Kvalitetssikrings- og målstyringskoncept for folkeskolerne

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

6.      Kvalitetssikrings- og målstyringskoncept for folkeskolerne

  J.nr. 2007-23032

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal tage stilling til kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet for folkeskolerne. Konceptet er en del af Faglighed for Alle.

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),   1.  at udvalget godkender kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet for folkeskolerne   Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007   Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat: For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, V og Louise Frevert (løsgænger) Imod stemte 1 medlem. Ø   Khaled Mustapha (Ø) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten er imod kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet for folkeskolerne. Det er vores opfattelse, at disse nye tiltag vil skabe mere administrativt arbejde for den enkelte skole. Desuden vil den enkelte lærer opfatte det som mere kontrol og mistillid fra politikernes side til deres arbejde. Disse tiltag vil på ingen måde gavne børnenes udvikling, men de er til for at tilfredsstille politikernes egne behov."

 

Problemstilling

Det er som en del af Faglighed for Alle (FFA) besluttet, at der skal ske en række ændringer i kvalitetssikringen og målstyringen for folkeskolerne. Det er sket i sammenhæng med andre ændringer for skoleledelsen, idet kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet i høj grad angår det ledelsesmæssige niveau på skolen. Konceptet skal sammentænkes med kvalitetsrapporterne for folkeskolen. Konceptet vil efter tilpasning blive sammentænkt med det kommende overordnede styringskoncept for BUF.

 

Løsning

Kvalitetssikringen for folkeskolerne i BUF bygger på den grundopfattelse, at den udførende instans skal beholde ansvaret for, at arbejdet udføres professionelt og med høj kvalitet. Det gælder skolelederen i forhold til forvaltningen, og det gælder medarbejderen i forhold til skolelederen. Derfor skal det professionelle råderum bevares, og konceptet baseres på tillid til kvalificeret opgavevaretagelse.

 

Samtidig er åbenhed og dokumentation et krav i offentlig opgavevaretagelse. Alle instanser skal således udvikle en stærk evalueringskultur, og konceptet baseres på en udviklingsorienteret dialog.

 

Endelig skal de politiske beslutninger om kvalitet i folkeskolen, således som de kommer til udtryk i primært FFA, sikres gennemslagskraft i skolernes praksis. Derfor skal skolernes udvikling i højere grad målrettes og prioriteres.

 

Med baggrund i ovenstående består kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet af følgende elementer, her anført i kronologisk orden:

·        Kvalitetsrapporten

·        Resultatsamtalen

·        Virksomhedskontrakten

Disse tre elementer vil fremover indgå i en årlig cyklus.

 

Udvalget har tidligere godkendt en overordnet beskrivelse af kvalitetsrapporten. Denne indstilling fokuserer derfor på processen efter kvalitetsrapporten.

 

Der afholdes en resultatsamtale mellem skolelederen og distriktschefen, når kvalitetsrapporten er udarbejdet og har været i høring i skolebestyrelsen. Samtalen afholdes inden efterårsferien. I samtalen besluttes, hvilke områder af skolens arbejde, der skal indgå i virksomhedskontrakten. Beslutningen tager udgangspunkt i de eventuelle problemområder, som kvalitetsrapporten har dokumenteret. Skoleleder og distriktschef priorite rer i fællesskab områderne, således at der i hver skoles virksomhedskontrakt maksimalt indgår 3-5 områder, hvor der skal opstilles mål og indsatser. Samtalen danner grundlag for beslutningen om, hvilke områder af virksomhedskontrakten, der udløser resultatløn.

 

Efter resultatsamtalen har skolen (skoleledelsen, skolebestyrelsen og skolens medarbejdere) ca. to måneder til at drøfte forslag til, hvordan skolen vil arbejde med de relevante områder, dvs. hvilke indsatser skolen vil sætte i gang for at løse udfordringerne. I denne proces kan skolen indkalde hjælp fra distrikt og centralforvaltning.

 

Inden årets udgang afholdes en ny samtale mellem skolelederen og distriktschefen. Her præsenterer skolelederen skolens forslag til mål og indsatser. På baggrund af forslagene udarbejdes en virksomhedskontrakt med følgende punkter:

·        Problemstillinger/målområder

·        Indsatser, hvor skolen skal udarbejde handleplaner

·        Målepunkter

·        Succeskriterier/resultatmål

·        Evalueringstidspunkter for de enkelte indsatser

·        En opgørelse af hvilke konkrete punkter, der kan udløse resultatløn

Bilag 1 viser et eksempel på, hvordan selve aftalen kan se ud inkl. udvalgte områder.

 

En række områder vil typisk kræve en flerårig indsats, derfor kan målene være enten etårige eller flerårige. Der skal dog inden for hvert prioriteret område forekomme etårige resultatmål.

 

Virksomhedskontrakten er herefter skolens pejlemærke for arbejdet med områderne. Aftalen har fastsat områder og indsatser i en proces præget af dialog mellem de relevante parter. Derefter har skolelederen det ledelsesmæssige rum til at sikre gennemførelsen af indsatserne.

 

Året efter gentages processen. I resultatsamtalen drøftes i anden og følgende omgange både kvalitetsrapporten og det foregående års virksomhedskontrakt.

 

Kvalitetssikrings- og målstyringskonceptet vil blive evalueret i forbindelse med henholdsvis midtvejsevalueringen og slutevalueringen for Faglighed for Alle.

 

Økonomi

Økonomien til konceptet er indeholdt i hhv. arbejdet med kvalitetsrapporten og i Faglighed for Alle.

 

Videre proces

Konceptet vil indgå i det samlede styringskoncept for BUF.

 

Der planlægges for samtlige skoleledere og distrikter et en-dagskursusforløb primo september, hvor der sættes fokus på konkretisering af virksomhedskontrakten.

 

Bilag

1.      Udkast til virksomhedskontrakt

 

        

 

                                          Else Sommer                      /                     Jan Dehn