjems/KKFO-kapacitet er etableret.

Fritidshjemmenes/KKFO’ernes nuværende kapacitet kan ikke, i samme grad som skolerne, midlertidigt opsuge det forventede stigende behov, før den nødvendige kapacitet er etableret.

Klubområdet
Såfremt der kun opretholdes pladsgaranti for de 10 og 11 årige børn, er der tilstrækkeligt med klubpladser samlet set i byen. Skal der også være pladsgaranti for 12 og 13 årige børn, der søger klubberne, mangler der i dag ca. 1.300 pladser - stigende til ca 3.000 pladser i 2016. Grænsen for merindskrivningsaftaler med klubberne er nået, og det er forvaltningens vurdering, at klubberne ikke fortsætter endnu et år med sådanne løsninger.

På 14 - 18 års området arbejdes der i øjeblikket på en ny klubstruktur med en organisering i "ungeområder" efter geografi og socioøkonomi, jf. sagen om Klubfællesskaber (2012-82150), som behandles på dette møde. Ønsker til de nye "klubfællesskaber" bliver medtaget i anlægsplanen.

Specialområdet
Der er på specialområdet behov for at anlægge 64 0-5 års pladser inden 2015, hvis dækningen skal være 100 pct. i de mest pressede måneder. Det foreslås, at udvidelser sker ved at udvide antallet af basispladser på 0-5 års området, hvilket er i overensstemmelse med ”Tidlig indsats og inklusionspakken”, som BUU vedtog i december 2011.

Dækningsgraden på specialfritidshjem og -klubområdet er uensartet og historisk fordelt. Analysen af specialfritidshjem- og klubber viser, at der er specialklubbørn, uden klubtilbud, som opfylder plads i specialfritidshjem.

På specialfritidshjemsområdet (6-13 år) vurderes der at være behov for yderligere ca. 50 basispladser til elever, som er enkeltintegreret på almenskoleområdet. Mens der på specialklubområdet (14-17 år) vurderes at være behov for yderligere ca. 250 specialklubpladser målrettet børn med ADHD/autisme og generelle indlæringsvanskeligheder i specialskoler og klasserækker samt elever, som er enkeltintegreret på almenskoleområdet.

På specialundervisningsområdet løses behovet for plads til børnene ved at omlægge uudnyttet kapacitet i de inkluderende tilbud til fleksible pladser på almenskolerne og ved udbygning af Frederikssundsvejens Skole, Øresundsskolen og Fensmarksskolen. Hermed løses demografitilvæksten de kommende år på specialundervisningsområdet. Der vil således først være behov for udbygninger fra 2017 ved 100 pct. dækning af pladsbehovet. De inkluderende tilbud på skolerne forudsætter, at der ved ombygning og udbygninger af skoler sikres plads til fleksible tilbud.

Midlertidige løsningsmodeller
Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter de mulige midlertidige løsningsmuligheder, herunder:
1. mulighederne på dagtilbudsområdet (0-5 år) for tidlig opstart af 32 børnegrupper for at sikre det kortsigtede behov frem til 2014, hvor pasning inden for fire kilometer forventes genindført.
2. mulighederne på skoleområdet for udskydelse af projekter og midlertidige løsninger
3. mulighederne på fritidshjem/KKFO området for etablering af fritidsgrupper på skoler før skolerne udbygges og midlertidig opstart af andre fritidsgrupper, indtil der eksisterer et konkret skoleprojekt.
4. mulighederne på klubområdet for at oprette nye pladser, så der bliver plads til både garantibørn (10-11 år) og børn, der ikke har pladsgaranti (12-13 år) i klubberne, samt mulighederne for at oprette klubfællesskaber.
5. mulighederne på specialområdet for at løse behovet, der følger af stigende børnetal, samt at omlægge pladser til inkluderende tilbud

I bilag 7 præsenteres metoden for udarbejdelse af behovsprognoser på henholdsvis 0-5 års området, fritidstilbud, skoleområdet og specialområdet.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af de behandlede modeller fremlægges i forbindelse med udvalgsbehandlingen af anlægsbudgettet. Forud for anlægsbudgettet foretager forvaltningen en konkret vurdering af anlægspriserne for etablering af de skolespor og pladser, der er behov for. Disse konkrete vurderinger af de enkelte projekter forelægges for Børne- og Ungdomsudvalget den 29. august 2012 således, at den konkrete økonomi kan indgå i budgetlægning for budget 2013.

Videre proces

På baggrund af den beregnede behovsprognose vil forvaltningen fremlægge et forslag til et revideret anlægsbudget for 2013 for udvalget.


                       Else Sommer                          /Henriette Bjørn Nielsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top