Møderække 2008
Møderække 2008
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
22. Møderække 2008
J.nr. 2007-36152
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til forslag til mødeplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2008.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF)
indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1.
at BUU´s mødeplan for 2008 godkendes Børne-
og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007 Udvalget vedtog, at alle de fastlagte eftermiddagsmøder holdes fra kl. 16-19.30. Budgetmødet udvides til 3½ time. Alle møder holdes på Rådhuset.
|
PROBLEMSTILLING
I henhold til § 3, stk. 2, i
forretningsorden for BUU skal der for hvert regnskabsår træffes beslutning om
en mødeplan, der angiver tidspunkter og sted for afholdelsen af møderne i
udvalget.
LØSNING
BUF har udarbejdet vedlagte forslag til mødeplan for
BUU i 2008.
Efter forretningsordens § 3, stk. 3 holdes udvalgets
møder normalt på onsdage. I forslaget er udvalgets møder
planlagt dels som
morgenmøder og dels som eftermiddagsmøder.
Forvaltningen foreslår, at udvalgets møder
fortrinsvis afholdes i udvalgsværelset på Rådhuset, men at udvalget en gang
hver tredje måned holder udvalgsmøde på en skole, institution el. lign. inden
for udvalgets område. Udvalgets møder er planlagt til 3½ times varighed med to
til tre ugers mellemrum.
I forslag til mødeplan er møderne foreslået planlagt
dels som otte morgenmøder og dels som ti eftermiddagsmøder. Morgenmøderne
foreslås afholdt mellem kl. 8.15-11.45 og eftermiddagsmøderne foreslås afholdt
mellem kl. 15.00-18.30. Mødet den 30. april 2008 foreslås forbeholdt behandling
af budgetforslag 2009. I marts afholdes budgetseminar i tidsrummet fredag den
7. marts 2008 kl. 12.00 – lørdag den 8. marts 2008 kl. 12.00.
Nogle medlemmer har foreslået, at flere møder holdes
uden for almindelig arbejdstid. Det kunne derfor foreslås, at hver andet af de
møder, der efter forslaget holdes kl. 15-18.30 flyttes til kl. 17-20.30.
Sidste og første udvalgsmøde inden henholdsvis sommerferien
og jul/nytår er forlænget med en time, da der traditionelt er mange sager til
behandling på disse møder.
På de udvalgsmøder, som afholdes på skoler og
institutioner el. lign., foreslår forvaltningen, at møderne indledes med et
oplæg af ½ times varighed, hvis det er et eftermiddagsmøde og i slutningen af
mødet hvis det er et morgenmøde. Møderne forlænges som følge heraf med ½ time.
Besøget tilrettelægges i samarbejde med den besøgte institution.
Flere medlemmer har ønsket, at der afholdes temamøder
om forskellige relevante emner. I den situation foreslår forvaltningen, at
temadelen planlægges først i udvalgsmødet og at mødet i givet fald eventuelt
forlænges med op til 1 time.
Der skal desuden afsættes tid til en studietur i
løbet af 2008 i mødeplanen.
Borgerrepræsentationen har planlagt en studietur til
Madrid i dagene den 13. april – 16. april 2008. Forvaltningen har alligevel
valgt at foreslå, at der holdes udvalgsmøde den 16. april 2008, da det er
vanskeligt at lægge mødeplanen anderledes i foråret pga. ferie og
helligdage.
Der tages forbehold for andres arrangement af
studieture mv., som udvalgsmedlemmerne ønsker at deltage i. Dette kan medføre
forslag om ændringer i løbet af året.
ØKONOMI
Udgifterne til møderne afholdes på BUU´s bevilling
konto 6.41.1 Kommunalbestyrelse.
VIDERE PROCES
Møderækken offentliggøres på www.kk.dk efter vedtagelsen.
BILAG
1. Forslag til møderække 2008
Else Sommer Laila Kildesgaard